Fysioterapeutens uddannelse og daglige erfaring med genoptræning af vidt forskellige patientgrupper gør dem til oplagte samarbejdspartnere for den praktiserende læge, når det drejer sig om fysisk aktivitet.
Når lægen konstaterer et behov for øget fysisk aktivitet hos en person, er det lægens opgave, ud fra hans medicinske viden at fastlægge mængde og art af den fysiske aktivitet. Målet i fremtiden må være, at flere og flere læger bliver i stand til selv at foretage denne vurdering, således at han kan give fysioterapeuten et kvalificeret oplæg og være en kompetent samarbejdspartner - også når det gælder denne rådgivning. Motionsmanualen og FA vil forhåbentlig kunne medvirke til denne udvikling.
Når lægen vælger at henvise til en fysioterapeut, er det fysioterapeutens opgave at planlægge og rådgive om træningsforløbet. Fysioterapeuten vil starte med at afklare patientens aktuelle niveau, formåen, motivation og fastlægge realistiske mål. Derefter vil der blive lagt et specifikt træningsprogram, som dels tager hensyn til lægens specifikke ordination, hvis en sådan foreligger, dels anvender FA som reference.
Træningsforløbet vil typisk forløbe over 2-3 måneder, så der er tid til at opnå den ønskede virkning, f.eks. bedre kondition og/eller styrke. Undervejs skulle patienten gerne få større og større motivation til at fortsætte på egen hånd bagefter, og forløbet afsluttes ideelt med en anvisning af et relevant lokalt motionstilbud eller blot øget aktivitet i hverdagen.
Fysioterapeutens kerneområde er den terapeutiske træning, som kan deles i fire hovedgrupper:
1. Almen styrke- og/eller konditionsfremmende træning f.eks. i forbindelse med metabolisk træning.
2. Opnåelse af specifikke motoriske færdigheder f.eks. i forbindelse med apopleksipatienter.
3. Smertereducerende træning f.eks. i forbindelse med sygdomme i bevægeapparatet.
4. Funktionsfremmende træning f.eks. i forbindelse med KOL-patienter
Med den hastigt stigende viden og interesse omkring motion som "medicin" hos både læger og fysioterapeuter er der grundlag for et godt samarbejde, hvad enten det drejer sig om sygdomsbehandling eller profylakse.
Mange fysioterapeutiske klinikker har da også allerede oprettet forskellige træningsforløb, der er specielt rettet mod specifikke sygdomsgrupper, og mange er også gået aktivt ind i processen omkring "motion på recept" med FA som referencestandard.
I denne sammenhæng kan det være hensigtsmæssigt at minde om, at der i 2001 er kommet en tilføjelse til fysioterapeuternes overenskomst. Den betyder, at fysioterapeuten kan foretage en undersøgelse af patientens fysiske tilstand, kortlægge aktivitetsvaner og rådgive om hensigtsmæssigt aktivitetsniveau. Der gives 40% tilskud til denne ydelse, hvis den er lægeordineret.