Gode råd til læreren om seksualundervisning

Mange undervisere spænder ben for sig selv, allerede før undervisningen starter. Man er usikker på, hvordan man griber undervisningen an. Bekymret for hvilke spørgsmål eleverne kan finde på at stille. Nervøs for om man kommer til at fremstå som pervers og sexfikseret, eller om man minder om læreren fra ens egen seksualundervisning, der rød i hovedet dårligt kunne fremstamme noget som helst om emnet.

Det er anderledes at undervise i seksualundervisning end i de fleste andre emner. Det er langt fra alle, der i forvejen taler åbent om sex og følelser, hvilket fører til, at det kan føles rigtigt svært at skulle undervise i faget. Som underviser er man nødt til at glemme sin personlige blufærdighed.
Kun ved selv at tale åbent om tingene kan man få eleverne med. Har man som underviser svært ved at tale om disse emner, kan man med fordel øve sig på sin vennekreds, kollegaer og familie. Jo flere gange man får fortalt og snakket med andre om sex, sexsygdomme, følelser og prævention, jo lettere vil det være for underviseren at svare eleverne nøgternt på spørgsmål, der umiddelbart kan virke grænseoverskridende.

Det er en god ide, at man som lærer har gjort sig klart, hvad målsætningen med undervisningener. På denne måde kan man klargøre overfor eleverne og forældrene, hvad det er man vil opnå med undervisningen. Ved på forhånd at have afklaret med sig selv, hvad målet med undervisningen skal være, får man også mulighed for, at tænke over hvilke situationer man kan komme til at stå i, og hvordan man vil takle forskellige situationer.

Vær faglig opdateret

Det er vigtigt som underviser at have overvejet, hvad det er, man gør. Hvor meget man vil svare på. Hvor personligt man vil lade det blive. Her anbefaler Center for Sex & Sundhed, at læreren holder undervisningen på et neutralt plan, så man hellere diskuterer principielle overvejelser end egne oplevelser. På den måde er det nemmere at få det godt med at undervise i emnet. Den forlegenhed en del lærere føler ved seksualundervisning kan i vidt omfang undgås gennem god forberedelse og en bred paratviden om seksualitet, sexsygdomme og prævention.

Samtidig kan god forberedelse give læreren et større overskud til at være åben og interesseret overfor eleverne. det kræver en god faglig viden at kunne svare på alle de spørgsmål, som kan komme, hvilket også kræver, at man som underviser er nysgerrig og sørger for at holde sig opdateret på området.

Bliv ikke personlig - anonymiser undervisningen

Seksualundervisning må ikke blive personlig. Dette undgås ved at anonymisere undervisningen. Brug cases, fortæl historier, spørg om eleverne "kender nogen som..." eller "har hørt om nogen der...". Mulighederne er mange for at få en samtale i gang, der ikke kommer til at handle om, hverken eleverne eller underviseren. det er en fordel, hvis man kan holde undervisningen i 3. person. På den måde kommer hverken elever eller underviser til at udlevere sig selv.

Som underviser er det godt at have forberedt cases med forskellige temaer. Tager man eksempelvis udgangspunkt i en case om "første gang", bliver det emnet og ikke eleven, der sættes til debat. på den måde bliver undervisningen mindre personlig for både underviser og elev, hvilket gør, at alle bedre kan forholde sig til emnet og kommentere det. Ingen skal gå fra seksualundervisning med følelsen af at have udleveret sig selv. Det er ubehageligt både for personen selv og de andre i lokalet. Langt de fleste elever ønsker ikke at høre om hverken underviserens eller andre elevers sexliv, og det kan blive meget ubehageligt for den elev eller underviser, som er kommet til at fortælle lidt for meget.

Orientér forældrene - de skal også tale med deres børn om sex

Er de unge hjemmefra vant til at kunne spørge og tale åbent om sex, følelser og lignende, bliver de mere tolerante og modne. dette kan føre til, at de får en bedre seksuel debut. En god idé vil derfor være at inddrage forældrene. Fortæl dem om, hvad der skal ske i undervisningen, samt opfordrer dem til at tale med deres børn og være åbne overfor deres spørgsmål.

