Feber Artikel


Temperaturforhøjelse er et led i kroppens naturlige forsvar mod infektioner.

Det spæde barns temperaturcenter i hjernen er ikke fuldt udviklet, og barnet kan godt være sygt uden at få feber. Det lidt større barn, 3-6 måneder, kan til gengæld få hurtig og meget høj temperaturstigning, men kan også hurtig køles ned igen.

Det er derfor vigtigt, at I lægger mærke til barnets almentilstand.

Observation


  • Er barnet anderledes, end det plejer at være?

  • Spiser det?

  • Trækker det vejret hurtigere end det plejer?

  • Er det uroligt?

  • Er det sløvt?

  • Er det slapt?

  • Er bleen mere tør end sædvanlig? Kan være tegn på, at barnet sveder pga. feber og derfor ikke tisser så meget.

  • Sitren og skælven er tegn på, at temperaturen er ved at stige


Kontakt altid lægen, hvis barnet er under 1/2 år og har feber.

Er barnet over 1/2 år og har et eller flere af ovennævnte symptomer, eller I er i tvivl, skal I ligeledes kontakte lægen.


  • Anvend et termometer til endetarmen. Det er for usikkert at måle temperatur i munden og under armen hos børn.

  • Termometeret smøres med vaseline og sættes ca. 2 cm op i endetarmen.
  • Hold altid ved barnet og termometeret, så længe det er inde i barnet. Hvis barnet pludselig vender sig, kan termometeret beskadige barnets endetarm.

  • Aflæses, når temperaturen ikke længere stiger, digitaltermometer giver en lyd, når det er klar til aflæsning.

  • Normal temperatur er 36,5-37,0°C om morgenen og 37,0-37,5°C om aftenen.

  • Temperatur på 37,5°C og derover, er feber.

I kan vælge et digitaltermometer eller et almindeligt termometer, som er blevet mere miljøvenligt, idet kviksølvet er blevet erstattet af ugiftige metaller som gallium, indium og tin.

Har I et kviksølvstermometer fra tidligere, og I er uheldige at tabe det, skal I være opmærksomme på at få al kviksølvet samlet op, da det er farligt at indånde dampene. Ønsker I at skille jer af med det, kan det afleveres på apoteket.
  • Klæd barnet af, men lad undertøj og sokker blive på. Det er meget vigtigt, at barnet kan komme af med den overskydende varme, bl.a. for at forebygge

    feberkramper

    .

  • Læg barnet i et køligt rum uden træk.

  • Giv barnet så meget som muligt at drikke.

  • Barnet under 1/2 år skal først og fremmest tilbydes modermælk eller modermælkserstatning, men kan desuden tilbydes vand og kamillethe.

  • Barnet over 1/2 år kan tilbydes saft, vand, juice, mælk i den form, det plejer at få. Æble- og pæremos er også godt at give barnet, fordi det er meget vandholdigt og læskende. Ved kortvarige sygdomsperioder skal du ikke tænke så meget på sundheden. Det vigtigste er, at barnet får væske. Børn 0-1 år skal drikke 100-150 ml pr. kg legemsvægt i døgnet, børn på 1-6 år skal drikke 75-100 ml pr. kg legemsvægt i døgnet.

  • Skriv op, hvor meget barnet drikker, og hvor ofte det tisser. Det giver dig et godt overblik.

  • Er temperaturen 39°C eller derover, skal du måle den med 1-2 timers mellemrum. Søg altid læge, hvis temperaturen stiger til over 40°C.

  • Ved sygdom over længere tid er det vigtigt, at den smule mad, barnet spiser, er næringsrig og let at fordøje. Tilbyd barnet små, men hyppige måltider.


Temperaturforhøjelse er et led i kroppens naturlige forsvar mod infektioner.

Det spæde barns temperaturcenter i hjernen er ikke fuldt udviklet, og barnet kan godt være sygt uden at få feber. Det lidt større barn, 3-6 måneder, kan til gengæld få hurtig og meget høj temperaturstigning, men kan også hurtig køles ned igen.

Det er derfor vigtigt, at I lægger mærke til barnets almentilstand.

Observation


  • Er barnet anderledes, end det plejer at være?

  • Spiser det?

  • Trækker det vejret hurtigere end det plejer?

  • Er det uroligt?

  • Er det sløvt?

  • Er det slapt?

  • Er bleen mere tør end sædvanlig? Kan være tegn på, at barnet sveder pga. feber og derfor ikke tisser så meget.

  • Sitren og skælven er tegn på, at temperaturen er ved at stige


Kontakt altid lægen, hvis barnet er under 1/2 år og har feber.

Er barnet over 1/2 år og har et eller flere af ovennævnte symptomer, eller I er i tvivl, skal I ligeledes kontakte lægen.


  • Anvend et termometer til endetarmen. Det er for usikkert at måle temperatur i munden og under armen hos børn.

  • Termometeret smøres med vaseline og sættes ca. 2 cm op i endetarmen.
  • Hold altid ved barnet og termometeret, så længe det er inde i barnet. Hvis barnet pludselig vender sig, kan termometeret beskadige barnets endetarm.

  • Aflæses, når temperaturen ikke længere stiger, digitaltermometer giver en lyd, når det er klar til aflæsning.

  • Normal temperatur er 36,5-37,0°C om morgenen og 37,0-37,5°C om aftenen.

  • Temperatur på 37,5°C og derover, er feber.

I kan vælge et digitaltermometer eller et almindeligt termometer, som er blevet mere miljøvenligt, idet kviksølvet er blevet erstattet af ugiftige metaller som gallium, indium og tin.

Har I et kviksølvstermometer fra tidligere, og I er uheldige at tabe det, skal I være opmærksomme på at få al kviksølvet samlet op, da det er farligt at indånde dampene. Ønsker I at skille jer af med det, kan det afleveres på apoteket.
  • Klæd barnet af, men lad undertøj og sokker blive på. Det er meget vigtigt, at barnet kan komme af med den overskydende varme, bl.a. for at forebygge

    feberkramper

    .

  • Læg barnet i et køligt rum uden træk.

  • Giv barnet så meget som muligt at drikke.

  • Barnet under 1/2 år skal først og fremmest tilbydes modermælk eller modermælkserstatning, men kan desuden tilbydes vand og kamillethe.

  • Barnet over 1/2 år kan tilbydes saft, vand, juice, mælk i den form, det plejer at få. Æble- og pæremos er også godt at give barnet, fordi det er meget vandholdigt og læskende. Ved kortvarige sygdomsperioder skal du ikke tænke så meget på sundheden. Det vigtigste er, at barnet får væske. Børn 0-1 år skal drikke 100-150 ml pr. kg legemsvægt i døgnet, børn på 1-6 år skal drikke 75-100 ml pr. kg legemsvægt i døgnet.

  • Skriv op, hvor meget barnet drikker, og hvor ofte det tisser. Det giver dig et godt overblik.

  • Er temperaturen 39°C eller derover, skal du måle den med 1-2 timers mellemrum. Søg altid læge, hvis temperaturen stiger til over 40°C.

  • Ved sygdom over længere tid er det vigtigt, at den smule mad, barnet spiser, er næringsrig og let at fordøje. Tilbyd barnet små, men hyppige måltider.