Hvad gør man ved for sen fødsel?
Behandlingen vil være at igangsætte fødslen. Dette gøres primært ved at give kvinden en vaginal stikpille, der indeholder et stof, som modner livmoderhalsen.
Man kan evt. supplere med et kunstigt fremstillet hormon, der stimulerer livmoderen til at trække sig sammen, og på den måde inducere veer. Desuden kan man overveje hindesprængning, dvs. man bryder fosterhinderne.
Indtil igangsætningen finder sted, kan kvinde og foster overvåges ved kardiotokografi.
Komplikationer ved for sen fødsel
Risikoen ved at føde for sent er, at fosterets størrelse gør, at det har et behov for blodforsyning, der overstiger moderkagens kapacitet, hvilket kan føre til iltmangel hos fosteret. Desuden er der risiko for forlænget fødsel, pga. barnets størrelse.
Risikoen ved at igangsætte fødslen er, at der er mulighed for, at livmoderen ikke kan lave tilstrækkelige veer, pga. dens umodenhed.
Man har vurderet, at risikoen ved igangsætning af fødsler før udgangen af 41. uge er større end risikoen ved naturligt at føde et barn op til 7 dage over termin.
Derimod er der noget der tyder på, at risikoen for komplikationer ved naturlig fødsel er noget større fra starten af 42. uge. Derfor har man sat grænsen for igangsætning ved udgangen af 41. graviditetsuge.