Emballageindustrien har gennem effektiv lobbyisme fået EU til at tidoble grænseværdien for kræftfremkaldende limrester i fødevareemballager. Fødevareminister Ritt Bjerregaard vil ikke forklare, hvorfor regeringen har accepteret det. Forbrugerrådet kræver sagen genoptaget i EU for at få nedsat grænseværdierne. Emballagesagen kommer nu op i Folketinget.
Den europæiske emballageindustri
får nu hjælp fra uventet side i sagen om kræftfremkaldende limrester i fødevareemballager. EU har for et par uger siden forhøjet den tilladte grænse for indholdet af kræft- og allergifremkaldende aromatiske aminer i plastemballage med ti gange.Det letter noget af presset på emballageindustrien, der i årevis har haft meget svært ved at nå ned under de gældende grænseværdier med de limtyper og produktionsmetoder, man har brugt.
Fødevaredirektoratet i Danmark har - efter at Børsens Nyhedsmagasin har rejst problemet med de store overskridelser af de farlige aromatiske aminer i plastemballage - meddelt de danske emballage- og fødevareproducenter, at de kan nøjes med at leve op til de nye, mildere EU-regler.
Når grænserne nu bliver forhøjet, skyldes det i høj grad en stor indsats fra emballageindustriens lobbyister og interesseorganisationer i forbindelse med forhandlinger med det særlige ekspertudvalg under EU, som består af nationale embedsmænd fra de enkelte landets fødevaremyndigheder.
Den europæiske emballagesammenslutning Euroflex har presset hårdt på for at få løftet den gængse branchenorm, netop fordi man ved, at virksomheden har svært ved at overholde de lave grænseværdier.
Flere EU-lande har på embedsmandsplan argumenteret for ikke at hæve grænseværdierne, blandt andet Tyskland. Forslaget - det såkaldte 6. tillæg til EU's plastikdirektiv - er ikke desto mindre vedtaget enstemmigt.
Fra det tyske fødevareministerium oplyser dr. Pia Noble til Børsens Nyhedsmagasin, at tyskerne under forhandlingerne argumenterede for lavere grænseværdier, som lå tættere på den grænse, som Tyskland har haft siden begyndelsen af 1990'erne - og som har været den almindelige branchenorm i Europa siden midten af 1990'erne.
Alligevel er de nye retningslinjer endt med en ti gange højere grænse. Børsens Nyhedsmagasin har ikke kunnet få en kommentar fra den ansvarlige EU-topembedsmand, italieneren Luigi Rossi, på grund af ferie.
Forbudte kemikalier:
De giftige kemikalier - aromatiske aminer - som skandalen drejer sig om, optræder på WHO's liste over dokumenteret kræftfremkaldende stoffer. De må i princippet slet ikke forekomme i fødevareemballage. Men i praksis har det vist sig at være vanskeligt helt og holdent at undgå kemikalierester i limet plastemballage. Derfor har de europæiske fødevaremyndigheder fastlagt nogle grænseværdier, der bygger på, hvad man overhovedet kan måle. Europæisk standard har siden midten af 1990’erne være 0,2 mikrogram aromatiske aminer pr 100 ml. testvæske.
Nu kommer EU så med nye grænseværdier på 2,0 mikrogram, selv om det i EU-direktivet formelt lyder, at kemikalierne should not be detectable - de må ikke kunne konstateres. Reelt er grænseværdien derfor fastsat ud fra, hvad man med rimelighed kan måle på et almindeligt udstyret laboratorium, så virksomhederne har mulighed for at kontrollere, om de overholder reglerne.
Ikke desto mindre har der hos industrien og de nationale fødevaremyndigheder i mange år har været almindelig enighed om, at man kan måle 0,2 mikrogram aromatiske aminer pr. 100 ml. fødevaresimulant. På flere laboratorier herhjemme kan man måle endnu lavere værdier, og så sent som i juni i år udgav Fødevaredirektoratet en ny vejledning, som henviser til de lave grænseværdier.
Alligevel har Fødevaredirektoratet brugt de nye EU-regler til at afvise testresultater på plastemballage, som Børsens Nyhedsmagasin har foretaget. (Se artiklen "Industri afviser uafhængig emballageundersøgelse".)
For få uger siden oplyste de to store danske emballagevirksomheder Danapak Flexible og Danisco Flexible, overfor Børsens Nyhedsmagasin at det var den almindelige industrinorm at følge den lave grænseværdi, og at de selv kunne foretage målingerne.
Børsens Nyhedsmagasin er i øvrigt i besiddelse af interne dokumenter, der viser, at industrien i årevis selv har testet emballage - og har haft svært ved at overholde grænseværdierne.
Ingen kommentar fra Ritt:
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Ritt Bjerregaard, som er blevet orienteret om sagen af sine embedsmænd.
