Forskere fra Havard University har med nye opdagelser måske fundet kuren mod diabetes type 1For første gang nogensinde er det lykkedes forskere fra Havard University, at fremstille det nødvendige antal insulinproducerende celler (betaceller), der skal til for at personer med diabetes type 1 kan få transplanteret cellerne ind i kroppen.
Gennembruddet med at fremstille millioner af betaceller giver håb om, at en kur mod diabetes type 1 er lige på trapperne. Gennembruddet i den stamcelleforskning, der har muliggjort fremstillingen af det store antal betaceller, er blevet udråbt til at have ligeså stor betydning som opdagelsen af antibiotikas virkning på bakterielle infektioner.
Professor Doug Melton, en af forskerne fra Havard University, har siden sin søn fik diagnoseret diabetes type 1, arbejdet på at finde en kur mod sygdommen. Dette har resulteret i 23 års forskning, der nu kulminerer i gennembruddet indenfor stamcelleforskningen. ”Vi er nu kun et præklinisk skridt fra målstregen.” fortæller Professor Melton.
Ifølge Diabetesforeningen lever cirka 32.000 danskere med diabetes type 1. Diabetes type 1 er en auto-immun sygdom, dvs. at det er kroppens eget immunforsvar, der angriber og ødelægger betaceller i bugspytkirtlen. Betacellerne er ansvarlige for at producere det livsvigtige hormon insulin, et hormon der regulerer blodsukkerniveauet. Ødelæggelsen af betacellerne medfører at der produceres intet eller for lidt insulin, hvorfor det er nødvendigt at indsprøjte insulin i kroppen. Indsprøjtning af insulin er livsvigtig behandling for personer med diabetes type 1.
Selvom diabetikere kan opretholde deres blodsukkerniveau ved brug af insulinindsprøjtninger, så mangles den nødvendige evne til finjustering, hvilket gør det svært for kroppen at have ordentlig kontrol med stofskiftet. Dette kan føre til voldsomme komplikationer, såsom blindhed eller amputation af legemsdele.
Viser det sig, at de fremstillede betaceller med succes kan transplanteres ind i mennesker, kan det være enden på de daglige injektioner af insulin, som personer med diabetes type 1 lever med.
Forskerholdet fra Havard University anvendte foster-stamceller til at fremstille de menneskelige betaceller, som altså kan producere den livsnødvendige insulin.
Professor Elaine Fuchs fra Rockefeller University beskriver fundene som ”et af de vigtigste fremskridt inden for stamcelleforskning til dags dato” og uddyber ”I årtier har forskere forsøgt at fremstille humane betaceller, som kunne dyrkes og overleve i længere tid under forhold, hvor de samtidig producerer insulin.”
De stamcelleafledte betaceller gennemgår i øjeblikket forsøg hos dyr, herunder aber, og resultaterne viser indtil videre, at betacellerne stadig producerer insulin flere måneder efter transplantation.
Chris Mason, Professor i Regenerativ Medicin, ved University College London er ligeledes begejstret for den nye forskning og kalder det for ”et potentielt gennembrud af de helt store indenfor lægevidenskaben”. Han mener, at fremtiden ser lys ud for diabetikere ”hvis denne nye forskning viser sig at fungere i både det kliniske miljø og i det produktionstekniske, så vil det medføre en medicinsk omvæltning i behandlingen af diabetes.”