En del sygdomme, som forekommer i troperne kan forebygges ved vaccinationer, malaria kan forebygges til en vis grad med medicin og mange sygdomme kan forebygges ved omhu og agtpågivenhed fra den rejsendes side. Enkelte af de insektoverførte sygdomme kan forebygges ved vaccination, men generelt gælder det om at forsøge at undgå mygstik. Gul feber er en virusinfektion, der overføres med myg og er udbredt i Afrika og Sydamerika. I de lande, hvor den overføres, er der krav om, at rejsende skal være vaccineret før indrejse. Dette krav håndhæves ikke altid lige kraftig, men det er tilrådeligt, at have papirerne i orden, og ikke at risikere at komme i karantæne ved indrejse. Vaccinationen har gyldighed fra 10 dage efter vaccinationen til 10 år efter.
I Fjernøsten kan man via myg få overført en anden virusinfektion, Japansk encephyalitis (hjernebetændelse). Virus kan inficere dyr (oftest grise), uden at de er syge og de myg, som overfører virus udklægges oftest i rismarker, så risikoen for japansk encepthalitissmitte findes stort set ikke i byerne, men på landet. De fleste, som smittes får en influenzalignende sygdom og kun ganske få procent får hjernebetændelse, men det kan så også være alvorligt. Risikoen for rejsende til Asien er ca. 20 per 1 mill rejsende. Foruden ved vaccine kan denne sygdom forebygges ved at undgå myggene, som er natstikkere. Vaccination anbefales ved rejse i landområder og af mere end 1 måneds varighed.
Malaria er en sygdom, som forårsages af en parasit overført af myg. Den største malariarisiko findes i Afrika, men også i Asien og Sydamerika kan smitten overføres. Forebyggende medicin kan give en vis beskyttelse, men ikke 100%.
Også malariamyggene er natstikkere, så man skal undgå mygstik fra solnedgang til solopgang: Langærmet skjorte og lange bukser (så vidt varmen tillader det), hvis man skal opholde sig udendørs og den udækkede hud må beskyttes med myggeolie. Aircondition i soverummet giver en god beskyttelse, hvis det fungere rigtigt, men pas på de kolde luftstrømme, som kan give forkølelse. Nogle steder er senge-myggenet eneste mulighed for at undgå myggene.
I Danmark har vi 4 forskellige slags medicin til rådighed til malariaforebyggelse: Klorokin, Paludringe, Lariam, Malarone. Alle præparaterne kan give bivirkninger hos nogle mennesker, men tåles godt af det store flertal. Vi må vælge det præparat, som giver den bedste beskyttelse med de færreste og mest acceptable bivirkninger. Malariaparasitterne har inden for de seneste årtier udviklet modstandskraft over for det gamle præparat klorokin, således at det taget alene ikke kan beskytte rimeligt i Afrika, visse dele af Asien og Amazonområdet.
Lariam, som skal tages med 1 tabl om ugen, bruges af mange lande som førstevalgspræparat, fordi noget tyder på at de kan give en højere grad af beskyttelse end klorokin paludrine, end bivirkningerne gør, at en del rejsende må holde op med at tage det. Bivirkningerne, som er neurologiske og psykiske (f.eks. dårlige nattesøvn, mareridt, depression, forstyrret rumopfattelse), kommer som regel indenfor de første uger. Har man haft epilepsi bør man ikke tage lariam. På grund af manglende erfaring om mulig fosterpåvirkning bør det ikke tages under graviditet, og graviditet ikke påbegyndes de første 3 mdr. efter lariamindtagelse.
Malarone er et nyere præparat, det skal tages med 1 tabl. daglig fra 1 dag før til 7 dage efter ophold i malariaområde. Alt tyder på, at det giver en god beskyttelse mod malaria, måske bedre end de andre, men i hvert fald lige så god. Der kan komme bivirkninger fra mavetarmsystemet i form af løse afføringer og lettere kvalme. Bør ikke tages under graviditet. Dets største ulemper er indtil videre prisen.
Også klorokin og paludrine kan give bivirkninger, men det er letter bivirkninger. Klorokin taget 2 tabl. en gang om ugen kan give mavegener i form af kvalme og forbigående, men ikke længerevarende synsbesvær. Hudsygdommen psoriasis kan forværres under klorokinindtagelse. Paludrine kan også give mavegener og blister i munden. Både klorokin og paludrine kan tages under graviditet uden risiko.
På grund af lariams mulige bivirkninger og trods den lidt bedre beskyttelsesgrad er klorokin paludrine at foretrække for de allerfleste rejsende. En mekanisk beskyttelse mod myggene skal man altid være omhyggelig med.
Rejser man i områder med ringe mulighed for at søge læge, kan det anbefales at have malariamedicin med til selvbehandling, men ellers gælder reglen, at man bør søge læge, hvis man bliver syg. Ca. 30% af alle rejsende får maveproblemer i større eller mindre grad, i kortere eller længere tid. Det er desværre ikke altid antallet af stjerner på hotellet, som afgør, hvor mange gæster, der får maveonde. Nogle vælger at tage mad med hjemmefra! Men det er dog trist ikke at kunne smage værtslandet kulinariske fristelser.
