Definition og årsag

Fibersprængninger opstår ofte under sport eller
anstrengende arbejde, særlig hvis man ikke har varmet
musklerne ordentlig op. Et støttebind kan være lindrende
Ved en overstækning af en muskel kan en eller flere fibre inde i musklen briste. Dette kaldes en fibersprængning. Overrives hele musklen, kaldes det en muskelruptur. Dette ses dog sjældent, da det kræver meget energi, og tilstanden er følgelig mere alvorlig.
Symptomer på fibersprængning
Ved mindre overbelastninger af musklen kan man få en muskel-forstrækning. Den giver sjældent større symptomer, og heler hurtigt ved hvile.
Hvis muskelfiberen derimod sprænges, vil man øjeblikkeligt mærke et jag i musklen, og der vil tilkomme smerter. Inde i musklen kommer der en blødning, og denne vil på huden kunne ses som et blåt mærke. I takt med blødningen vil området hæve.
Hvis musklen rumperer (dvs. overrives), kan der lyde et smæld, og smerterne kan være meget stærke. Der kan ses en øget muskelbule, der hvor den bristede muskel har trukket sig sammen.

Forholdsregler
Ved idrætsudøvelse er det vigtigt med en grundig opvarmning af musklerne. Jo varmere og smidigere musklerne er, jo mindre er risikoen for en fibersprængning.
Har man tendens til fibersprængninger, kan man anvende elastikbind eller cremer, der holder musklerne varme. Jo ældre man er, og jo dårligere kondition man er i, jo mere opmærksom skal man være.
Har man tendens til fibersprængninger, kan man anvende elastikbind eller cremer, der holder musklerne varme. Jo ældre man er, og jo dårligere kondition man er i, jo mere opmærksom skal man være.
Behandling af fibersprængning
Lette fibersprængninger og forstrækninger er mulige at behandle selv. Der er fire ting der er vigtige.
- Området skal have hvile for at komme sig.
- En ompakning med is vil mindske blødningen og hævelsen, og kan samtidigt lindre på smerterne. Det er vigtig ikke at lægge is direkte på huden, men at have et viskestykke eller lignende til at lægge imellem for at udgå forfrysninger . Man må maksimum have is på skaden tyve min per time. Så længe der er hvilesmerter, kan is hjælpe.
- Kompressionsforbinding i form af elastikbind. Dette vil mindske hævelsen. Det er dog vigtigt ikke at komprimere alt for meget, da kompression, kombineret med indre blødning, kan øge trykket i musklen, så vener, arterier og nerver afklemmes.
- For at undgå hævelse er det fornuftigt at løfte den skadede legemsdel over hjertehøjde. Hermed løber der ikke så meget blod til musklen, og hævelsen minimeres.
Efter et par dages hvile kan man påbegynde let genoptræning.
Lægen kan ved større skader ordinere fysioterapi og længere hvilepauser. Det kan være nødvendigt at benytte sig af krykker eller armslynge (mitella). For smerterne og hævelsen kan man tage medicin i form af ikke-steroide, anti inflammatoriske stoffer, som eks. Ibuprufen, Ibumetin eller Ipren.
Ved muskelruptur er operativ behandling nødvendig.

Komplikationer
Hvis der opstår en stor blødning, kan trykket i muskellogen blive så stort, at det afklemmer vener, arterier og nerver. Det er en alvorlig tilstand som kaldes kompartment syndrom, og behandlingen er en operation, hvor kirurgen spalter muskelhinden, så trykket lettes. Udføres dette indgreb ikke, kan vævet gå til grunde.