Personer med særlig risiko for at udvikle fedme Artikel

Du er i særlig risiko for enten at udvikle fedme eller følgesygdomme til fedme, hvis der i forvejen er fedme i din familie. Desuden har du øget risiko for komplikationer i forbindelse eventuel fedme, hvis du enten har diabetes, for højt blodtryk eller kolesterol eller der er hjertepatienter i familien.

Er du i risikogruppen for at udvikle fedme , er det vigtigt at du hurtigt finder en måde at få hjælp på.
Du er i særlig risiko for enten at udvikle fedme eller følgesygdomme til fedme, hvis der i forvejen er fedme i din familie. Desuden har du øget risiko for komplikationer i forbindelse eventuel fedme, hvis du enten har diabetes, for højt blodtryk eller kolesterol eller der er hjertepatienter i familien.
Hvis du kan nikke genkendende til nogle af ovenstående faktorer, er det især vigtig for dig at forebygge fedme. Hvis du tilmed lige er stoppet med at ryge, skal du være ekstra opmærksom på ikke at tage på.
Hvis du er i ovennævnte risikogruppe, eller allerede er overvægtig, handler det forebyggelsesarbejde, som du selv kan stå for, om at forebygge vægtøgning, holde vægten efter vægttab, få behandling for følgesygdomme, og gøre en indsats for at fremme yderligere vægttab, hvis du trænger til det.

De to primære steder, hvor du selv kan gøre en indsats, er at:

  • Være mere fysisk aktiv - få idéer til at dyrke motion hér .
  • Skære ned på energi og fedt i din mad og sørge for at spise grønt, groft og varieret - læs om kost & ernæring hér .
Hvis du synes, det er svært selv at komme i gang med nye og sundere tiltag, er det måske en god idé for dig at få en kostvejleder, en coach eller bare en god ven, der kan støtte dig og dit selvværd undervejs.

Et par gode råd, som du kan skrive ned og fx hænge på dit køleskab er:

  • Tro på dig selv, og på at du godt kan begynde at leve et sundere liv.
  • Tro på, at det nytter noget at ændre adfærd.
  • Tro på, at en sundere livsstil også vil gavne dig psykisk.
Desuden er det en god idé at søge information om sundhed, livsstils-sygdomme og forebyggelse, så du får flere redskaber til at holde fast i de nye, sunde vaner. Du kan også forsøge at inddrage familien - så er I fælles om projektet, og desuden vil en sundere livsstil også komme dem til gode. Måske kan du endda finde en selvhjælps- eller støttegruppe, hvor I er mange om at dele erfaringer og vejlede hinanden.

Endelig er det en god idé at melde dig ind i et motionscenter eller en sportsklub, og deltage i eventuelle sociale arrangementer på stedet, for det vil give dig et tilhørsforhold til klubben og lyst til at komme igen.
Download kildematerialet fra Sundhedsstyrelsen hér
http://www.sst.dk/publ/publ2003/SST_national_handlingsplan.pdf