Det er ikke nødvendigt, at forældrene sætter sig ned og tager den store "blomsterne-og-bierne-samtale" med deres børn, men de skal give udtryk for, at børnene kan komme til dem med spørgsmål. samtidig kan de sørge for at skaffe nogle pjecer om sexsygdomme og prævention, så de unge har let adgang til viden. Forældrene tager sikkert heller ikke skade af at læse lidt om emnet. En mulighed er også at købe nogle kondomer til de unge. Så har man gjort lidt til, at de kan passe på sig selv og andre.

På www.sexogsundhed.dk findes billeder, beskrivelser og salg af over 60 forskellige kondomer. Bl.a. en pakke med forskellige størrelser.

Lov eleverne tavshedspligt

En central ting, hvis man står for seksualundervisningen i sin egen klasse er, at eleverne ved at man har og overholder sin tavshedspligt. eleverne må ikke tro, at man efter timen deler det, man har hørt med kollegaerne på lærerværelset eller med elevernes forældre. samtidig er der også her en oplagt mulighed for at tale med eleverne om fortrolighed og respekt i relation til klassekammerater, venskaber og parforhold. Få eleverne til at reflektere over, hvad de forventer af de forskellige relationer i forhold til, hvad man fortæller videre til andre og hvad man holder for sig selv.

Etnicitet, kultur og religion

Alle unge har brug for seksualundervisning uanset etnicitet, kultur og religion. Alt afhængig af elevernes baggrund, kan de være åbne eller lukkede overfor at modtage seksualundervisning. Når en del unge siger, at de ikke ønsker at modtage undervisningen, er det oftere et udtryk for, at de ikke vil virke interesserede i emnet end, at de ikke er interesserede. det er derfor vigtigt, at underviseren holder fast i, at også disse unge bør være med i undervisningen.

Samtidig er det af stor betydning, at læreren forsøger at tilpasse undervisningen, så alle kan være med. det vil for eksempel sige, at i tilfælde, hvor de unge ikke må se fotografier af menneskets nøgne krop, da vælger man i stedet at bruge tegninger som illustration. Ligeledes kan man forsøge at tilpasse sproget, så ingen bliver stødt undervejs.

Kønsopdelt undervisning er til tider også en god ide for at give pigerne mere plads til at komme på banen med deres spørgsmål. derudover kan det være en god idé at tage en samtale med forældrene, hvor man forklarer, at seksualundervisningen ikke skal ses som en opfordring til sex, men som en forberedelse på de forandringer den unge gennemgår i puberteten og det voksenliv, der ligger foran dem med eventuelt ægteskab og børn.

Underviserens sprog

For underviseren er det godt at være bevidst om, hvilket sprog man vil anvende i undervisningen, inden timen starter. Hvis man bruger ord som penis, vagina og samleje kan det i forhold til eleverne virke som om, man tager afstand til emnet. Ved at bruge ord som pik, kusse/fisse og kneppe/bolle,signalerer man, at det er elevernes verden, det drejer sig om. der skal dog være sammenhæng mellem, hvad man som underviser har lyst til at sige, og hvad man rent faktisk siger. Hvis man ikke kan sige pik uden at få trækninger i ansigtet, skal man vælge et andet ord.

Ved at tale med eleverne om ordvalg for eksempel ved at sige, at pik er deres ord, kan man forklare, hvorfor man selv bruger et andet ord. man kan også tale om slangudtryk. Samtidig kan man også tale om ords værdiladning for at øge elevernes bevidsthed om de udtryk, de bruger til hverdag. det kan let vise sig, at der i en klasse er meget forskellige opfattelser af, hvad et ord betyder og signalerer. Nogle elever vil forsøge at ryste underviseren ved at bruge ord som pik og patter. derfor kan det være en fordel, at man i starten af første time får sagt disse ord en del gange. når først man som underviser har sagt pik og patter, mister eleverne den mulighed for provokation.

