Fødevarer og migræne Artikel

www.migraeniker.dk

Vil du gerne finde ud af hvad du kan tåle? Det kræver stædighed, god vilje fra dine omgivelser, omhyggelighed med hvad du spiser, og måske råd fra lægen.

Mange migrænikere har en fornemmelse af, at de får anfald på grund af "noget de spiser". Chokolade, rødvin og ost er klassiske migrænefremkaldere. Efter mange års forskning er der nu ved at komme lidt mere oversigt over, hvad det egentlig er, vi bliver syge af.

Ved en gennemgang af den videnskabelige litteratur siden begyndelsen af 70'erne var der 140 artikler, som handler om migræne fremkaldt af fødevarer, og tilsammen nævntes over 100 fødevarer og tilsætningsstoffer som mulige migrænefremkaldere. Det synes derfor umuligt at finde noget, som ikke en gang er blevet udråbt som migrænefremkaldende. Mange af de fødevarer, der er nævnt, er så omfattende, at der faktisk ikke bliver ret meget tilbage (se tabel).

Med vor moderne viden om kemi, kan vi gruppere disse fødevarer, så listen bliver lidt mindre overvældende.

Mange af fødevarerne i tabellen indeholder tyramin (se notitsen om biogene aminer andetsteds i artiklen) - det er alle dem, der er forgærede, modnede, eller på anden måde har været udsat for nedbrydning ved hjælp af mikroorganismer. Ved nedbrydning af protein kan der dannes tyramin, som er en biogen amin, som fremkalder migræne. Typiske medlemmer af denne gruppe er ost, gærbrød, pølse, sild i lage, røget fisk, øl og vin og yoghurt.

En anden vigtig gruppe indeholder phenylethylamin (histamin) - det er chokolade/rødvin/citrus-koncentrat-gruppen. Og så er der frugt og grøntsagsgruppen. Bananer, kål og nødder kan indeholde tyramin.Og frugt og grønt med overfladebehandling synes ofte at indeholde phenylethylamin.

Endelig er der en række tilsætningsstoffer, f.eks. det tredje krydderi (monosodiumglutamat, også kaldet MSG), farvestoffer og nitrat.

Bare man spiser én enkelt ting hver dag, som giver migræne, har man et problem, hvis man er disponeret.

Vi har derfor forsøgt at lave en liste over fødevarer, som med vores moderne viden om kemi ikke skulle være migrænefremkaldende. Nogle af de anbefalede fødevarer har tidligere været nævnt som migrænefremkaldende, men især de tidligste undersøgelser kan være behæftede med nogen usikkerhed, da man endnu ikke havde gode teorier om, hvad der egentlig fremkaldte migrænen.

Morgenmad

Mælk
Havregryn
Smør
Sukker
Salt
Kiks
Knækbrød

Frokost

Æg
Tomat, afskallet
Agurk, skrællet
Peber, rød/grøn/gul uden skind
Løg
Salt og peber, sort/hvid

Aftensmad

Kartofler
Rodselleri, skrællet
Gulerod, skrællet
Kylling, kalkun, lam, gris, fersk, ikke hakket
Fisk, fersk, hvide typer
Ris
Linser, grønne/røde/-brune*
Bønner*
Kikærter*
Salt og peber
Frugt, skrællet
Maizena, rismel, hvedemel
Grønne ærter uden bælge, gerne frosne

* En del hjemmesider angiver at der er meget tyramin i tørrede linser, bønner og kikærter. Oprindelsen til denne information synes at være en udokumenteret mistanke i en videnskabelig artikel fra 1987.

Mellemmåltider

Danskvand uden citrus
Frugrt skrællet
Tørret frugt (rosiner, abrikoser)

Listen er lang nok til, at man i hvert fald kan få en relativt alsidig kost og få så megen variation i maden, at man nok kan holde sig til listens fødevarer en uges tid, dvs. længe nok til at konstatere, om man får det bedre.

