Grafologi kaldes også for skriftpsykologi, og er læren om sammenhængen mellem håndskrift og psyke.
Teorien bygger på, at menneskelig kommunikation består af kropslige udtryk, og at den mest nuancerede form for gestik er håndens bevægelser. Grafologen anvender håndskriftens særpræg i sin analyse, f.eks. skriftens form, bevægelse og rytme, stregens elasticitet eller forholdet mellem en række enkelte skrivebevægelser.
I grafologi anses skriften som værende et spejl af personligheden, der ændrer sig i takt med personens udvikling gennem modning, kriser og aldring.
Med håndskriftens personlige mønster tilkendegiver man, hvordan man opfatter sig selv og ens rolle i forhold til andre.
Grafologens uddannelse
I Danmark tilrettelægges uddannelsen til grafolog af Grafologisk Selskab, stiftet af Annelise Garde i 1952. Der er tale om et fireårigt uddannelsesforløb. I udlandet forelæses der jævnligt i grafologi ved flere store universiteter.
Hvad kan grafologi anvendes til?
Grafologi bruges som personlig rådgivning og som redskab og supplement ved personaleudvælgelse, f.eks. medvirker grafologer som eksperter i retssager, hvor forskellige håndskrifter skal sammenlignes.
En grafologisk analyse kan sige noget om en persons selvopfattelse, selvtillid samt de ubevidste ressourcer og udviklingsmuligheder, som det enkelte menneske rummer.
Hvordan foregår en grafologisk analyse?
At analysere håndskrift er ikke et spørgsmål om at "tyde" specielle træk, men en kompleks proces, hvor mange komponenter skal holdes op mod og afvejes i forhold til hinanden.
Håndskriftsanalyse er rettet mod afvigelser fra skoleforskriften og omfatter en vurdering af helhedsvariabler som form, bevægelse og rytme samt en registrering af en række små veldefinerede enkeltvariabler.
Helhedsvariablerne bygger på indtrykskvaliteter, hvorimod at enkeltvariabler er skriftens delkomponenter. Nogle kan måles, f.eks. størrelse, længdeforskel, vidde og hældningsvinkel, mens andre som tryk, tempo og stregens skarphed må skønnes, og andre igen har en bestemt defineret form, eks. guirlande, arkade og vinkel. Helhedsvariabler består af form, bevægelse, elasticitet, rytme og særpræg.
- Bevægelse er en del af et vitalt udtryk og vidner om personlighedens vitale struktur
- Form repræsenterer det efterstræbte, som kommer sig af normer, ønskeforestillinger og interesser
- Elasticitet er udtryk for stregspænding dvs. forholdet mellem bevægelsesimpuls og bevægelsesstyring.
- Rytme beskriver hvorledes en god rytme er levende og pulserende, og en arytmisk skrift er taktfast og mekanisk
- Særpræg henviser til den grad skriften afviger fra forskriften
Hver enkeltvariabel har en grundbetydning, men denne kan variere betragteligt afhængigt af helhedsvariablerne, der har en betydningsafgrænsende funktion i forhold til enkeltvariablerne.
Et slag i bordet udlægges anderledes, når det gælder en myg, end når det er et led i en heftig diskussion. På samme måde tolkes f.eks. vinkler forskelligt i en rytmisk skrift med god stregspænding og i en urytmisk skrift med dårlig stregspænding. Bestemte kombinationer af enkeltvariabler kan ligeledes indskrænke de mulige tolkninger.