Undgå at vurdere

Underviserens opgave er at være interesseret i elevernes holdninger og råd, men at afstå fra at vurdere eller kommentere dem. ellers kan underviserens personlige ansvarlighed, erfaring eller bekymring komme til at "stå i vejen" for elevernes refleksion og meningsdannelse. samtidig kan man vise undren ved at stille yderligere og uddybende spørgsmål eller forfølge en særlig tankegang: "Fortæl lidt mere om jeres tanker i den forbindelse...", eller "Hvad mener du med det?".

Emnernes rækkefølge

I undervisningen er det en fordel at lave glidende overgange mellem de forskellige emner. I præventionsdelen kan man for eksempel slutte af med at fortælle om kondomet som det eneste, der beskytter mod sexsygdomme, hvorefter man fortsætter undervisningen med emnet sexsygdomme. På denne måde er der en logisk sammenhæng mellem emnerne, hvilket gør at eleverne bedre kan følge med.

Det er af stor betydning for seksualundervisningen, hvis man som underviser kan få undervisningen til at glide. det er en fordel at have forberedt nogle historier, man kan fortælle for at få eleverne til at reflektere over forskellige emner. Historierne kan være opdigtede, ting man har hørt, eller ting man selv har oplevet. Bare man husker altid at fortælle dem i 3. person. De bedste historier er som regel almindelige udramatiske hverdagshistorier.

Billeder eller ej

Hvis man vil vise eleverne, hvordan kønsorganerne ser ud, må man som underviser på forhånd beslutte, om man vil bruge billeder eller tegninger. Det kan f. eks. være meget grænseoverskridende for en teenagepige at få smækket et billede af kønsorganerne på en overhead og blæst op foran hele klassen. Eller for en teenagedreng at se en voksen mands penis til sammenligning med sin egen.

For de fleste vil det være lettere at forholde sig til en tegning, hvor det hele er mindre nærgående. Det kan dog være meget godt for eleverne at se, at der er forskel på, hvordan kønsorganerne ser ud og, at der ikke er noget "standard udseende". Her kan man også med fordel komme ind på størrelse og udformning af kønsorganerne. der er mange drenge, der gerne vil vide, om de er normalt udrustede, og så er det godt at kunne fortælle, at en penis først er fuldt udvokset, når man er omkring 20 år og, at der er stor forskel på størrelse og form.

Få eleverne til at stille spørgsmål

En åben og positiv attitude overfor elevernes svar, idéer og tanker motiverer eleverne til at deltage aktivt og engageret i undervisningen. Læg op til, at alle kan stille spørgsmål og slå fast, at der ikke findes dumme spørgsmål. Ved at svare på alle elevernes spørgsmål får de et klart indtryk af, at man som underviser tager dem alvorligt. Det er med til at øge deres spørgelyst og får selv de usikre elever på banen. Lad eventuelt eleverne selv fortælle fiktive historier/cases, som kan tages op på klassen. Hvis det er tabubelagte emner, kan underviseren selv fortælle historier, så de unge ikke bliver udsat for at skulle fortælle.

Skab en afslappet stemning

Det er en fordel at bruge humor. det tager brodden af emnet og får eleverne til at slappe af og løsne op, så de tør stille spørgsmål. Ved at skabe en afslappet stemning tør de vise deres nysgerrighed.

Ved at have nogle små forberedte historier og friske kommentarer gør man emnet mere levende og inviterer eleverne til at tage del i undervisningen. Det fungerer godt at skifte mellem sjov og alvor. eleverne kan let håndtere, at der bliver skiftet. skiftene kan både være med til at løsne op for et alvorligt emne, men også få eleverne til bedre at forstå alvoren af andre emner. Ved altid at tage eleverne alvorligt kan man også kræve alvor af dem.

Eksempel "De rigtig smarte elever"

Klassens rigtig smarte og meget erfarne elev på forreste række. Eleven markerer, svarer på alle spørgsmål, afbryder de andre - (i de tilfælde, de overhovedet når at komme på banen) osv. For at undgå at eleven dominerer undervisningen kan man:

Få eleven op til tavlen og være sekretær ved nogle af spørgsmålene til fælles diskussion - han kan ikke både tale, afbryde og skrive på én gang!
Hurtigst muligt danne nogle grupper - så er det i det mindste kun én gruppe, der tvinges til at reflektere på elevens opråb.
Lade eleven være den, der styrer uddelingen af dildoer og indsamlingen bagefter - igen, så er eleven godt beskæftiget et par minutter.
Bede eleven om at dæmpe sig lidt - det er dig, der er underviseren og kender dagsordenen!