Efter en uges tid er det tid til at introducere noget nyt, som måske er migrænefremkaldende. Hvis der kommer migræne nogle timer efter man har spist en af de "nye" ting, må denne fødevare udgå igen. Har man det godt med en "ny" fødevare, kan den indgå i listen over fødevarer, som man kan tåle.

Indrømmet - det er ganske kedeligt rent kulinarisk, men ingredienserne kan da f.eks. laves til grøn-sagssuppe, sammenkogt ret, spaghetti a la maison, chili con carne og frugtgrød med mælk eller creme. Slik (alle typer, de fleste har citrussmag)
Købekager med chokolade eller citruskoncentrat; også de med syltetøj, som kan indeholde citrus
Købesyltetøj (både røde og gule typer)
Dressing og færdiglavede sauce
Frugt med skræl på, lige fra jordbær og vindruer til æbler og pærer (hjemmedyrkede og økologiske er OK)
Grønsager med overflade som da de blev købt (f.eks. blomkål, tomat, agurk)
Kaffe og te (indeholder caffein)
Te med urtesmag (indeholder ofte citrusconcentrat)
Alt hvad der ligner sodavand, bortset fra danskvand uden smag (der er caffein i cola og citruskoncentrat i de allerfelste af de andre)
Alt hvad der er "købesaft" - fra ægte røde til syntetiske gule
Alle typer alkohol
Gærbrød
C-vitaminpiller med appelsinsmag (de hvide er OK)
Al slags restaurantmad og fast food (det er ikke til at vide, hvad de har brugt)

Hvis en diæt bestående af det, der er på den første liste, ikke giver migrænefrihed, er man formentlig ikke fødevaremigræniker, men får migræne af en eller flere andre årsager.

Det er da en oplysning, der kan bruges til noget. Så kan man jo spise ad libitum igen, og være sikker på, at det i hvert fald ikke er årsagen til migrænen. Hvis man er migrænefri efter nogle dage med det meget restriktive valg af fødevarer, er det sandsynligt, at man har en fødevaremigræne. Sikkert er det dog ikke. Det kunne jo være, at man netop startede på diæten på et tidspunkt, hvor en hormon-migræne eller en stress-migræne ville være forsvundet under alle omstændigheder.

Det er derfor især vigtigt for kvinder at være sikker på, at et forsøg med fødevarer ikke placeres lige i perioden omkring menstruationen, hvor de fleste hormonalt betingede migræner dukker op. Det er også vigtigt at undgå at starte diæten i en periode med meget stress. Det ville være trist at konkludere, at man må undvære en masse af livets kulinariske fornøjelser på grund af en kortvarig stressperiode.

Er man relativt sikker på, at man har det bedre på grund af den restriktive diæt, vil det give de fleste oplysninger, hvis man først introducerer nye fødevarer fra den ene af nedenstående lister, og et par dage senere fra den anden liste. Man kan godt spise alle tingene på den ene liste samme dag, for de indeholder de samme, migrænefremkaldende stoffer.

Et godt og solidt migræneanfald med disse fødevarer tyder på, at man reagerer på enten tyramin eller phenylethylamin. Derefter er kunsten at undgå det, der fremkalder migrænen.

Tyramin

Ost (alle typer, stærk ost indeholder mest)
Yoghurt
Røgvarer, f.eks. makrel eller bacon
Sild i lage
Bananer
Nødder
Alle brød og kager med gær
Alkohol

Phenylethylamin

Chokolade
Citruskoncentrat - f.eks. i saft og slik
Rødvin
Mange færdigretter
Formentlig også overfladebehandlet frugt og grønt

Reagerer man ikke på fødevarer fra disse to lister (tyramin og phenylethylamin), kan det være, at man reagerer på "det tredje krydderi". Det findes i en mængde færdigretter og "sovse". Læs varedeklarationer og vælg noget med smagsforstærker i eller gå ud og spis kinesisk, så er der en god chance for at få rigeligt til et migræneanfald. "Det tredje krydderi" kaldes på varedeklarationer for MSG, momosodiumglutamat, natriumglutamat eller...

