Mange astmatikere har astma livet igennem. Udover de daglige gener ved sygdommen, viser en række undersøgelser, at astmatikeres lungefunktion ofte forværres over tid, og generelt er lavere end hos ikke-astmatikere. Hos patienter med svær astma er lungefunktionen endnu lavere. Nedenfor kan du læse, hvilke faktorer der har størst negativ indvirkning på astmatikeres lungefunktion over tid.
Tidspunktet for de første astma-symptomer
Der er uenighed om, hvorvidt alderen på det tidspunkt, hvor astma-symptomerne begynder, har betydning for, hvordan sygdommen udvikler sig. Forskellige undersøgelser har givet forskellige resultater, og det skaber uklarhed. Én undersøgelse viser, at jo tidligere, en patient har fået astma-symptomer, jo dårligere er lungefunktionen, når vedkommende når voksenalderen. En anden undersøgelse viser imidlertid, at hvis der sammen med astmaen også forekommer allergi - med andre ord allergisk-astma - så er der ikke samme forringelse af lungefunktionen at spore. Endnu en usikkerhedsfaktor er dog, at det ofte er svært at slå fast, præcist hvornår astma-symptomerne begyndte. Det synes imidlertid muligt at konkludere, at jo sværere astma-symptomerne er i begyndelsen, jo lavere er lungefunktionen hos den pågældende astmapatient på længere sigt.
Rygnings indvirkning på lungefunktionen
Der hersker ingen tvivl om, at rygning i høj grad er med til at forringe lungefunktionen - både hos astmatikere og ikke-astmatikere. Endvidere udvikler 15-20 % af rygerne kronisk bronkitis ("rygerlunger"). Denne tilstand kommer til udtryk ved hoste, opspyt, åndenød, og permanent nedsættelse af lungefunktionen. Nyere undersøgelser har tilmed vist, at astmatikere, der ryger, oplever endnu lavere lungefunktion over tid, end astmatikere, der ikke ryger.
Hyperreagerende luftveje
Størstedelen af patienter med astma har øget følsomhed i lungerne. Denne tilstand opstår, fordi luftvejsslimhinderne hos astmatikere lettere bliver irriterede og efterfølgende hyperreagerer. Hos børn med astma fører hyperreagerende luftveje til mindre vækst i lungefunktionen op gennem barndommen, og hos voksne astmatikere med hyperereagerende luftveje ses der et større årligt tab af lungefunktionen.
Effekt af luftvejsudvidende medicin
Det er muligt at behandle astma-patienter med luftvejsudvidende medicin og efterfølgende opleve en stigning i lungefunktionen. Men både amerikanske og danske undersøgelser viser, at udtalt stigning i lungefunktionen efter behandling med luftvejsudvidende medicin generelt er en markør for større tab af lungefunktion i de følgende 10 år. Effekten er således kortsigtet, og patienterne har risiko for at få en dårligere prognose på ændringer i lungefunktion over tid.
Allergi
Mange astmatikere har i tilkøb en eller anden form for allergi. Astma kan opstå pga. allergi og allergi kan udløse astmasymptomer. Hvis en person allerede som barn har haft astma, ses der en forøget risiko for, at personen ligeledes udvikler allergi på et tidspunkt. Man kan imidlertid også have astma uden at have allergi, og det er ikke indtil videre blevet påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem allergi og nedsat lungefunktion over tid hos astmatikere.
Kronisk hoste og opspyt
Kronisk eller vedvarende hoste og opspyt ses meget hyppigt hos rygere, men forekommer også hos nogle astmatikere, der aldrig har røget. En dansk undersøgelse viser, at der, hos voksne med astma, er en sammenhæng mellem kronisk hoste og opspyt og et større årligt tab af lungefunktion. Dette ses i forhold til faldet i lungefunktion hos ikkerygere uden kronisk hoste og opspyt med astma. Hos astma-patienter kan kronisk hoste og opspyt derfor tolkes som et udtryk for mangelfuld behandling af den irritative tilstand i luftvejene, og det betyder dermed muligvis en forøget risiko for accelereret tab af lungefunktion.
Forebyggende astma-behandling
Forebyggende astma-medicin, hovedsageligt behandling med inhaleret binyrebarkhormon, har vist sig at kunne reducere symptomerne på astma og normalisere lungefunktionen effektivt på kort tid. Det er ligeledes påvist, at forebyggende astma-behandling i betydelig grad kan hæmme irritationstilstanden i luftvejene. Behandling med inhaleret binyrebarkhormon er således det vigtigste element i nutidens behandling af astma, og det er nærliggende og fristende at konkludere, at tidlig start af forebyggende astma-behandling, dvs. behandling med inhaleret binyrebarkhormon, positivt kan påvirke forløbet af astma-sygdommen. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er muligt at ændre selve sygdommen astma.
Konklusion
Herhjemme har Dr. Med, Charlotte Suppli Ulrik forsket meget i sygdommen astma. Hun konkluderer i en artikel med titlen "Prognosen ved astma" følgende: "Det er vigtigt at være opmærksom på, at astma er en meget varierende sygdom, og det er sandsynligt, at de fleste patienter får stillet diagnosen på et tidspunkt, hvor symptomerne, og variationen i lungefunktionsniveau, er mere udtalt end de gennemsnitligt vil være hos den enkelte patient. Et godt initialt respons på den forebyggende behandling må derfor forventes, men vil ikke sikkert være relateret til en bedre prognose."
Hun konkluderer videre: "På nuværende tidspunkt har vi belæg for at sige, at tidlig start af forebyggende astma-behandling sandsynligvis har en positiv effekt på ændringerne i lungefunktionsniveau på kort sigt, men langtidsstudier er nødvendige, før vi sikkert kan sige, at forebyggende astma-behandling har en positiv effekt på langtidsprognosen ved astma, inkl. lungefunktionsninveauet efter mere end 20 år."
Kilder:
Agertoft L, Pedersen S; "Effects of long-term treatment with an inhaled corticosteroid on growth and pulmonary function in asthmatic children." Respiratory Medicine, 1994; 88:373-81.
Lange P, Parner J, Vestbo J et al; "A 15-year-follow-up of ventilatory function in adults with astma". The New England Journal of Medicine, 1998; 339: 1194-1200
Ulrik, Charlotte Suppli; "Prognosen ved astma": www.laegemagasinet.dk/dir05/La...
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 04.05.06