Børsens Nyhedsmagasin ville have spurgt hende, om hun finder det sundhedsmæssigt forsvarligt at løse et problem med kræftfremkaldende kemikalier i fødevareemballager ved at hæve grænseværdierne til det tidobbelte.
Vi ville også gerne spørge hende om, hvordan EU's håndtering af kræftfremkaldende stoffer i fødevareemballager stemmer overens med ministerens egne mange hensigtserklæringer om fødevaresikkerhed.
Ritt Bjerregaard har fastslået, at “harmonisering af reglerne for fødevaresikkerhed skal finde sted på det absolut højeste niveau.”
Hun fremhævede sidste efterår efter et EU-topmøde, at stats- og regeringscheferne i EU "blandt andet på dansk foranledning" har vedtaget en erklæring, som "udtrykkeligt sikrer, at harmoniseringen af medlemslandenes fødevarelovgivning skal baseres på de strengeste kriterier ... og at dette niveau mindst skal være på niveau med det bedste land i Unionen."
Det er ikke sket i denne sag.
Tab for folkesundheden:
De forhøjede grænseværdier har endnu ikke været behandlet i Folketingets Europaudvalg, men sagen vækker harme både hos oppositionspolitikere, eksperter og Forbrugerrådet.
Forbrugerrådet vil nu bede den europæiske forbrugerorgansation BEUC om at tage sagen op overfor EU-kommissionen:
"Forbrugerorganisationerne har ikke været opmærksomme på denne sag. Nu vil vi bede EU-kommissionen om at tage sagen op igen for at sætte grænseværdierne ned," siger Gitte Groes, bromatolog i Forbrugerrådet og tilføjer:
"Umiddelbart virker det underligt at hæve grænseværdierne, hvis industrien allerede i dag kan måle de lave værdier. Det er svært at vide, hvad der ligger bag beslutningen om at hæve dem," siger hun.
Fra Dansk Toksikologi Center, som arbejder med fødevaresikkerhed, siger afdelingsleder Helle Westphal:
"Hvis industrien opfatter de nye regler som en lempelse af de gældende grænseværdier, er det særdeles problematisk for folkesundheden."
Forskningschef Jørgen Olsen fra Kræftens Bekæmpelse er også kritisk overfor de nye EU-regler:
"Det er en klar forringelse af fødevaresikkerheden. Det virker ikke som sund fornuft, at man nu reelt hæver grænseværdierne. Problemet er nok, at EU vil sikre, at man i laboratorier med mindre fintfølende udstyr kan leve op til den fælles detektionsgrænse. Men det burde EU løse ved at yde økonomisk tilskud til at forbedre instrumentkvaliteten og ikke på bekostning af fødevaresikkerheden i de mere veludviklede lande," siger han.
Politikere i aktion:
Folketingspolitiker Vibeke Peschardt, som er ordfører på fødevaresikkerhed for regeringspartiet Det Radikale Venstre, mener umiddelbart, at sagen må tages op igen med henblik på at nedsætte grænseværdien:
"Helt generelt mener jeg ikke, at man skal lempe på grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i fødevareemballager. Jeg synes ikke, at det er acceptabelt at tidoble grænseværdien. Forbrugerne er bange for de mange meldinger om de her ting, og det er dem, man skal tage hensyn til - ikke industrien."
Folketingsmedlem Mariann Fischer Boel, som er ordfører på fødevaresikkerhed for Venstre, finder sagen højst usædvanlig:
"At EU nu fastsætter nogle forhøjede grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i fødevareemballager, er i fuldstændig modstrid med, hvad vi normalt ser. Når det handler om fødevaresikkerhed, skal tvivlen altid komme forbrugerne til gode. I denne situation tilgodeser man nogle virksomheder uden tilstrækkeligt godt testudstyr på bekostning af forbrugernes sundhed. Vi vil kigge nærmere på sagen og undersøge, hvor beslutningen er truffet," siger Mariann Fischer Boel.
Enhedslisten har nu taget sagen op i Folketinget og stillet en række spørgsmål til Ritt Bjerregaard. Partiet afkræver blandt andet fødevareministeren en redegørelse om, hvor mange undersøgelser myndighederne har gennemført af migration af kemikalier fra emballage ind i fødevarer, og hvorfor grænseværdier for de kræftfremkaldende kemikalier er forhøjet i de nye EU-regler.
"Det virker helt uforståeligt. Ministeren har hele tiden slået meget på hensynet til fødevaresikkerheden. Hun skyder sig selv i foden to steder. Dels ved ikke at overholde sit eget krav om de reneste fødevarer. Dels ved ikke at overholde kravet om en EU-harmonisering efter den højeste standard," siger Søren Kolstrup fra Enhedslisten.
