Der er også mange mennesker, som går rundt med sygdommen uden at vide det, fordi det i de første år kan være svært at mærke symptomer. Man regner derfor med, at yderligere 100.000-150.000 danskere lever med type 2-diabetes uden at være klar over det.
De mest almindelige tegn på diabetes er:
- Øget træthed.
- Øget tørst.
- Hyppig vandladning.
- Nedsat appetit.
- Kløe omkring kønsorganerne.
- Hyppigere infektioner i hud, mund eller skede.
- Sår, der ikke vil hele.
- Vægttab.
Type 1- og type-2 diabetes
Den overordnede forskel på de to former for diabetes er, at ved type 1-diabetes ødelægges de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin, og derfor er kroppen afhængig af at få tilført insulin. Ved type 2 diabetes er kroppens følsomhed overfor insulin nedsat. Insulinfølsomheden nedsættes af overvægt, manglende motion og usund kost. Derfor kan type 2-diabetes i mange tilfælde forebygges eller behandles ved at ændre på din livsstil - spise sundt og dyrke motion.Insulinens funktion er blandt andet at sørge for, at det sukker, der kommer ind i blodet med drikkevarer og mad, bliver optaget i kroppens celler og forbrændes som energi. Når dette sker, falder blodsukkeret. Insulin er livsnødvendigt for personer med type 1-diabetes, der ellers går rundt med forhøjede sukkerværdier i blodet, og fordi kroppen ikke kan udnytte det sukker, der indtages.Ved type-2 diabetes formår bugspytkirtlen ikke at danne tilstrækkeligt insulin til kroppens behov, skønt kirtlen fungerer. Sygdommen optræder ofte hos personer med overvægt og fysisk inaktivitet. Type 2-diabetes skyldes både vores livsstil og arv. Hvis du har slægtninge (forældre/søskende) med sygdommen, er din risiko for at udvikle type 2-diabetes således forhøjet.
Betydningen af usund livsstil
Hvis du generelt spiser for meget fedt og sukker, er overvægtig og ikke dyrker motion, er din risiko for at få type 2-diabetes forhøjet - specielt hvis du allerede siden din ungdom har haft en usund livsstil.
Hvis din mad indeholder for meget sukker, skal kroppen producere tilsvarende store mængder insulin for at fjerne sukkeret fra blodet. Efter en årrække kan kroppen ikke længere klare denne "overproduktion" af insulin, og blodets indhold af sukker bliver for højt, og der er så tale om type 2-diabetes. Få gode råd vedrørende sund kost hér . Og få inspiration til at dyrke motion hér .
Større risiko for følgesygdomme
Uanset om du har type 1- eller type 2-diabetes, vil du få et dårligere helbred, hvis du ikke er opmærksom på at behandle sygdommen. Begge typer diabetes øger nemlig risikoen for, at dine blodårer kalker til. Følgesygdomme heraf er dårligt hjerte, blodprop, nyresygdom og nedsat syn. Desuden ødelægges nerverne, således at man får dårligere følesans. Dette kan betyde, at man f.eks. ikke mærker det, hvis man har en sten i skoen, hvilket kan give store sår, der ikke kan hele p.g.a. åreforkalkning.
Forebyggelse er vigtig
Ubehandlet diabetes kan forkorte dit liv med flere år, hvis den ikke behandles i tide, så der er god grund til at forebygge den. Ved at være fysisk aktiv og spise sund mad kan du holde blodsukkeret nede. Hvis du samtidig undlader at ryge - eller holder op med at ryge - vil det også nedsætte risikoen for følger til sygdommen væsentligt.Hvis du får konstateret diabetes - uanset om der er tale om type-1 eller type-2 - vil det sikkert komme til at betyde en stor del for den måde, du lever dit videre liv på. Måske kender du allerede én, der har sygdommen, og ved, at det kan nødvendiggøre store ændringer af livsstil og vaner.
Tidligere var der ikke nær så gode behandlingsmuligheder ved diabetes som i dag, og måske opfatter du derfor diabetes som en sygdom, der fører til et amputeret ben eller blindhed. Sådan forholder det sig imidlertid ikke længere, og det er vigtigt, at du er klar over, hvor meget du selv kan påvirke sygdommens udvikling.
Gode råd til et godt liv med diabetes-2
- Sørg for at din kost indeholder groft brød og grove grøntsager (fx gulerødder, ærter og kål).
- Spis mindst 600 gram frugt og grønt hver dag.
- Spar på fedt, smør og olie.
- Undgå for meget sukker.
- Vær fysisk aktiv hver dag.
- Hold op med at ryge.
Vaner er typisk noget, man har opbygget gennem mange år, og derfor er de svære at ændre fra dag til dag. Hvis du synes, det er svært at komme i gang med en livsstilsændring, kan du hos lægen fx få en henvisning til rygestopkurser, motion og diætist. Hvis ikke blodsukkeret kan holdes nede med livsstilsændringer er det vigtigt at man kommer i medicinsk behandling for at forebygge følgesygdomme til diabetes.Download kildematerialet fra Sundhedsstyrelsen her