Der har også været forslag om at caffein kan udløse migræne - især hvis man indtager mindre caffein end normalt i en periode. Prøv at introducere kaffe og te til en diæt, som ikke giver migræne. Migrænen skulle så komme igen, når man holder en pause fra caffeinen. Hvis man har fundet ud af, at man kan tåle et produkt, f. eks. remulade eller kaffe af et fabrikat, er det klogt at holde sig til samme fabrikat et stykke tid.

Når man skifter til et andet fabrikat af en fødevare, som har været igennem flere behandlinger og tilberedninger inden den sælges, kan der være forskelle i hvilke stoffer, der er i produktet. Det er derfor klogt at betragte hvert fabrikat som et "nyt" emne. Hvis man er phenylethylamin-migræniker reagerer man måske også på overfladebehandlede frugter og grønsager. Dansk frugt og grønsager og økologiske er ikke overfladebehandlede, men mange (ikke alle) importerede er det.

Overfladebehandlingen kan ikke vaskes af, og den hænger ved selv i sammenkogte retter. Bare en enkelt kvadratcentimeter tomatskind kan udløse migræne. Skræl alt, hvad der overhoved kan skrælles, hvis det er importeret. Så er overfladebehandlingen i hvert fald ikke et problem. Ananasjuice indeholder ikke phenylethylamin - og er derfor et alternativ til appelsinjuice.

Tomat og grøn/rød/gul peber kan afskalles, efter at de er grillet (i ovnen) er par minutter.

ADVARSEL: Hvis du på nogen vis er på diæt eller har særlige forhold, som gør, at du skal være påpasselig med din kost, bør du aftale det med lægen, inden du begynder at eksperi-mentere med din kost.

Her er nogle forslag til, hvad der kan laves ud af de sikre fødevarer. Du har sikkert mange flere, og mere spændende idéer.

Krydderier er et kapitel for sig - formentlig får man ikke migræne af de almindelige krydderier som paprika, karry, muskat, merian, timian, estragon, osv., så retten kan gøres spændende med et udvalg af krydderier.

Chilli con carne (med hele kyllingestykker)

Kog de tørrede bønner som angivet på posen, eller brug den på dåse. Skær kødet i små tern og steg kødstykkerne i olie til de er gyldne. Kom tomatstykker uden skind ved. Kog en passende portion pasta (gul type). Bland det hele sammen og kom evt. lidt fløde, salt og peber i inden servering.

Omelet med tomat, løg og peberfrugt

Lav en omelet, som du bedst kan lide den. Læg afskindede tomatskiver og skindfri peberstrimler i den. Let ristede løg kan også give omeletten smag.

Frugtgrød med mælk

Skræl frugten og kog den i lidt vand. Kom sukker ved efter smag. Kog til passende konsistens. Kom evt. vaniljesukker eller ægte vanilje i grøden.

Ris med løg og fisk

Kog en portion løse ris. Steg strimlede løg gennemsigtige i lidt olie. Kog fisken i saltet vand til den "flager". Bland ris, løg og fisk og spæd med fløde (eller jævn med mel udrørt i mælk), tilsæt salt og peber efter smag og evt. paprika til at give retten farve. Pynt med skindfri tomatstykker eller skindfri stykker af rød/grøn/gul peber.

Grønsagssuppe

En mættende grønsagssuppe kan laves af linser (røde - de koger hurtigt), gulerødder, kartofler og løg. Kog først linserne, som angivet på posen. Tilsæt stykker af gulerødder, løg og kartofler, så alle ingredienser er kogt grundigt igennem på samme tid. Tilsæt salt og peber, og evt. flåede tomater. Brug krydderier efter behov.

Koteletter med kartofler og frosne ærter

Kog kartoflerne, og steg koteletterne i lidt olie/margarine som normalt. Ærterne optøs også "helt normalt". Familien vil ikke ane, at dette måltid er "migrænevenligt".

Denne artikel er opdateret på Sundhedsguiden d. 17.04.07