Definition og årsager
Galdeblæren ligger lige under leveren (se Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen ). Når galdeblæren bliver betændt, bliver dens vægge fortykkede og opsvulmede, og der dannes evt. pus i området. I værste fald går der hul på blæren eller iltforsyningen til galdeblæren forringes, og der opstår vævsdød.
Betændelse i galdeblæren opstår næsten udelukkende som en komplikation til galdesten , der blokerer for galdens afløb til tarmen. Betændelsen opstår på grund af kemisk irritation af galdeblæren og i nogle tilfælde efterfølgende bakterievækst på stedet.
Galdeblærebetændelse kan i meget sjældne tilfælde optræde uden galdesten, i så fald er det typisk efter større operationer eller omfattende skader f.eks. i forbindelse med en ulykke eller svære generelle infektioner.
På grund af den nøje sammenhæng med galdesten, ses galdeblære-betændelse hyppigst hos kvinder, som får galdesten 2-3 gange hyppigere end mænd. Der opereres årligt 4-500 patienter for galdeblære-betændelse, men der er også en del, som behandles uden operation (se Behandling nedenfor).
Symptomer på galdeblærebetændelse
Symptomerne begynder oftest som et galdestensanfald , det vil sige:
- Kraftige, ret pludseligt opståede smerter under højre ribbenskant, evt. med udstråling til ryg eller skulder (smerterne kan dog sidde andre steder). Anfaldet kan vare mange timer, evt. dage, i modsætning til ukomplicerede galdestensanfald, som klinger af over få timer.
- Hyppigt ses samtidig kvalme og opkastninger.
- Rastløshed (pga. smerter).
Derudover forårsager betændelsestilstanden:
- Feber omkring 38 grader.
Forløb og komplikationer
Som regel vil galdeblærebetændelse gå over af sig selv i løbet af en uges tid. Dog kan der opstå komplikationer i form af vævsdød, hvor infektionen får vævet til at dø, og der påbegyndes en forrådnelsesproces. Dette kan føre til, at galdeblæren brister, og indholdet forårsager en alvorlig bughindebetændelse (peritonitis). Endvidere vil ca. 1/3-del opleve, at galdeblærebetændelsen kommer igen på et tidspunkt.
Behandling af galdeblærebetændelse
Galdeblærebetændelse kan skyldes flere forskellige typer bakterier og må derfor ofte behandles med flere typer antibiotika. Samtidig udføres som regel operativ fjernelse af hele galdeblæren (dette forhindrer også dannelse af de galdesten, der som regel er årsag til galdeblære-betændelsen). Operationen foregår i dag som en kikkertoperation gennem små huller i maveskindet og kaldes laparaskopisk cholecystektomi .
Der opstår meget sjældent komplikationer til denne operation, men skulle de opstå undervejs, kan det blive nødvendigt at åbne op og operere på traditionel vis. Fordelen ved kikkertmetoden er en hurtigere udskrivelse (efter 1-2 dage) og at den syge kommer sig hurtigere (i løbet af 1-2 uger).
Man kan sagtens undvære galdeblæren, da galden stadig produceres i leveren. Den flyder blot mere konstant i stedet for at leveres til tarmen når galdeblæren trækker sig sammen efter måltider. Efter operation kan man naturligvis ikke få galdeblærebetændelse igen.
Hos ældre eller svækkede personer, der ikke tåler et kirurgisk indgreb, kan man nøjes med at behandle med antibiotika samt at drænere den betændte galdeblære. Er man efter denne behandling frisk nok til at klare operation, vil man ofte udføre denne efter 2-3 måneder for at hindre ny betændelse.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 21.11.06