Wellness-trenden er for alvor blevet populær blandt danskerne. Mange har fået øjnene op for, at forkælelse og pleje af sig selv er en god måde at stresse af på i en travl hverdag. Der er masser af wellness-muligheder herhjemme, men en måde at koble helt af på, er at tage én af de populære kur- og helserejser til udlandet. Især rejser til de østeuropæiske lande er meget benyttet, for her er både kvaliteten i top og priserne fornuftige.
Hvorfor er wellness så populært?
Wellness er en måde at fremme din livsglæde og din energi, samtidig med at du oplever fysisk velvære. Stress sætter sig ofte som fysisk ubehag - fx hovedpine, ondt i maven eller uro - og wellness fokuserer på at afbalancere dig, så både din krop og dit sind kommer i harmoni igen. Måske er det her, årsagen til wellnessens popularitet ligger; der fokuseres primært på det positive og på velvære - det gode liv - det handler ikke om løftede pegefingre.
Mange forskellige muligheder
Wellness dækker over mange ting - sauna, spa, kropsbehandlinger, aromaterapi, gåture, massage, manicure, pedicure, fitness, mentaltræning, yoga, god og sund mad og ikke mindst tid og ro. Variationsmulighederne gør, at der altid vil være noget for enhver smag og pengepung. Fælles for behandlingerne er desuden, at de tjener til at stimulere de fem sanser: Syn, hørelse, smag, føle- og lugtesans. Et fokus på helhed, som mange af os ikke har tid til at gå op i til hverdag, men som giver både indre og ydre harmoni.
Hvor stammer begrebet wellness fra?
Vand går igen i mange af de forskellige wellness-muligheder. Det hænger sammen med, at vand i flere årtusinder har været centralt i forbindelse med trivsel og velvære hos mange kulturer verden over. Allerede i det antikke Rom stod bogstaverne S.P.A. ofte indgraveret på væggen i badehusene. Bogstaverne dækker over det latinske "Salus Per Aqua", som betyder "Helse gennem Vand".
Hvem udbyder wellness rejser?
En række danske firmaer tilbyder wellness-rejser, hvor du og din krop er i centrum. Nogle selskaber har specialiseret sig i pakkerejser med bus til Polen med vægten lagt på kurbehandlinger og slankekure fx. til byerne Swinoujscie og Kolobrzeg. Andre rejseselskaber koncentrerer sig om wellness-pakkerejser med fly til destinationer i fx. Kroatien, Slovenien og Budapest.
Fælles for destinationerne er, at der er lange traditioner i kurbade og behandlinger, og at prisen er meget rimelig i forhold til den høje kvalitet, man får. Populære behandlinger er især hydromassage, mudder-bad (fra Det døde Hav), mineralbade, slankekure og behandlinger med ultralyd, sauna med blomsterduft, refleks fodmassage, hot stone massage, krystal terapi og behandling mod appelsinhud.
Har du også fået lyst til at få en uforglemmelig Wellness oplevelse, så besøg vores side med og få mere inspiration til at gøre noget godt for dig selv alene, sammen med din partner eller sammen med dine veninder.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 01.05.07