
Fibromyalgi kan ramme alle både unge og ældre, mænd og kvinder. I lighed med andre kroniske smertesygdomme er der dog en klar overvægt af kvinder blandt de personer, som får sygdommen Disse tegner sig for mellem 75 - 90 af tilfældene, mens tallene for mænds vedkommende ligger mellem 10 - 25 . Tidligere var det oftest kvinder mellem 40 - 65 år, som fik stillet diagnosen, men der ses nu en klar tendens til, at især mange yngre mennesker helt ned til begyndelsen af tyverne diagnosticeres.
Fibromyalgi anerkendt af WHO
Historien om fibromyalgi
Vigtige forskningsresultater
De nyeste forskningsresultater viser, ved hjælp af specialscanninger af hjernen, at der forekommer en langt større og mere udbredt blodgennemstrømning i hjernen i forbindelse med smertepåvirkninger hos fibromyalgipatienter sammenlignet med raske kontrolpersoner. Helt nye specialscanninger, de såkaldte funktionelle MR-scanninger, har vist at der er tale om reelle fysiske smerter, som registreres i hjernen hos fibromyalgiramte. Der er endvidere påvist visse ændringer i immunforsvaret hos fibromyalgiramte og sammenholdt med helt nye forskningsresultater, som viser, at også hormonelle og genetiske faktorer er involveret i sygdomsbilledet, har medført, at internationale forskere i dag betragter fibromyalgi som en kompliceret multifaktoriel sygdom.
På nuværende tidspunkt ved man ikke tilstrækkeligt om årsags- virkningssammenhængene i forhold til fibromyalgi, men den internationale forskning gør i disse år markante fremskridt, som vil bidrage til, at læger og andre får en større forståelse af denne meget komplicerede sygdom og dermed være i stand til at udvikle bedre og mere effektive behandlingsformer.
Behandlingsmuligheder
Mange fibromyalgiramte er meget smerteplagede og bør derfor henvises til et af de tværfaglige smertecentre, således at en individuel behandling for de kroniske smerter kan tilrettelægges, så de ramte kan få en så aktiv og tilfredsstillende tilværelse som muligt på trods af kroniske smerter. I øjeblikket er der ca. 2 års ventetid på en sådan behandling. Tilbuddet om behandling bør gives meget tidligt i forløbet, da der her er størst chance for at forhindre en unødvendig forværring i den fibromyalgiramtes tilstand og forøge mulighederne for at opnå et aktivt liv med en fortsat tilknytning til det rummelige arbejdsmarked. Alt for mange får dog ikke dette behandlingstilbud på trods af smerter og problemer med at håndtere disse, så man bevarer det højest mulige funktionsniveau og den optimale livskvalitet.
Det rummelige arbejdsmarked og den fibromyalgiramte
Da fibromyalgiramte har en markant dårlig stressrespons, er det meget vigtigt, at arbejdssituationen ikke indebærer mange deadlines eller andre stressfremkaldende faktorer. Det vil være meget individuelt, hvad den enkelte patient kan klare arbejdsmæssigt, og der skal naturligvis være en rimelig sammenhæng mellem det job, der tilbydes, og de menneskelige og uddannelsesmæssige forudsætninger den enkelte person er i besiddelse af.
Hvis den fibromyalgiramte ikke behandles på den rette måde, vil dette kunne fremkalde en unødvendig forværring af tilstanden. Denne forværring kan i mange tilfælde vise sig at være af varig og uoprettelig karakter. Nogle fibromyalgiramte er så belastet af situationen, at de ikke er i stand til at arbejde, heller ikke på særligt hensyntagende vilkår, og har derfor behov for at få tilkendt førtidspension.
Fysisk træning og kost
Når vi rører os, frigøres der smertedæmpende stoffer i hjernen. At bruge kroppen har derfor en meget positiv effekt. Fysisk træning får ikke sygdommen eller smerterne til at forsvinde, men man opnår et større velvære, og smerterne bliver derfor lettere at håndtere. Uden fysisk træning vil helbredstilstanden med sikkerhed blive ringere og smerterne større end nødvendigt. Et liv uden fysisk træning vil derfor medføre et lavere funktionsniveau og dermed også en ringere livskvalitet for den fibromyalgiramte
Den fysiske træning kan f.eks. være varmtvandstræning, stavgang, cykling, ridefysioterapi, gåture eller særligt hensyntagende gymnastik. Det er vigtigt at vedligeholde og træne den muskelstyrke, man har tilbage, så derfor skal man finde den motionsform, der passer bedst til den enkelte.
Målet for fibromyalgipatienter er at komme op på 30 minutters daglig træning, fx gåture. Disse kan fordeles fx på 6 gange 5 minutter eller 3 gange 10 minutter, og det kan tage 6-12 måneder at nå dette niveau, alt efter hvor dårlig patienten er som udgangspunkt. Daglige afspændingsøvelser er ligeledes særdeles vigtige for mennesker med fibromyalgi for at opnå en højere grad af "kontrol" over smerterne og de øvrige symptomer.
Som fibromyalgiramt er det vigtigt at leve sundt. Det betyder, at man skal have en sund og varieret kost. Forskningsmæssigt er der ikke fundet belæg for at bestemte diæter eller kosttilskud afhjælper smerterne og de øvrige symptomer, men da mange fibromyalgiramte lider af irritabel tyktarm, er det vigtigt at spise groft, grønt og varieret, og gerne som 6 mindre måltider om dagen, hvilket også gavner forbrændingen.
Fibromylagi skyldes ikke psykiske problemer
Denne tekst er stillet til rådighed af Dansk Fibromyalgi-Forening i juni 2006. Dansk Fibromyalgi-Forening støtter international forskning i sygdommen og foreningen forsøger at formidle viden om denne internationale forskning, til samfundet generelt med i særdeleshed også til social- og sundhedssystemet, hvor der ofte er tale om et meget overfladisk og fejlagtigt kendskab til sygdommen. Se foreningens hjemmeside på www.fibromyalgi.dk