Forebyg hjerte-kar-sygdomme med motion. Fysisk inaktive personer har dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme som fysisk aktive. Hvis du allerede har en hjerte-kar-sygdom, kan du sagtens dyrke almindelig motion alligevel. Både hjertet og kredsløbet har godt af at blive "rørt". Motion har bl.a. en positiv effekt på kolesteroltallet, blodtrykket og blodets klumpningstendens.
Motion godt selvom du er syg
Hvis du allerede har en hjerte-kar-sygdom, kan du sagtens dyrke almindelig motion alligevel. Hvis du bange for at komme til at overbelaste dit hjerte, så tag en snak med din læge om hvilken form for motion, du gerne vil dyrke, og om du skal tage nogle forbehold.
Både hjertet og kredsløbet har godt af at blive "rørt", så det er en god idé at finde en motionsform, der både passer til dit temperament, og som får pulsen i vejret. Fx stavgang, svømning, cykling, badminton og løb.
Desuden er et aktivt liv, hvor man tager cyklen i stedet for bilen eller bussen, tapperne i stedet for elevatoren, og laver aktiviteter sammen med familien, med til at øge den generelle sundhedstilstand - både fysisk og psykisk.
Du kan sagtens være fysisk aktiv i mindre bidder, for eksempel tre gange ti minutter om dagen. Det behøver ikke at være en halv eller en hel time ad gangen.
Motion har bl.a. en positiv effekt på kolesteroltallet, blodtrykket og blodets klumpningstendens, ligesom den giver bedre kondition, lavere hvilepuls og bedre iltoptagelse i musklerne. Motion har også en positiv effekt på de psykiske problemer, der kan opstå i forbindelse med en hjerte-kar-sygdom - fx angst for at pulsen stiger, og ensomhed fordi der ikke er overskud til at deltage i sociale arrangementer.
Både hjertet og kredsløbet har godt af at blive "rørt", så det er en god idé at finde en motionsform, der både passer til dit temperament, og som får pulsen i vejret. Fx stavgang, svømning, cykling, badminton og løb.
Desuden er et aktivt liv, hvor man tager cyklen i stedet for bilen eller bussen, tapperne i stedet for elevatoren, og laver aktiviteter sammen med familien, med til at øge den generelle sundhedstilstand - både fysisk og psykisk.
Du kan sagtens være fysisk aktiv i mindre bidder, for eksempel tre gange ti minutter om dagen. Det behøver ikke at være en halv eller en hel time ad gangen.
Motion har bl.a. en positiv effekt på kolesteroltallet, blodtrykket og blodets klumpningstendens, ligesom den giver bedre kondition, lavere hvilepuls og bedre iltoptagelse i musklerne. Motion har også en positiv effekt på de psykiske problemer, der kan opstå i forbindelse med en hjerte-kar-sygdom - fx angst for at pulsen stiger, og ensomhed fordi der ikke er overskud til at deltage i sociale arrangementer.
Motion og hjerte-kar-sygdomme - forholdsregler
Selvom motion gavner hjerte og kredsløb, kan der være en risiko ved at dyrke for hård motion i forhold til, hvad kroppen er vant til. Hvis du får symptomer som brystsmerter, vedvarende hjertebanken, svimmelhed, næseblødning, bevidsthedspåvirkning og synsforstyrrelser, skal du stoppe med aktiviteten med det samme.
Hvis du oplever symptomer som ovenstående i forbindelse med motion, skyldes det højst sandsynligt, at du har presset dig selv for hårdt i forhold til din fysiske form.
Hvis du enten har en hjerte-kar-sygdom eller er i risikozonen for at udvikle én, og ikke er vant til at være fysisk aktiv, er det derfor meget vigtigt, at du lægger stille og roligt ud og kun langsomt øger hastighed, intensitet og evt. vægt (hvis du styrketræner).
Ældre personer skal også starte langsomt op, da de meget lettere end unge får overbelastningsskader. Det gælder både for konditions- og styrketræning.
Hvis du oplever symptomer som ovenstående i forbindelse med motion, skyldes det højst sandsynligt, at du har presset dig selv for hårdt i forhold til din fysiske form.
Hvis du enten har en hjerte-kar-sygdom eller er i risikozonen for at udvikle én, og ikke er vant til at være fysisk aktiv, er det derfor meget vigtigt, at du lægger stille og roligt ud og kun langsomt øger hastighed, intensitet og evt. vægt (hvis du styrketræner).
Ældre personer skal også starte langsomt op, da de meget lettere end unge får overbelastningsskader. Det gælder både for konditions- og styrketræning.