Stil reflekterende spørgsmål

Det er vigtigt, at der er mulighed for, at eleverne kan lave kritisk stillingtagen. de skal have mulighed for at sammenligne alternativer, vurdere og diskutere alternativerne, samt præsentere og begrunde deres valg. En god seksualunderviser lytter til det, eleverne har at sige, spørger ind til deres udsagn og hjælper dem til selv at finde de rigtige svar. Det er bedst, hvis underviseren afholder sig fra at vurdere eller kommentere elevernes udsagn, da man på den måde undgår at lave et skel mellem rigtige og forkerte udsagn. stil i stedet uddybende spørgsmål, hvis der er ét udsagn, som ønskes debatteret. Eleverne opnår således nye erkendelser og perspektiver gennem refleksion.

Undervisningen skal bygge på et samspil af viden og holdninger. Denne nysgerrige og til dels neutrale position giver underviseren en frihed til ikke at skulle udføre en umulig dobbeltrolle som kommunikationspartner: som én der på samme tid skal samtale og påtale.

Fokusér på, at sex er rart og sundt

Som underviser er det godt at være opmærksom på, at det ikke kun er farerne ved sex, man fokuserer på. Det er vigtigt også at huske at komme ind på alle de gode ting, glæderne, nærværet og tilfredsstillelsen ved sex. Seksualundervisningen fungerer bedst, når der er en balance mellem det positive og det negative ved sex. På den måde får de unge den nødvendige baggrundsviden og det engagement, der skaber grundlaget for stillingtagen og forandring. Det er vigtigt at huske det positive, da seksualundervisning ellers kan komme til at dreje sig for meget om sygdomme og farer ved sex.

Når man underviser i seksualundervisning må man acceptere, at der er lidt uro i klassen. Der skal være et frirum for småsnak, så eleverne kan diskutere med sidemanden. Nogle gange kan man gribe fat i nogle af disse historier eller spørgsmål og bruge dem i plenum.

Drop katederet

Det er en fordel at droppe katederet, når man underviser i seksualundervisning. Ved at bevæge sig rundt i lokalet fastholder man bedre elevernes opmærksomhed. samtidig vil der ikke være nogen, som gennem hele timen kommer til at sidde lige foran underviseren. det skal dog pointeres her, at læreren kun skal adaptere denne måde at undervise på, hvis han/hun føler sig tryg ved det. Variér undervisningen ved at veksle mellem at undervise eleverne, lade dem diskutere, skrive på tavlen, bruge overheads, præventionsudstyr med videre.

Få alle elever med

Seksualundervisningen er bedst, hvis alle inklusiv de dominerende og tilbageholdende deltager aktivt i undervisningen. Dette kan man i vidt omfang sikre gennem nogle enkle tiltag, jvf. boks "De rigtig smarte elever" og "De stille elever".

Eksempel: "De stille elver"

Det er svært at få de stille elever, som ingenting siger til aktivt at tage del i undervisningen, men der er alligevel råd. Man kan:

Danne mindre grupper, som stilles en opgave, underviseren véd, de kan svare på. Bed dem for eksempel liste 10 gode og 10 dårlige grunde til at (ville) have en kæreste eller spørg, hvad der er det værste forældre kan sige til en kæreste?
Diskutér grupperne imellem, hvorfor det nogle gange er svært at tale om seksualitet. Hvilke tabuer gør, at det er lettere at tale om forældre og fodbold? Hvad sker der, når man taler sammen om sex? Er det pinligt - hvorfor, og hvad kan man gøre for, at det ikke skal være pinligt. Undgå, at eleverne taler om sig selv. Tag udgangspunkt i 3. person.

Gode råd til læreren om seksualundervisning Artikel