Kviksølv, sorte fyldninger og en pengepung, der ikke er unødvendigt belastet. Det er det, de fleste danskere forbinder med sølvfyldninger.
Men på trods af at det ubetinget er billigere at få fyldt tænderne med det grå metal, er der mange, der i stedet vælger plastic.
Årsagen kan både være kosmetisk og angstbetonet. Nogle mener, at sølvfyldninger kan være farlige. At de leder kviksølv ud i blodet, forurener naturen og kan give alt fra hovedpine til generelt ubehag.
Sundhedsguiden.dk har spurgt to forskellige tandlæger, hvad de anbefaler deres klienter - og hvorfor. Og hvad angår angsten for sølvet er de begge enige. Der er ikke noget at være bange for - når sølvet lægges i en tand, indgår det i så stærk en kemisk binding, at der ikke siver noget ud i hverken mund eller krop.
En fisk om ugen
"Der vil altid være en kviksølvfordampning fra en sølvfyldning, men ifølge Sundhedsstyrelsen er det ikke mere end, hvis man spiser fisk én gang om ugen. Og derfor mener jeg ikke, at det er farligt at få sølvfyldninger," siger tandlæge Peter Vill Olsen, der arbejder på Frederiksberg. Efter hans mening bør overvejelserne i forhold til sølv eller plastic udelukkende handle om holdbarhed, æstetik og økonomi. Der er endnu ikke nogen håndgribelige beviser for at sølv er farligt, og så længe Tandlægeskolen og Sundhedsstyrelsen ikke mener, at der er et problem, gør han det heller ikke.
"Jeg er hverken forsker eller kemiker, så jeg må støtte mig til de højere instanser. Jeg respekterer tandlæger, der har en anden holdning end mig, men mener ikke, det er forsvarligt at behandle ud fra en fornemmelse," siger han og tilføjer, at han ikke ville tænke sig om to gange, hvis han selv skulle have en sølvfyldning, og at halvdelen af folk på hans klinik vælger sølv, mens den anden halvdel vælger plastic.
Grimt med sorte tænder
Tandlæge Henriette Johansen fra København er stort set enig med Peter Vill Olsen - også selvom man på hendes klinik helt har valgt at gå bort fra sølvet.
"Vi har valgt ikke at bruge sølv, fordi det sviner sådan i munden, og fordi det er grimt at se på. Ikke fordi vi mener, det er farligt. Havde det været det, er jeg overbevist om, at mange flere mennesker havde været syge i dag," siger hun.
Ligesom Peter Vill Olsen mener Henriette Johansen, at det er helt andre overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med tandfyldninger. På den ene side er sølv et godt materiale, fordi det kan holde i mindst 10-15 år, mens plast kan have brug for at blive skiftet ud allerede efter otte år. På den anden side er plast pænere, det får sjældent tænder til at slå revner ligesom sølv, og det forurener ikke naturen med tungmetaller.
Forskning vil bane vejen
"De tandlæger, der vælger at bruge sølv, gør det, fordi det er et holdbart, billigt materiale, der fungerer godt. Men jeg synes ikke, at der er noget at diskutere rent æstetisk. Vi er mange, der ikke gider have sorte tænder og et miljø, der bliver svinet til," siger Henriette Johansen.
Efter hendes mening befinder vi os i øjeblikket i en mellemfase, hvor sølv langsomt er på vej ud - og plastic på vej ind. Især den yngre generation synes ikke, at sølvfyldninger er pæne, og det vil få betydning for fremtiden.
"I takt med at man forsker i plastic, får det gjort bedre rent holdbarhedsmæssigt og beslutter sig for at man ikke vil acceptere at kviksølvet forurener naturen, tror jeg, at sølv vil forsvinde helt," forudsiger hun.
(Fotoet afbilleder Tandlæge Peter Vill Olsen med assistent, Frederiksberg)