Glomerulonefritis artikel

Glomerulonefritis er en betændelsestilstand i de små blodkar i nyrerne. Oftest behandles tilstanden med sengeleje.

Definition og årsager

Glomerulonefritis betegner en betændelsestilstand i de mikroskopiske strukturer i nyrerne, hvor blodet filtreres (glomeruli). Sygdommen findes i både en pludseligt opstået (akut) form og en over måneder eller år udviklet, vedvarende (kronisk) form. Sygdommen er sjælden, der diagnosticeres årligt ca. 200 nye tilfælde i Danmark.

Nyrerne har mange funktioner og er livsvigtige organer. Vigtigst sørger de for hele tiden at filtrere blodet og udskille affaldsstoffer, samt at regulere kroppens væske- og saltbalance - alt sammen ved at producere urin.

Ved glomerulonefritis påvirkes filtrationen, således at ikke kun affaldsstoffer men også vigtige proteiner (æggehvidestoffer) og blodlegemer kan passere ud i urinen. Sygdommen optræder i alle grader fra meget mild til meget alvorlig, hvor der kan opstå mere eller mindre permanent nyreskade med nyresvigt til følge.

Glomerulonefritis kan have flere forskellige årsager. I Danmark er den hyppigste en såkaldt autoimmun reaktion, hvor immunsystemets antistoffer, som normalt bekæmper infektioner, i stedet aflejres i eller direkte angriber nyrerne og fremkalder en betændelsesreaktion. Dette sker ind imellem efter infektion andetsteds i kroppen, især halsbetændelse med streptokok-bakterier . Personer, der lider af andre autoimmune sygdomme, f.eks. Lupus (SLE) , har øget risiko for glomerulonefritis.

Årsagen kan også være en virus (f.eks. mononukleose ), udbredt bindevævssygdom, cancer eller parasitsygdomme som malaria i tropiske egne.

Symptomer på glomerulonefritis

Symptomerne afhænger af sygdomsgraden. En kronisk glomerulonefritis har ofte få eller ingen symptomer, før der er opstået permanent skade på nyrerne. Den kroniske sygdom kan dog også starte med et tilfælde af akut glomerulonefritis, som typisk har symptomer i form af hyppige vandladninger og mørk og/eller kraftigt skummende urin. Endvidere optræder ofte symptomer på en eller anden grad af nyresvigt.

Symptomer på nyresvigt kan ses som stærkt nedsat urinproduktion (under 400 ml i døgnet). Desuden ses ofte træthed, madlede, kvalme og opkastninger pga. ophobede affaldsstoffer. Ophobning af væske i lunger giver åndenød. Se desuden Akut nyresvigt og Kronisk nyresvigt .

Komplikationer ved glomerulonefritis

Glomerulonefritis kan udover nyresvigt give blodmangel og forhøjet blodtryk , som er en alvorlig komplikation, der yderligere kan forringe nyrefunktionen og kræver behandling. Hvis store mængder protein mistes i urinen, opstår en række symptomer, som tilsammen kaldes nefrotisk syndrom , dette ses især hos børn.

Forholdsregler og diagnose

Får man symptomer på glomerulonefritis, bør man straks søge læge. Diagnosen stilles ved en større udredning, der i første omgang består af blod- og urinanalyser, der kan fastslå, om der er sygdom i nyrerne. Herefter foretages yderligere undersøgelser med f.eks. røntgen af nyrer og urinveje efter indsprøjtning af kontrastfarve i blodbanen (urografi) og evt. en vævsprøve af nyrerne (biopsi). Sidstnævnte tages med en hul nål gennem huden.

Behandling og forløb af glomerulonefritis


Selvom glomerulonefritis kan være alvorligt, kan de fleste akutte tilfælde behandles med simpelt sengeleje, en særlig diæt og behandling af symptomerne. F.eks. gives vanddrivende medicin ved åndenød, for at dræne væske ud af lungerne. Ofte rettes tilstanden efter 1-2 uger.

Ved aggressiv glomerulonefritis benyttes specialiseret medicinsk behandling med forskellige midler, der hæmmer immunsystemet og dermed dets angreb på nyrerne. I øvrigt behandles nyresvigt som beskrevet under Akut nyresvigt og Kronisk nyresvigt.



Vævsprøve (biopsi) af nyrerne foregår i lokalbedøvelse. En fin nål stikkes ind i nyren og det væv som stanses ud med nålen er tilstrækkeligt til at kunne diagnostisere sygdom, når den kommer under mikroskop.

Hvis glomerulonefritten har forårsaget forhøjet blodtryk, behandles dette altid med særlig medicin, som kan medvirke til at forhindre tab af nyrefunktion.

Relaterede artikler

artikel

Knogleskørhed - forebyggelse og sundhedsfremme

I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. De...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder ...

Redaktionen 12/06/2006
artikel

Knogleskørhed og hormonbehandling

Der er flere faktorer forbundet med øget risiko for knogleskørhed, hvor den...

Redaktionen 23/05/2006
artikel

Nyttig viden om knogleskørhed

Læs mere om nyttig viden om knogleskørhed, som bl.a. bløde knogler, knogleb...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knoglebrud (Frakturer)

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Slut med gamle svæklinge

Slut med gamle svæklinge. Mangel på et vigtigt antioxiderende enzym ser ud ...

Redaktionen 11/09/2006
artikel

Generelt om knogleskørhed

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Spinalstenose - ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer og gangbesvær

Spinalstenose hos ældre. Ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer ...

Redaktionen 02/02/2006
artikel

Aldersforandringer i huden

Huden forandres tydeligt med alderen, men hvad er årsagen og kan man gøre n...

Redaktionen 14/05/2004