Operation: Laparoskopisk fjernelse af galdeblæren tema

Laparoskopisk galdeoperation er den metode, man anvender til at fjerne galdeblæren. Operation foretages via kikkert, og man sendes normalt hjem samme dag, som operation finder sted. Op mod 90 % bliver symptomfri efter operationen.

Årsager til fjernelse af galdeblæren

tegning over hvor operation foregår på organerne

Den hyppigste årsag til, at man bliver nødt til at få bortopereret galdeblæren er galdesten, der giver anledning til stærke smerter, hvis de passerer igennem eller sætter sig fast i galdegangen fra galdeblæren til tarmen.

Gentagne galdestensanfald kan give betændelse i galdeblæren , der også kan være indikation for fjernelse af galdeblæren.

Hvis betændelsen er nyopstået, vil man ofte fjerne galdeblæren hurtigt, mens en galdeblærebetændelse, der har stået på igennem mange dage, kan være teknisk svær at bortoperere, hvorfor man ofte vælger at fjerne den i en rolig fase, når betændelsen er aftaget.

Mange mennesker har galdeblæresten, uden at have nogen symptomer. Disse kan opdages som et tilfældigt fund, i forbindelse med andre undersøgelser.

Hvorvidt der er indikation for at fjerne galdeblæren hos patienter med galdestenssmerter, er en individuel vurdering, og beror på hypigheden af smerterne, og hvorvidt det er invaliderende for patienten, samt patientens alder og generelle helbredstilstand.

Undersøgelse og diagnosticering

Man anvender bl.a. ultralydsundersøgelse, som er en af de bedste metoder til at påvise galdesten. Hvis undersøgelsen er normal til trods for typiske symptomer, bør undersøgelsen gentages. Dertil foretages blodprøver, som viser leverfunktionen, for at vurdere sandsynligheden for at galdesten har flyttet sig til galdegangen.

Hvis blodprøverne er unormale betyder det, at der bør foretages en MR-scanning. Denne undersøgelse kan afsløre eventuelle sten i de dybe galdegange. Hvis disse billeder viser sten, udfører man en efterfølgende en ERCP og fjerner stenene i de dybe galdegange.

Operationens forløb

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Der laves i reglen 4 små snit i huden, hvoraf det ene sidder i navlen, mens de andre tre kan variere i placering. Gennem det ene hul indføres et laparaskop (også kaldet en kikkert), der er en tynd metalstang med et kamera, der er forbundet til tv-monitorer.

Kamera og instrumenter til operationen føres ind gennem porte, som er tynde rør med luftsluser, der som det første placeres i hullerne i bugvæggen. Når den første port er placeret, blæses bughulen op med luft, således at bugvæggen løfter sig fra tarmene og giver plads til at operere. Når der er luft nok, kan kameraet indføres, og man danner sig et overblik over forholdene (herunder vurderes galdeblæren), og hvor det er mest hensigtsmæssigt at lave de tre andre huller til instrumenterne.

Når alle 4 huller er lavet og portene er placeret, kan man med tynde instrumenter holde, klippe, brænde og klipse i vævet inde i bughulen, mens man ser det hele på monitoren via kikkerten.

Galdeblæren holdes fast, og man dissikerer karrene og galdegangene fri, således at man har et godt overblik, inden man sætter klips på blodkar og galdegang, der efterfølgende kan klippes over. Til sidst fjernes hele galdeblæren fra leverens underside, hvor den er placeret. Nogle gange er det nødvendigt pga. galdeblærens størrelse og indhold af galde, at suge den tom for galde, før den kan tages ud gennem de små huller i bugvæggen. Som regel kan den fjernes uden.

Når operatøren har sikret sig, at det ikke bløder, og der ikke er galdelæk, afsluttes operationen. Luften tages ud, instrumenterne fjernes, og hullerne i huden og de dybere lag af bugvæggen lukkes. Stingene der sættes i huden kan fjernes hos patientens egen læge.

I reglen kan patienten gå hjem samme dag eller dagen efter, såfremt der ingen komplikationer har været.

Komplikationer til fjernelse af galdeblæren

Ligesom ved alle andre operationer, er der risici ved at få fjernet sin galdeblære. Disse bliver altid (ligesom ved andre operationer) opvejet i forhold til de gener, der er ved at have galdestensanfald. De almindeligste operationskomplikationer er blødning, infektion og smerter i arret.

Operationen er forholdsvis lille, og risikoen for de to førstnævnte komplikationer er i reglen ret begrænset. Ligeledes er arsmerter ikke så hyppige ved fjernelse af galdeblæren.

Ved galdeblæreoperationer er der risiko for, at der kan komme galde i bughulen, hvilket er en smertefuld tilstand. Så længe der kun er tale om et spild under operationen, og ikke et læk fra de eksisterende og blivende galdegange, er komplikationen begrænset, og forsvinder efter nogle dage. Smerterne minimeres ved at operatøren skyller inde i bughulen inden operationen gøres færdig.

Sjældent kommer der læsioner af de blivende galdeveje, og dette er den mest frygtede komplikationer til operationen. Den videre behandling er ofte en specialistopgave, og ofte vælger man at anlægge et dræn, og sy galdevejene sammen på et senere tidspunkt.

Det er ikke alle, der har været plaget af galdestenssmerter, der bliver smertefri ved at få fjernet galdeblæren. Nogle har fortsat tendens til at danne sten, der kan give gener. De fleste har dog god gavn af operationen og oplever en betydelig bedring eller ophør af deres symptomer efterfølgende.

Artikler

artikel

Kikkertundersøgelser (Skopier)

Hvad er en Kikkertundersøgelser, Hvad er en Skopier, Hvordan foregår en kik...

Redaktionen 31/07/2006
artikel

Sterilitet og præventionsmidler

Nogle par gør sig stor umage med ikke at få børn, mens andre gør alt for at...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Knoglemarvsundersøgelse (knoglemarvsbiopsi)

Hvad er en Knoglemarvsundersøgelse, Hvad indebære en Knoglemarvsundersøgels...

Redaktionen 31/07/2006
artikel

Mikroskopi og dyrkning

Hvad er en Mikroskopi, hvad er en dyrkning, Hvornår foretages Mikroskopi, H...

Redaktionen 31/07/2006
artikel

Ultralydsundersøgelse

Hvad er en Ultralydsundersøgelse, Hvornår foretages Ultralydsundersøgelse, ...

Redaktionen 31/07/2006
artikel

Undersøgelser ved hjertesygdom (inkl. EKG)

Elektrokardiografi (EKG) og arbejdstestHjertet pumper regelmæssigt blod run...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Klamydia og barnløshed

Klamydia kan føre til barnløshed hos kvinder. Symptomer og om at leve med k...

Redaktionen 02/02/2007
artikel

Urinundersøgelser

Hvad er en Urinundersøgelse, Hvad kan man se i en Urinundersøgelse

Redaktionen 31/07/2006
artikel

Befrugtning

I kvindens to æggestokke finder modningen af æg sted. Kvinden fødes med for...

Redaktionen 30/10/2007