Det første tilfælde af Fugleinfluenza blev registreret i allerede 1880. Sygdommen har dog været ukendt for de fleste, indtil der for nylig har været flere udbrud rundt om i verden.
Fugleinfluenza er en sygdom, der primært findes blandt fugle - deraf navnet. Bestande, der rammes, slås ned i et forsøg på at undgå smittespredning. Det er det, der sker i Asien, Mellemøsten og Østeuropa lige nu.
Den største fare for, at Fugleinfluenzaen skal sprede sig til Danmark kommer fra trækfugle. De kan uhindret kan bringe sygdommen med sig, når de flyver hertil foråret. Derfor har Fødevarestyrelsen indført nye regler, der betyder, at alle fjerkræbesætninger i afstand 10 km fra kysten eller søer skal holdes inden døre.
Fakta om Fugleinfluenza
- Den første dokumenterede fugleinfluenzavirus infektion hos mennesker blev påvist i Hong Kong i 1997, hvor 18 personer blev alvorligt syge, og seks af dem døde. Personer, der indtil nu har fået konstateret fugleinfluenza, har haft en høj dødelighed.
- Fugleinfluenza er en luftbåren virus, der er forårsaget af de såkaldte influenza A virus. Der er flere varianter af Fugleinfluenza, men den type, som man har set udbrud af i Asien, Rusland og Tyrkiet hedder H5N1, er den farligste og har en dødelighed på op til 100 procent hos fjerkræ.
- Fugleinfluenzaen rammer i normale tilfælde kun fugle og - i sjældne tilfælde - også grise. Mennesker kan også blive smittet med Fugleinfluenza, hvis de kommer i direkte kontakt med smittede fugle eller deres afføring, men det sker kun i meget sjældne tilfælde.
Det danske beredskab
Den smitsomme Fugleinfluenza kan gå hen og blive en pandemi, dvs. en global epidemi, hvis den får lov at brede sig uhindret til fjerkræ-besætninger. Endnu farligere bliver Fugleinfluenzaen, hvis den får mulighed for at mutere sig og begynder at kunne smitte fra menneske til menneske. Det sker ved, at et menneske smittes med både fugleinfluenza og almindelig influenza samtidig, hvorved gener fra de to influenzavirus "kan blande sig med hinanden", hvilket skaber en helt ny virus type, som måske ville kunne smitte fra menneske til menneske.
I absolut værste fald kan 20-30 procent af verdens befolkning blive syge ved en global influenzaepidemi, vurderer World Health Organization (WHO). Dog har man ikke set nogen tegn på at Fugleinfluenzaen muterer sig og megen af den frygt som omgærer Fugleinfluenza er baseret på bange anelser, som kommer sig af manglende viden.
Af samme grund maner de danske myndigheder til besindighed mht. Fugleinfluenza. Samtlige af de 25 lande i Europa har på opfordring af WHO iværksat et beredskab, der kan håndtere et større udbrud af Fugleinfluenza. Samtidigt arbejder WHO på en vaccine, som skulle være klar i løbet af nogle måneder.
Forebyggelse og forholdsregler
- Fugleinfluenza udgør under normale forhold ingen smitterisiko for mennesker.
- Rejsende til områder med fugleinfluenza anbefales dog at undgå kontakt med levende fjerkræ, for eksempel på markeder og lignende, hvor der sælges levende dyr. Faren består i at man kan komme i forbindelse med støv, der indeholder pulveriseret, tørret afføring, som bærer smitten.
- Der er ingen risiko ved at spise gennemstegt/kogt fjerkræ og æg. For at minimere risikoen for smitte er god håndhygiejne vigtig.
Denne tekst er offentliggjort d. 31. oktober 2005
