Fakta om rygning Artikel

Nikotin er i sin rene form en farveløs, flydende, giftigt alkaloid og er kemisk set i familie med koffein. Nikotin er da også både opkvikkende og vanedannende, men den primære årsag til regelmæssig rygning er behovet for at få tilfredstillet hjernens trang til at få dækket det nikotinbehov, som den er blevet tilvænnet.

Når røgen indhaleres bliver nikotinen ført dybt ned i lungerne, hvor den absorberes til blodomløbet og videre til hjerte og hjerne. Cirka 90 % af nikotinen optages og når til hjernen i løbet af 10 sekunder. Det er bl.a. denne hurtige proces der gør stoffet så vanedannende.

Pibe og cigarrygere har det noget anderledes, idet de ikke behøver at indhalere for at optage nikotinen, da dette kan ske gennem slimhinderne i mund og hals, fordi denne type røg i sin karakter er mere basisk (høj pH værdi) end den noget surere cigaretrøg, der bedst optages i blodet via lungerne (lav pH værdi).

Nikotinens behagelige effekt er en ting. Værre er det at nikotinen påvirker store dele af kroppen; hjertet, blodårene, hormonsystemet, forbrændingen og forstyrrer strømmen af information mellem nervecellerne. I takt med at nervecellerne vænner sig til nikotinen vil rygere øge antallet af cigaretter per dag for at opnå den ønskede effekt. Efter en tid udvikler rygeren en øget tolerance overfor stoffet. I sidste "fase" har rygeren opnået et vist nikotinbehov, og vil fortsætte med at ryge nok til at dette niveau dækkes.

Nikotin nedbrydes og udskilles hele tiden, så koncentrationen af nikotin i blodet er både afhængig af optagelse fra lungerne, nedbrydning og udskillelse. Nikotinens halveringstid (dvs. den tid, det tager at nedbryde halvdelen af nikotinindholdet i kroppen), er ca. 2 timer. Nedbrydningen sker i leveren, og i mindre grad i lungerne ved at nikotinen omdannes til kotinin og nikotin-l-N-oxid, som udskilles i nyrerne og videre gennem urinen. Urinens indhold af kotinin anvendes ofte som mål for et menneskes udsættelse for tobaksrøg, herunder passiv rygning. 10-15 procent af nikotinen udskilles desuden uomdannet i urinen.

Rygeadfærd varierer selvsagt fra person til person, men de fleste rygere vil sikkert også anerkende at rygning - udover den kemiske afhængighed - er en vane og tillige har en social funktion. Mange mener således at de sociale faktorer, der gør sig gældende ved den sociale adfærd omkring rygning, er lige så vigtige elementer som den kemiske afhængighed. Man kan derfor både tale om en fysisk og psykisk afhængig af rygning, og rygere må derfor oftest være parate til at overkomme begge disse afhængighedsformer eller barrierer, når ønsket er at holde op.

Hvis du ønsker at lægge tobakken på hylden - og har brug for hjælp - findes der i dag en lang række afvænningstilbud. Se mere om offentlige tilbud her , og i Sundhedsfagbogen , hvor du både finder traditionelle og alternative afvænningstilbud.