Fire basis tilgange til meditation Artikel

De fire basis tilgange til meditation er Mindfulness, Mantra, Visualisering og Analysering. Der er ikke en meditationsform der er bedre end andre. Læs mere om dem her.


Mindfulness

Når du fokuserer din bevidsthed, på dine skiftende sanseoplevelser fra øjeblik til øjeblik udøver du mindfulness-meditation. Mindfulness er udviklet i buddhistiske klostre. Den tager normalt udgangspunkt i bevidst opmærksomhed på åndedrættet. Når meditationen bliver mere avanceret, udvides meditationen til hele spektret af sanser - både de ydre og de indre – at høre, lugte, smage, mærke og se. De seneste undersøgelser indikerer, at regelmæssig mindfulness-meditation gør folk gladere og styrker immunforsvaret.

Mantra

Når du fokuserer din bevidsthed på en repetition af et specifikt ord eller sætning, enten repeteret svagt for dig selv eller i stilhed i dit sind, praktiserer du mantra-meditation. Mantra-meditation blev populært i 70’erne gennem transcendental-meditationen og Harvard kardiologen Hebert Bensons bestseller “The Relaxation Response”. Mantra har vist sig, som en effektiv metode til at mindske stress og fysiske problemer f.eks. forhøjet blodtryk og hjertefrekvens.

Visualisering

Når du fokuserer din bevidsthed på et indre billede eller en række af billeder, praktiserer du visualiserings-meditation. I de seneste årtier har vestlige forskere dokumenteret den helende og forandrende kraft i at forstille sig. Pionerer inden for visualisering har udvidet området for hvad guidet visualisering kan bruges til. I dag bruger man visualisering til alt, lige fra at holde op med at ryge eller heale sygdomme som kræft, til at forbedre sin præstation indenfor sport eller i forretningsverdenen

Analysering

Når du fokuserer din bevidsthed på en enkelt tanke, ide, emne eller mønster for at forstå det til fulde, så praktiserer du analytisk-meditation. Analysering bliver traditionelt brugt i østen til at forstå spirituelle ideer eller til at undersøge virkelighedens natur. Analysering kan også bruges til at løse udfordrende livsproblemer, arbejde med svære følelser, brainstorming på arbejdet eller forstå de mennesker som omgiver dig.