Forhøjet aktivitet i skjoldbruskkirtlen (Tyreotoksikose)

Tyreotoksikose er en tilstand, der opstår, når skjoldbruskkirtlen frigiver store mængder thyreoideahormon, hvilket fører til forhøjede blodniveauer. Tilstanden er ofte relateret til hypertyreoidisme, hvor skjoldbruskkirtlen overproducer hormoner.

Definition og årsager

Forhøjet aktivitet i skjoldbruskkirtlen kaldes også tyreotoksikose, hypertyreoidisme eller hypertyreose og betegner en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen (tyroidea) udskiller for store mængder af skjoldbruskkirtelhormon. Dette hormon er med til at regulere kroppens stofskifte, og sygdommen kaldes derfor ofte forhøjet stofskifte i folkemunde.

Tyreotoksikose er en relativ hyppig sygdom i Danmark med 4-5000 nye tilfælde årligt. Der er ca. 4 gange så mange kvinder som mænd, der rammes af sygdommen.

Tilstanden kan opstå af mange forskellige årsager og har forskellige navne alt efter den tilgrundliggende årsag. De tre hyppigste årsager er:

Graves' sygdom (kaldes også Basedows sygdom eller diffus toksisk struma). En sygdom hvor kroppens egne immunceller angriber skjoldbruskkirtlen og forårsager udskillelse af store mængder skjoldbruskkirtelhormon. Dette er den hyppigste årsag hos yngre mennesker.
Knudestruma (Multinodøs toksisk struma). En tilstand hvor spredte små knuder i skjoldbruskkirtlen er ansvarlige for overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon. I enkelte tilfælde skyldes tilstanden en enkelt knude i kirtlen, der overproducerer skjoldbruskkirtel-hormon, mens resten af kirtlen er rask. Knuden kaldes i dette tilfælde et solitært toksisk adenom. Begge typer af knuder er godartede. Knudestruma er den hyppigste årsag til tyreotoksikose hos ældre mennesker.
Subakut tyroiditis. En sjældnere betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen, der ofte skyldes en virusinfektion. Er karakteriseret ved perioder med skiftevis over- og underproduktion af hormon, samt ind i mellem perioder med normal funktion.

Symptomer på tyreotoksikose

Forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma og kan i nogle tilfælde opstå mange år før udvikling af symptomer på tyreotoksikose. Det er dog ikke nødvendigvis et tegn på sygdom i kirtlen, ligesom sygdom i kirtlen ofte forekommer uden samtidig forstørrelse.

Symptomerne på overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon er de samme uanset årsagen, og skyldes det forhøjede stofskifte, der giver sig til kende i form af:

Psykiske symptomer som nervøsitet, rastløshed og indre uro er ofte til stede.
Svedtendens og varmeintolerance. Huden er varm og fugtig.
Vægttab på trods af god appetit.
Hjertebanken og åndenød.
Løse afføringer eller diaré.
Muskelsvaghed og træthed er almindeligt, samt fin rysten på hænderne (tremor).
Menstruationsforstyrrelser.
Øjensymptomer udvikles hos 5-10 med Graves' sygdom. Symptomerne kan inkludere rødme og irritation med tørhed og fornemmelse af fremmedlegeme i øjet. Store udstående øjne og indskrænket øjenbevægelighed ses også. Synsforstyrrelser, f.eks. tab af farvesyn kan også forekomme.

Forholdsregler og diagnose

Hvis man har ovenstående symptomer, er det vigtigt at kontakte sin læge. Diagnosen kan ofte stilles udelukkende ud fra de ofte meget karakteristiske symptomer, men der suppleres med blodprøver, der måler hormonniveauet i blodet.

En særlig scanning af skjoldbruskkirtlen, kaldet en tyreoidea-scintigrafi, kan måle optaget af radioaktivt mærket jod i kirtlen (man får forinden sprøjtet en mængde radioaktivt jod ind i blodårerne). Optagelse af jod i kirtlen er direkte forbundet med dannelsen af hormon, og hvis en del af kirtlen overproducerer hormon, vil dette område lyse op på denne scanning.

En særlig blodprøve kan afgøre, om der er tale om Graves' sygdom, hvor kroppens egne antistoffer angriber skjoldbruskkirtlen. For at afgøre om sygdommen involverer øjnene udføres der grundige øjenundersøgelser.

Behandling af tyreotoksikose

Der anvendes tre former for behandling, der kan anvendes alene eller i kombination.

Medicinsk behandling med stoffer der blokerer skjoldbruskkirtlens jodoptag. Udskillelsen af hormon aftager gradvist efterhånden, som lagrene opbruges.
Radioaktivt jod har vist sig at være effektivt til at tilintetgøre de områder i skjoldbruskkirtlen, der producerer for meget hormon (radiojodbehandling). Der er tale en anden type radioaktivt jod samt større doser, end det radioaktive jod, der anvendes ved scanningen. Behandlingen er særlig effektiv ved knudestruma, hvor det udnyttes, at de syge områder i kirtlen har et forhøjet optag af jod i forhold til resten af kirtlen. Behandlingen rammer derfor primært de syge områder.
Operativ behandling, hvor hele eller dele af skjoldbruskkirtlen fjernes. Denne behandling anvendes primært til yngre mennesker med en væsentligt forstørret skjoldbruskkirtel, eller når de to andre former for behandling har vist sig utilstrækkelige.

Der kan også anvendes medicinsk behandling til at dæmpe nogle af symptomerne. Såkaldte Betablokkere anvendes f.eks. til at dæmpe hjertesymptomerne, f.eks. fra forkammerflimmer .

Forløb

Ved Graves' sygdom anvendes der i første omgang den medicinske behandling. Hormonniveauet skal holdes inden for normalområdet i 1½-2 år, hvorefter man forsøgsvist kan stoppe behandlingen, mens der foretages tæt kontrol af hormonniveauet i blodet. Over halvdelen forbliver herefter raske resten af livet. Hvis sygdommen kommer igen, kan den medicinske behandling genoptages, eller der kan overvejes radioaktiv jodbehandling eller kirurgi. Rygning samt stort jodindtag medfører øget tendens til, at sygdommen kommer igen. Rygning har desuden vist sig at hænge sammen med udvikling af symptomer fra øjnene.

Ved knudestruma anvendes den medicinske behandling også til at starte med, indtil hormonniveauet er i normalområdet. Herefter anvendes radiojodbehandling som nævnt overfor. Knudestruma kan forbygges ved livslang øget jodindtagelse.

Ved subakut tyroiditis er behandlingsstrategien skiftende, idet der i perioder med overproduktion af hormon kan anvendes den medicinske hormonblokerende behandling, mens der i perioder med hormonunderskud er behov for hormontilskud. Der kan desuden gives symptomlindrende behandling, f.eks. paracetamol (alm. hovedpinepiller) eller binyrebarkhormon mod smerter og almen utilpashed. Subakut tyroiditis forsvinder som regel af sig selv igen, og skjoldbruskkirtlens størrelse og funktion normaliseres.

Komplikationer

Forkammerflimmer ses hyppigt hos især ældre mennesker med tyreotoksikose, fordi skjoldbruskkirtelhormon har direkte påvirkning på hjertetrytmen.

Komplikationer til den medicinske behandling er udvikling af allergi, og i sjældne tilfælde kan knoglemarven tage midlertidigt skade med underproduktion af knoglemarvens celler til følge.

Efter en operation eller efter radioaktiv jodbehandling kan der udvikles underproduktion af hormon ( hypotyreose ), hvilket dog kan behandles med ekstra hormontilskud.