For tidlig fødsel (Præmatur fødsel) Artikel

For tidlig fødsel er fødsel mindst 3 uger før den forventede termin. En for tidlig fødsel er fødsel kan skyldes svangerskabsforgiftning, moderkageløsning eller forliggende moderkage. Præterm fødsel sker ved 5% af alle fødsler. Præmatur fødsel kan betyde, at barnet ikke er helt færdigudviklet.

Hvad er for tidlig fødsel?

For tidlig fødsel er altså fødsel før udgangen af 37. graviditetsuge. Man taler om ekstremt for tidlig fødsel , når det er før uge 28.

Omkring 5% af alle fødsler sker før tiden, og det er lidt hyppigere drenge, der bliver født for tidligt. Hvis der ventes tvillinger, er der større risiko for at komme til at føde for tidligt, og ved trillinger er risikoen endnu større.

Mødre, der lever under dårlige sociale kår, har et hårdt fysisk arbejde, er stressede eller ryger meget, har større risiko for at føde for tidligt. Hvis man tidligere har født for tidligt, er der ligeledes større risiko for, at man også næste gang føder for tidligt.

En del af de børn, der fødes for tidligt, er misdannede eller fødes for tidligt pga. komplikationer til graviditeten som f.eks. svangerskabsforgiftning , moderkageløsning eller forliggende moderkage.

I andre tilfælde kan årsagen til for tidlig fødsel være en slap livmoderhals eller en blærebetændelse. Endelig kan for tidlig fødsel skyldes, at man vælger at sætte fødslen i gang før terminen pga. fare for barnets eller moderens liv.

Symptomer på for tidlig fødsel

En truende for tidlig fødsel viser sig ved:

  • Smerter.
  • Veer.
  • Vandet går.
  • Livmoderhalsen forkortes og begynder at åbne sig før 37. uge.
  • Evt. blødning fra skeden.

Forholdsregler og diagnose

Ved mistanke, om at fødslen er ved at gå i gang for tidligt, skal man straks henvende sig på fødeafdelingen, hvor en læge og/eller en jordemoder vil vurdere, om fødslen er i gang.

Dette gøres ved at mærke på maven og føle, om der er sammentrækninger af livmoderen. Desuden inspiceres livmoderhalsen med sterile instrumenter for at se, om denne er begyndt at udvide sig, og om vandet er gået.

Dette foregår som en gynækologisk undersøgelse. Evt. laves en ultralydsscanning for at vurdere, hvor meget fostervand der er tilbage og for at finde ud af, hvor moderkagen ligger, og om der er blødning fra denne. I mange tilfælde indlægges kvinden til observation i nogle timer, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt fødslen er i gang.

Behandling af for tidlig fødsel

Man kan ikke standse en fødsel , der er gået i gang, men man kan hæmme veerne med medicin (betareceptor stimulerende midler), således at fødslen kan udskydes i et par dage.

Dette kan give tid til, at man kan nå at give noget medicin, der modner barnets lunger (binyrebarkhormon), hvis det er før uge 34, og man kan evt. flytte moderen til et sygehus, hvor der er en afdeling for børn, der er født for tidligt. Hvis der er fare for mor eller barn ved en almindelig fødsel vil man lave kejsersnit.

Hvis kun vandet er gået, og der ikke er veer, skal der gives antibiotika til moderen, da der er stor risiko for, at der kan opstå infektion inde i livmoderen, hvilket kan blive meget alvorligt for både mor og barn.

Hvis kvinden har en slap livmoderhals , kan man lave en såkaldt cerklage, hvor man laver en syning rundt om livmoderhalsen for at gøre den stærkere. Disse sting skal fjernes igen, når man nærmer sig terminen.

En blærebetændelse i sidste del af graviditeten skal behandles med antibiotika hurtigst muligt.

Forløb og komplikationer

Fødslen forløber som oftest normalt, men afhængigt af barnets alder kan der efterfølgende være problemer for barnet.

Barnets fødselsvægt vil være lav, da barnet ikke er færdigudvokset. Jo tidligere et barn fødes, jo større risiko er der for, at barnet kan få problemer pga. umodne organer. Særligt er der ofte problemer med, at lungerne ikke fungerer godt nok, hvis barnet er født før uge 34.

De børn kan endnu ikke producere surfaktant, som er det stof, der gør at de små luftblærer i lungerne kan holde sig åbne.

De fleste børn, der er født for tidligt kan ikke sutte ved moderens bryst, men må have mad (helst modermælk som moderen har malket ud) via en sonde. Børn, der er født for tidligt, er i større risiko for at få gulsot, og barnet er mere modtagelig for infektioner.

Hos børn, der er født før uge 28, opstår der lettere små blødninger i hjernen, der kan være en åben ductus arteriosus , og de kan få en meget alvorlig tarmsygdom, der hedder nekrotiserende enterokolit. Desuden kan de få problemer med synet, da øjets nethinde ikke er færdigudviklet.

Hvis grunden til at fødslen er for tidlig er, at der har været graviditetskomplikationer, som f.eks. svangerskabsforgiftning, moderkageløsning eller forliggende moderkage, kan der opstå problemer for moderen i efterforløbet pga. blodtab, infektion eller kramper som følge af svangerskabsforgiftning.