Gode motionsformer - Stavgang Artikel

Stavgang har vist sig at være en god og effektiv motion for mennesker med gigt eller lettere besvær i muskler og led. Når du går med stave, bruges armene mere aktivt – og foruden armenes og benenes muskler træner du også nakke-, ryg- og mavemuskler.

Sundhedsguiden.dk - gode motionsformer - stavgang | gigt, nordic walking, stave, motion

Svenskerne har de sidste år taget
stavgang op som en motionsform,
som man kan få som motion på
recept, når man har gigtStavgang har vist sig at være en god og effektiv motion for mennesker med gigt eller lettere besvær i muskler og led - f.eks. for dig som ikke kan løbe eller dyrke boldspil. Når du går med stave, bruges armene mere aktivt – og foruden armenes og benenes muskler træner du også nakke-, ryg- og mavemuskler. På den måde kan stavgang give en generel gavnlig effekt hos mennesker med lettere besvær i ben, skuldre, ryg og nakke.
Husk at få instruktion, inden du begiver dig ud i naturen med stavene, så du får taget højde for dine særlige behov og fysiske formåen.

Hvorfor gå stavgang?

Stavgang er et godt alternativ til træning af konditionen og vil for de fleste være en meget effektiv måde at træne på frem for bare at gå almindeligt. Det er en form for motion, der er skånsom for sårbare led, samtidig med at du træner hele kroppen, får bedre balance og har det sjovt. Og selvom energiforbruget øges, opleves det ikke specielt anstrengende.

Stavgang godt ved balanceproblemer

Med stavgang trænes hele kroppen, fordi også armene er meget aktive. At benytte stave til stavgang er ikke det samme som at gå med stok, og stavene er ikke et hjælpemiddel, men et motionsredskab. Alligevel vil stavene gøre det lettere at holde balancen. For ældre og andre med balanceproblemer kan stavene betyde, at man igen tør gå en tur i skoven på ujævnt underlag. Stavene er især en god hjælp til at holde balancen ned ad bakke.

Sverige bruger stavgang til gigt

I USA kalder man stavgang for ”nordic walking”, og i Finland har man dyrket stavgang de sidste 10 år. Svenskerne har de sidste år taget stavgang op som en motionsform, som man kan få som motion på recept, når man har gigt, ligesom man i Norge også har vænnet sig til at se talrige, der træner med stave.

Stavgang - teknisk set

Generelt består teknikken bag stavgang af flere faktorer, som du skal have instruktion i:
  • Hvordan du bevæger foden
  • Hvordan du bevæger armene
  • Hvordan du bruger stavene
  • Hvordan du koordinerer mellem ben og arme
  • Hvordan din krop er i balance
  • Hvor lange skridt du tager
For at få mest muligt ud af din træning og for at undgå skader er det vigtigt, at du får instruktion i at gå med stave. En god instruktør vil også kunne vejlede dig i, hvilke stave du skal vælge, hvor hårdt du kan gå til den og give dig idéer til opvarmning, ud- og afspænding i forbindelse med træningen.

Valg af stave

Der er mange forskellige typer stave. Hvilke stave du skal vælge, afhænger af din fysiske form, hvor hurtigt du går, og hvilket underlag du går på. Mennesker, der har besvær i led og muskler, vil oftest skulle bruge lette stave – i hvert fald til at starte med.

Håndtag:

Kan være formet ergonomisk og være mere eller mindre blødt. Nogle håndtag har remme, men det kan være en stor fordel at vælge et håndtag med et bredt omslag henover hånden der fungerer som en handske, så stavene hænger fast på hånden, uden at du behøver holde fast på skaftet. Det giver en bedre teknik, aflaster fingre, der er hævede eller gør ondt, og mindsker risikoen for at spænde i skulderen.

Højde:

For de fleste vil det være en fordel at vælge stave i fast længde, fordi disse stave er mest stabile. De regulerbare stave kræver gode kræfter for at stramme i den rigtige højde, men de er til gengæld gode til rejsebrug, fordi de kan slås helt sammen.

For begyndere er det afgørende, at staven ikke er for høj, fordi du så vil overbelaste din skulder. Stavenes længde for begyndere, ældre og mennesker med skulderproblemer anbefales at være 0,66 x din højde og maksimalt 0,7 x personhøjden – og vælg hellere nogle stave, der er lidt for lave end for høje.

Materiale:

Stave kan være lavet af aluminium eller kulstof/glasfiber. Aluminiumstave er billigere og tungere, og de bøjer lettere. Dér, hvor de efterfølgende rettes ud, bliver materialet lidt mindre holdbart. Kulstofstavene er dyrere, men lettere og mere holdbare. Samtidig fjedrer de mere end aluminiumstavene, hvilket kan være en fordel ved hårdt underlag.

Underlag:

På et blødt underlag skal den nederste del af staven sikre, at staven hverken skrider eller sidder fast. Nogle stave har en plade som en skistav for at forhindre, at staven ryger ned i underlaget. Stave udviklet til stavgang har en stålspids, der benyttes, når man går i skoven og på blødt og glat underlag. Er underlaget hårdt, skal der være gummi eller andet blødt materiale for enden af staven for at tage kraftige stød.

Går man f.eks. hurtigt i skoven i kuperet terræn, vil det være bedst at benytte lette stave, der ligner vandre-stave. Med de lette stave kan du desuden træne kredsløbet effektivt. De lette stave gør, at du kan tage lange skridt og få aktiveret baglår og sædemuskler. Man sætter fra med stavene, og dette skub vil være med til at sætte farten op og samtidig aflaste især knæene.

Tunge stave bruges primært, hvis du vil øge belastningen. For en del kan det betyde, at de har svært ved at få tempo på gangen og synes, det kan være for hårdt for håndled og arme.

Vælg de rigtige sko

Husk at bruge nogle gode spadseresko, f.eks fritidssko, gummisko eller andre skotyper, der har en god støddæmpning og hælekappe. Du kan også sikre en støddæmpende effekt i dine sko ved hjælp af støddæmpende såler.