Nogle få føde- og vandbårne sygdomme kan vi vaccineres imod, men de fleste må vi selv beskytte os imod ved at være opmærksom på, hvad vi tager i munden. Der er nogle få råd, som kan være gode at huske:
- Drik kun kogt vand/flaskevand eller vand desinficeret med klor eller jod.
- Undgå isterninger med mindre det er lavet af rent vand.
- Spis kun mad, som er gennemkogt/stegt og kommer direkte fra ildstedet.
- Undgå rå skaldyr og rå grøntsager (Cook it, peel it or leave it).
- Kog upasteuriseret mælk før brug, også flødeis kan være inficeret.
De allerfleste maveinfektioner/diaréer varer kun få dage, og den væsentligst behandling er væske, gerne som en salt-sukkeropløsning ? og så må man tage det med ro, de dage det står på. Hvis man samtidig har feber og/eller blod i affø-ringen, bør man søge læge, da der så eventuelt skal behandles med antibiotika. Ved langvarige diaréer bør man også søge læge, da det her ofte kan dreje sig om parasitter i tarmene og en behandling vil ofte give flere kræfter til den fortsatte rejse.
Tyfus, som er en febersygdom og på symptomerne vanskeligt kan skelnes fra malaria, influenza, forårsages af en bakterie, som overføres med maden. En rimelig grad af beskyttelse kan fås ved vaccination enten med kapselvaccine eller injektionsvaccine. Kun ved rejser af mere end et par ugers varighed behøver man overveje denne vaccine.
Mere nødvendigt skønnes det at være at beskyttet mod hepatitis A (smitsom leverbetændelse), som er en virusinfektion overført via mad eller vand. Der er ingen antibiotika mod denne infektion, så bliver man inficeret, må sygdommen bare rase færdig og det kan godt tage adskillige måneder, før man er kommet til kræfter igen. I mange år har beskyttelsen bestået i injektionen af gammagloubin, som er antistoffer dannet hos en person, som har haft sygdommen. Gammaglobulin har kun en kortvarig effekt og må derfor gentages ved hver rejse. En ny vaccine (Havrix) er nu tilgængelig og givet 2 gange med 6-12 måneders interval opnås en effektiv beskyttelse i mere end 20 år. Ulempen ved denne vaccine er imidlertid, at den foreløbig er forholdsvis dyr. De luftbårne infektioner smitter ved tættere kontakt med smittebærer.
Difteri er de sidste år blevet en mere »nærgående« sygdom, idet der i 1995 var godt 150.000 tilfælde i SNG og flere af randstaterne.
Tuberkulose vaccineres danskere ikke længere imod, eftersom vi kun har få tilfælde i Danmark blandt danskere, men i Afrika er der et stigende antal på grund af HIV-epidemien. Børn, der i længere tid kommer i nærkontakt med lokale folk i Ulande, anbefales vaccination mod tuberkulose.
Meningitis forårsaget af meningococcer kan smitte fra person til person ved dråbeinfektion og kan derfor opstå i epidemier. I Afrika i landene syd for Sahara, i Nepal, Bangladesh og Indien ses med mellemrum større eller mindre epidemier med meningococ type A. Ved tættere kontakt med lokalbefolkningen i disse lande anbefales derfor vaccination mod meningococ A.
For pilgrimsrejsende til Mecca og Medina er den påkrævet. Stivkrampe er nu en sjælden sygdom i Danmark, idet de allerfleste danskere er gennemvaccineret. I forbindelse med rejser anbefales en revaccination, hvis der er gået mere end 10 år siden sidste vaccination. Stivkrampe forårsages af en jordbakterier og under rejser får man ikke altid vasket og renset rifter så hurtigt, og har derfor større risiko for infektioner.
I nogle lande, som er rejsemål for danske turister, er hundegalskab (rabies), en ikke helt ualmindelig infektion. Det syge dyr overfører virus via bid/spyt til bidsåret og virus spreder sig til en hjernebetændelse. Det er meget får turister, som bides, men når/hvis det sker skal man snarest søge hospital, for at få en vaccine, som skal gives 5-6 gange inden for 3 mdr. Man kan vaccineres før rejsen, men da risikoen for bid trods alt er lav og vaccinen dyr (3 inj., ialt ca. kr. 2.000), hører denne vaccine ikke med til de almindelige forberedelser. Den bedste beskyttelse er at undgå al kontakt med dyr.
Mange rejsende søger også nattelivet i turistlandet. Hvor Afrika hidtil har været førende, hvad antal af HIV/AIDS-smitte angår, er lande som Thailand og Indien nu ved at komme godt med. I mange år kan man være HIV-smittet uden at være syg, og som HIV-smittet kan man via sex smitte partneren.
At undlade sexuel omgang med lokalbefolkningen er den bedste beskyttelse mod HIV-smitte. Kondom beskytter mod HIV-smitte, men kun hvis det bruges og hvis det ikke går i stykker! Før rejsen er det tilrådeligt at henvende sig til sin praktiserende læge eller en vaccinationsklinik, for at få de nødvendige vaccinationer, den bedste malariaforebyggende medicin og rejseråd iøvrigt angående det aktuelle rejsemål. Lægen kan finde de mere generelle forslag til vaccination i EPI-Nyt, som en gang om året udsender en sådan ajourført oversigt.