Gåtur er en blid motionsform, som
passer de fleste, både utrænede
og trænede
Gåture er godt for kredsløbet
Gåture passer ind i de flestes hverdag og kræver ikke de store fysiske forudsætninger eller udstyr. Gåture indbyder til gode naturoplevelser sammen med venner og familie. Alternativt kan du også gå en tur for dig selv i fred og ro.
Gåture styrker især kredsløbet og musklerne i hofter, lår og lægge. Derfor er det en god idé at kombinere med anden træning, som styrker mave, ryg, skuldre og arme, f.eks. gymnastik, fitness-træning i motionscenter eller svømning.

Stræk ud før gåturen
Det er ikke nødvendigt med en egentlig opvarmning. Men det er en god idé at starte turen med denne lette strækøvelse, der forbereder lægmusklerne til motion.
Stå med den ene ben foran det andet med tæerne pegende fremad. Støt dig til et træ eller lignende. Læn dig frem ved at bøje det forreste ben og hold knæet på bageste ben strakt. Når du mærker en stramhed i læggen på det bageste ben, så hold strækket i mindst 10 sekunder. Gentag to til tre gange med hvert ben.

Tips og udstyr til gåture
Det kan lyde meget omstændigt, men med nogle enkelte forberedelser, kan du få stor glæde ud af dine gåture. Få nogle gode tips her:
Sko:
Det er vigtigt have godt fodtøj på, når du går. Fodtøjet skal naturligvis tilpasses vejr og årstid. Men generelt gælder følgende:
-
God pasform, så skoene ikke trykker tæerne.
-
Tilstrækkelig længde, da foden bliver lidt længere, når man går.
-
Brede nok til, at tæerne uhindret kan spredes og løftes.
-
Hælkappe, der slutter fast om hælen.
-
Lav hælhøjde, 1-2 cm er passende for de fleste.
-
Materiale, der er blødt og eftergivende.
-
Blød og let bøjelig sål, der er stødabsorberende.
-
Regulerbar lukning er bedst, hvis fødderne har tendens til at hæve.
Stok:
Hvis du har balanceproblemer eller behov for at aflaste f.eks. et knæ eller hoften, kan du bruge en stok. Stokken skal være indstillet så højt, at din albue er let bøjet, når hånden holder på håndtaget.
En stok skal altid bruges i modsatte side af det sted, der skal aflastes. Det vil sige, at hvis du har besvær i højre ben, anvendes stokken i venstre side.
En stok skal altid bruges i modsatte side af det sted, der skal aflastes. Det vil sige, at hvis du har besvær i højre ben, anvendes stokken i venstre side.
Beklædning:
Klæd dig på efter vejret. Hvis det er køligt, kan du have flere lag tøj på. Det isolerer for kulden, og du kan tage et lag af, når du har fået varmen. Det er praktisk have en svedtransporterende T-shirt inderst og en vindtæt jakke yderst. Det er er god idé at have et godt sæt regntøj på, som tillader kroppen at ånde. Regntøjet skal let kunne lægges sammen, så det ikke fylder eller vejer meget og nemt kan bæres på resten af turen.
Pauser:
Hvis du har behov for at hvile dig undervejs, kan du have en lille sammenklappelig camping- eller jagttaburet med. Du kan også holde udkig efter bænke eller en væltet træstamme undervejs.
Skovens mange tilbud
Vandreruter, lejrpladser, fugletårne, fiskepladser, cykelture, hundeskove og meget meget mere. De danske skove er til glæde for både den aktive motionist og for børnefamilien. I Statsskovene er der over 1.800 forskellige faciliteter til rådighed for alle. På www.skovognatur.dk/friluftskort/ kan du finde mere information.
Mere end halvdelen af faciliteterne er handicap-venlige og lettilgængelige. Har du brug for oplysninger i den forbindelse, mærker du blot af ved de særlige rubrikker på friluftskortet under "Tilgængelighed". Så vil du se følgende kategorier:

Kørestole
-
Kørestole med ledsager
-
Gangbesværede
-
Svagtseende
-
Handicaptoiletter
-
Barnevogne
-
Kom med på tur