Forstoppelse viser sig ved, at der er flere dage mellem afføringerne, at barnet har smerter i forbindelse med afføring og evt. får revner ved endetarmen. Dette gælder ikke brysternærede børn (se Brystbarnets afføring).
Du må først sikre dig, at modermælkserstatningen er tilberedt nøjagtigt, som der står på pakningen, vær opmærksom på, at det er vigtigt at nedkøle vandet. Dernæst kan du prøve:
- At give barnet noget ekstra væske. Under 6 måneder bruges kogt, afkølet vand eller kamillete, evt. tilsat 1 tsk. sukker pr. 100 ml væske.
- At give massage på maven, se under kolik.
Hjælper disse råd ikke, kan du kontakte sundhedsplejersken og drøfte evt. skift af modermælkserstatning.