Industrien afviser uafhængig embellageundersøgelse
Børsens Nyhedsmagasin har taget initiativ til en ny uafhængig stikprøveundersøgelse af giftindholdet i plastemballager, men industrien siger nej til at deltage i et samarbejde.
Initiativet kommer i forlængelse af, at Fødevaredirektoratet har afvist resultaterne af en tidligere stikprøve, som magasinet har fået foretaget. Direktoratet mener, at undersøgelsen ikke kan bruges som dokumentation for, at plastemballage i supermarkederne afgiver de kræft- og allergifremkaldende aromatiske aminer i langt større mængder end tilladt. Børsens Nyhedsmagasin fastholder - i overensstemmelse med en række eksperter - at resultaterne fra magasinets stikprøve dokumenterer, at der er et alvorligt problem med fødevareemballagen. Og for at fjerne enhver tvivl bliver stikprøven nu gentaget i tæt samarbejde med FDB, Dansk Toksikologi Center og Dansk Teknologisk Institut, som forestår selve testen og garanterer metodekvaliteten.
"Vi er interesserede i at få en hurtig afklaring på hvordan tingene forholder sig, og det kan ikke skade at få to undersøgelser," siger Ole Jepsen, direktør for FDB’s Centrallaboratorium.
Afdelingsleder Helle Westphal fra Dansk Toksikologi Center siger:
"Det er en god ide, at Børsens Nyhedsmagasin nu gennemfører en ny undersøgelse for at kortlægge problemets omfang sammen med uafhængige eksperter og involverede aktører."
Børsens Nyhedsmagasin har også inviteret fødevare- og emballageindustrien til at deltage i arbejdet, men de to brancheorganisationer Fødevareindustrien og Emballageindustrien har afslået at deltage.
Børsens Nyhedsmagasin har derimod ikke inviteret Fødevaredirektoratet til at deltage i testarbejdet. Fødevaredirektoratet har tilsidesat alle forbrugerhensyn i sine bestræbelser på at tilbagevise Børsens Nyhedsmagasins undersøgelse af fødevareemballagerne.
Fødevaredirektoratet kritiserer blandt andet Børsens Nyhedsmagasins testresultater for at bygge på testmetoder, som er unødigt strenge og derfor vil give høje værdier for aromatiske aminer, altså et worst case-resultat - uanset at metoden er branchestandard netop af hensyn til fødevaresikkerheden.
Fødevaredirektoratet kritiserer også Børsens Nyhedsmagasins testresultater for at være uanvendelige, fordi de bygger på anvendt emballage, hvor aromatiske aminer fra fødevarer kan være sivet ind i emballagen. Flere eksperter afviser at dette kan ske.
Omvendt tager Fødevaredirektoratet ikke hensyn til, at den brugte emballage har ligget og hærdet længe, hvilket taler for lavere måleresultater.
Det bekræfter Helle Westphal, Dansk Toksikologi Center.
"Indholdet af de aromatiske aminer fra emballagerne kan både være højere og lavere, end testresultaterne viser. Blandt andet har de testede emballager jo ligget et stykke tid i butikkerne, og derfor er der sket en hærdning, siden fødevarerne blev pakket. Med andre ord kan nogle af kemikalierne allerede været trukket ud i fødevarerne, og det bliver ikke opfanget af testen," siger hun.
Fødevaredirektoratet kritiserer også Børsens Nyhedsmagasin for ikke at have brugt nye og mere lempelige EU-regler, som tillader ti gange højere grænseværdier, uanset at disse regler endnu ikke er indført i de danske retningslinjer.
Fødevaredirektoratet henviser til en norsk undersøgelse, som frikender emballagerne for problemer med aromatiske aminer - på trods af at denne undersøgelse bygger på ukontrolleret prøveudtagning fra emballagerullerne og resultaterne derfor er uanvendelige.
Fødevaredirektoratet har ikke selv nogen som helst praktisk erfaring eller ekspertise inden for kontrol og måling af aromatiske aminer i fødevareemballager, fordi direktoratet aldrig selv har udført en test. Kritikken bygger derfor alene på teori.
Børsens Nyhedsmagasin har fremlagt dokumentation, som viser, at industrien selv har foretaget prøver i årevis, som har vist alt for høje værdier af aromatiske aminer i plastemballage. Disse resultater har været holdt hemmelige for myndighederne.
Emballagesagen handler om et kontrolsvigt fra myndighedernes side med vidtrækkende sundhedsmæssige perspektiver, såvel som bevidst overtrædelse af sundhedsreglerne fra industriens side.
Fødevaredirektoratet har nu indgået et tæt samarbejde med Fødevareindustrien og emballageindustrien om en ny undersøgelse.
Copyright © 2001 Børsens Nyhedsmagasin