Definition og årsager
Glomerulonefritis betegner en betændelsestilstand i de mikroskopiske strukturer i nyrerne, hvor blodet filtreres (glomeruli). Sygdommen findes i både en pludseligt opstået (akut) form og en over måneder eller år udviklet, vedvarende (kronisk) form. Sygdommen er sjælden, der diagnosticeres årligt ca. 200 nye tilfælde i Danmark.
Nyrerne har mange funktioner og er livsvigtige organer. Vigtigst sørger de for hele tiden at filtrere blodet og udskille affaldsstoffer, samt at regulere kroppens væske- og saltbalance - alt sammen ved at producere urin.
Ved glomerulonefritis påvirkes filtrationen, således at ikke kun affaldsstoffer men også vigtige proteiner (æggehvidestoffer) og blodlegemer kan passere ud i urinen. Sygdommen optræder i alle grader fra meget mild til meget alvorlig, hvor der kan opstå mere eller mindre permanent nyreskade med nyresvigt til følge.
Glomerulonefritis kan have flere forskellige årsager. I Danmark er den hyppigste en såkaldt autoimmun reaktion, hvor immunsystemets antistoffer, som normalt bekæmper infektioner, i stedet aflejres i eller direkte angriber nyrerne og fremkalder en betændelsesreaktion. Dette sker ind imellem efter infektion andetsteds i kroppen, især halsbetændelse med streptokok-bakterier . Personer, der lider af andre autoimmune sygdomme, f.eks. Lupus (SLE) , har øget risiko for glomerulonefritis.
Årsagen kan også være en virus (f.eks. mononukleose ), udbredt bindevævssygdom, cancer eller parasitsygdomme som malaria i tropiske egne.
Symptomer på glomerulonefritis
Symptomerne afhænger af sygdomsgraden. En kronisk glomerulonefritis har ofte få eller ingen symptomer, før der er opstået permanent skade på nyrerne. Den kroniske sygdom kan dog også starte med et tilfælde af akut glomerulonefritis, som typisk har symptomer i form af hyppige vandladninger og mørk og/eller kraftigt skummende urin. Endvidere optræder ofte symptomer på en eller anden grad af nyresvigt.
Symptomer på nyresvigt kan ses som stærkt nedsat urinproduktion (under 400 ml i døgnet). Desuden ses ofte træthed, madlede, kvalme og opkastninger pga. ophobede affaldsstoffer. Ophobning af væske i lunger giver åndenød. Se desuden Akut nyresvigt og Kronisk nyresvigt .
Komplikationer ved glomerulonefritis
Glomerulonefritis kan udover nyresvigt give blodmangel og forhøjet blodtryk , som er en alvorlig komplikation, der yderligere kan forringe nyrefunktionen og kræver behandling. Hvis store mængder protein mistes i urinen, opstår en række symptomer, som tilsammen kaldes nefrotisk syndrom , dette ses især hos børn.
Forholdsregler og diagnose
Får man symptomer på glomerulonefritis, bør man straks søge læge. Diagnosen stilles ved en større udredning, der i første omgang består af blod- og urinanalyser, der kan fastslå, om der er sygdom i nyrerne. Herefter foretages yderligere undersøgelser med f.eks. røntgen af nyrer og urinveje efter indsprøjtning af kontrastfarve i blodbanen (urografi) og evt. en vævsprøve af nyrerne (biopsi). Sidstnævnte tages med en hul nål gennem huden.
Behandling og forløb af glomerulonefritis
Selvom glomerulonefritis kan være alvorligt, kan de fleste akutte tilfælde behandles med simpelt sengeleje, en særlig diæt og behandling af symptomerne. F.eks. gives vanddrivende medicin ved åndenød, for at dræne væske ud af lungerne. Ofte rettes tilstanden efter 1-2 uger.
Ved aggressiv glomerulonefritis benyttes specialiseret medicinsk behandling med forskellige midler, der hæmmer immunsystemet og dermed dets angreb på nyrerne. I øvrigt behandles nyresvigt som beskrevet under Akut nyresvigt og Kronisk nyresvigt.
Vævsprøve (biopsi) af nyrerne foregår i lokalbedøvelse. En fin nål stikkes ind i nyren og det væv som stanses ud med nålen er tilstrækkeligt til at kunne diagnostisere sygdom, når den kommer under mikroskop.
Hvis glomerulonefritten har forårsaget forhøjet blodtryk, behandles dette altid med særlig medicin, som kan medvirke til at forhindre tab af nyrefunktion.