Flyv til fjerne rejsemål med omtanke Artikel

Den øgede globalisering betyder, at antallet af flypassagerer på verdensplan er eksploderet, og danskerne rejser oftere end nogensinde før med fly på ferie og i forretningsøjemed. Samtidig rejser vi nu også længere væk fra Europa og ud i verdens afkroge til fjerntliggende eksotiske rejsemål.

WHO anslår, at der nu på årsbasis er over halvanden milliard mennesker, som flyver, og man forudser, at antallet vil fordobles over de næste to årtier. Flyenes kapacitet bliver også bedre og bedre, således at man ikke behøver at mellemlande, hvorved turene bliver længere og passagererne må derfor tilbringe mange stillesiddende timer af gangen i en flykabine.

Samtidig betyder den stigende andel af ældre i mange lande, at vi får flere og flere passagerer, som har et udsat helbred. Man har derfor i de seneste år interesseret sig meget for, hvilke effekter flyvningen kan have på fysikken. Heriblandt har man undersøgt, hvilke effekter det har, at luften er tyndere og tørrere i kabinen, uden at man har konstateret nogle alvorlige gener af dette.

Der har imidlertid været megen debat i lægeverdenen og høj eksponering i medierne om, hvad risikoen er for at udvikle blodpropper i benene som konsekvens af de mange stillesiddende timer fastlåst i et flysæde. Mange undersøgelser er blevet lavet i tidens løb med forskellige konklusioner, og man har ikke fundet nogen klar årsagssammenhæng med flyvning i sig selv, eller fået nogle entydige resultater, som fortæller, hvor stor risikoen er for raske mennesker for at udvikle blodpropper i benene som konsekvens af flyvning.

Der er til gengæld ikke særlig meget tvivl om, at visse genetiske og miljømæssige faktorer kan øge risikoen for at udvikle blodpropper i benenes vener. Det betyder, at visse mennesker har særlige biologiske anlæg for at udvikle blodpropper i benene, eller kan have en sygdomshistorie, som øger sandsynligheden, og at der er visse ydre fysiske omstændigheder, som at sidde stille i længere tid eller drikke alkohol, som forøger risikoen. Kombineres disse faktorer, mangedobler man risikoen for at danne en blodprop.

En af de mest afgørende risikofaktorer for at udvikle en blodprop i benene er, hvis man sidder helt stille i lang tid, og det er netop det, der kendetegner rejser med fly, men for så vidt også rejser med andre former for stillesiddende transport, såsom bus og tog. Flere undersøgelser viser, at flyvning kombineret med en eller flere af de andre risikofaktorer forhøjer risikoen for at udvikle en blodprop i benene.

Kroppens blodårer er delt op i vener og arterier. Hjertet pumper blodet gennem hovedpulsåren og videre gennem arterierne ud i kroppen, mens venerne leder blodet tilbage mod hjertet. Venerne i benene har tyngdekraften at kæmpe med, og derfor har venerne såkaldte 'veneklapper', der er en slags ventiler, som skal sørge for at blodet ikke samles i benene. Disse veneklapper er aktiveret af de muskler, som ligger rundt om venerne i benene, og derfor kalder man også musklerne for venepumper.

Hvis man ikke bruger musklerne, fordi man sidder stille, så fungerer klapperne ikke optimalt. Når blodgennemstrømningen dermed sænkes, opsamles der nemmere propper af blod i venerne.

De alvorligste former for blodpropper (tromber) man taler om i forbindelse med flyvning, kaldes dybtliggende venetromboser (DVT), fordi de opstår i de dybe vener i benet, og de forårsages oftest af forstyrrelser i blodets koagulationsevne og af en for langsom blodgennemstrømning. Udover at være smertefulde og generende, så kan blodpropperne være potentielt dødelige, fordi stykker af dem de kan rive sig løs og sætte sig i lungerne, og det kalder man en lungeemboli (EB). Lungeemboli er også observeret i patienter efter flyvning, men er dog mere sjældne.

Det første tilfælde af blodpropper i benene efter flyvning blev registreret i 1954, og fænomenet blev senere hen i 1979 døbt "økonomiklasse syndromet". Dette tilnavn antyder dét, der hovedsageligt er problemet med flyvning og blodpropper i benene, nemlig at man sidder stille i så lang tid med dårligt blodomløb i benene til følge. Begrebet er derfor misvisende, eftersom det ikke er flyvningen som sådan, der forårsager blodpropperne, men det dårlige blodomløb, når man sidder stille længe som rejsende. Det bliver derfor mere rigtigt kaldt for "de rejsendes trombose" og mindst 200 tilfælde er blevet registreret i det sidste årti. Siden de første tilfælde har man interesseret sig meget for fænomenet, og man har forsøgt at identificere hvilke faktorer, som er medvirkende til at danne blodpropper i benene.

"Generelt er sandsynligheden for at få en blodprop i benene, når man flyver meget lille, og for langt størstedelen af de rejsende, er der ikke nogen fare forbundet med at flyve. Men der er en let forhøjet risiko for at få en blodprop i benene for de mennesker, som er i risikogruppen, det er for eksempel folk, som før har haft en blodprop i benene, eller som har en genetisk disposition for det", siger Henrik Sillesen, som er ledende overlæge ved Rigshospitalets karkirugiske afdeling.

Andre faktorer, som øger risikoen betydeligt er, hvis man er ældre, overvægtig, hvis man tager P-piller eller andre kønshormoner, hvis man har kræft eller lige er blevet opereret.

Jo længere tid man flyver, jo længere tid sidder man stille, og derfor stiger risikoen også med flyturens længde. Kortere flyveture har ikke nogen signifikant betydning, siger Jørn Dalsgaard Nielsen, som er overlæge på Gentofte Amtssygehus og formand for foreningen Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase: "Det er klart, hvis du flyver en tur til Billund, så behøver du altså ikke bekymre dig for at få blodpropper. Hvis man flyver under fem timer, for eksempel til mange destinationer inden for Europa, så er det jo det samme som at sidde derhjemme og læse en bog i nogle timer, og det er der jo ikke nogen udtalt risiko ved. Men risikoen stiger klart, jo længere tid du flyver".

Derudover er der ikke megen tvivl om, at det kan have betydning, hvad man drikker, mens man flyver, mener både Henrik Sillesen og Jørn Dalsgaard Nielsen. Hvis man ikke drikker nok vand, fortykkes blodet, så det strømmer langsomt gennem venerne, og risikoen for en blodprop stiger.

Samtidig er det også vigtigt ikke at drikke for meget alkohol under flyvningen, både fordi det sløver, så man måske falder i søvn og derfor sidder meget stille, men også fordi det udvider blodkarrene og sænker blodtrykket, så blodet løber langsommere gennem de vener, som blodproppen sætter sig i. Derudover er alkohol, te og kaffe i sig selv dehydrerende og derfor også blodfortykkende, og det øger også risikoen.

Hvis du...

Undersøgelser viser til gengæld også, at man nemt kan mindske risikoen betydeligt. Hvis man er i højrisikogruppen, kan man med fordel tage specielt designede støttestrømper på, og man kan også tage særlig medicin inden flyveturen, som hæmmer risikoen. Derudover gælder det for alle, at det er en god idé at drikke rigeligt med vand, og mindre alkohol, te og kaffe.

Samtidig skal man tage løst tøj på, og så er det vigtigt at rejse sig jævnligt fra sit sæde og gå rundt. Hvis man ikke har mulighed for at rejse sig, så kan man sagtens øge blodomløbet i benene og resten af kroppen ved at spænde og slappe musklerne i siddende stilling. Det gøres nemmest ved at spænde i mavemusklerne og løfte benene skiftevis op mod brystet eller lave cirkler med begge fødder med og mod urets retning. Hvis man blot løfter skiftevis tæerne og hælene så højt mod loftet man kan, og holder positionen i et par sekunder, aktiverer man også blodcirkulationen i benene.