Gulsot hos nyfødte Artikel

Definition og årsager


Gulsot er almindeligt hos spædbørn i de første leveuger. Det ses hos mindst en tredjedel af alle nyfødte og er hyppigere hos for tidligt fødte. Gulsot er kendetegnet ved, at huden og øjnene får en gullig farve. Dette skyldes, at nyfødte har en forhøjet mængde af stoffet bilirubin (et naturligt nedbrydningsprodukt fra røde blodlegemer), som normalt filtreres fra i leveren og udskilles til tarmene med galden (se også Gulsot ).

Man skelner mellem fysiologisk gulsot og gulsot af andre årsager. Den såkaldte fysiologiske gulsot, som er den mest almindelige hos nyfødte, må nærmest betragtes som normalt. Årsagen er, at den nyfødtes lever er umoden og har en for lille kapacitet til at optage og udskille bilirubinet. Det betyder en forhøjet mængde i blodet og dermed den gule farve.

Hvis moderens immunforsvar har dannet antistoffer, som reagerer og ødelægger fosterets røde blodlegemer (hæmolyse), bliver der et overskud af bilirubin i fosterblodet med deraf følgende alvorlig gulsot ved fødslen (se Rhesus-reaktion hos fosteret ).

Medfødte misdannelser i galdevejene er sjældne (se Atresi i galdegangene ), men ikke desto mindre kan de føre til, at leveren ikke kan komme af med bilirubinet til galden. Det gør, at bilirubinet ophobes i leveren og blodet med svær gulsot som resultat. Andre årsager kan være infektioner (bl.a. hepatitis og urinvejsinfektioner). Nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen kan også føre til gulsot.

Symptomer på gulsot hos nyfødte


Uanset årsagen karakteriseres gulsot ved, at det hvide i øjnene og huden antager en gullig farve.

Fysiologisk gulsot begynder på næsen, spreder sig ned over kroppen på 2.-4. dagen, topper på 7. dagen og forsvinder ca. efter 14 dage hos normalt udviklede nyfødte.

Gulsot fremkommet som resultat af hæmolyse optræder allerede den første dag efter fødslen, medens gulsot som skyldes misdannelser i galdevejene først giver sig til udtryk efter 1-2 uger.
Kendetegnende for ikke-fysiologisk gulsot er, at der ses en gradvis forværring i farven hos barnet, i modsætning til fysiologisk gulsot som normalt svinder.

Komplikationer ved gulsot hos nyfødte


Ved svær gulsot kan niveauet af bilirubin i blodet blive så højt, at det trænger igennem til hjernen og give hjerneskade, kramper og koma. Dette sker imidlertid næsten aldrig, fordi barnet i almindelighed kontrolleres og kommer under behandling.

Når galdevejene er misdannede, ophobes bilirubinen og galden i leveren og kan i værste fald give svære leverskader og være livsfarligt, hvis ikke det behandles.

Behandling af gulsot hos nyfødte


Fysiologisk gulsot kræver sjældent nogen behandling. Blåt eller blå-grønt lys kan gøre bilirubinet vandopløseligt, så det kan udskilles i urinen. Det bruges ved let til moderat gulsot og foregår ved, at barnet belyses i en kuvøse eller lyskasse i omkring 2 dage. Svære former for gulsot kan behandles ved, at man skifter barnets blod ved en blodtransfusion. Hvis gulsoten skyldes misdannelser i galdevejene, kræves en operation.

Definition og årsager


Gulsot er almindeligt hos spædbørn i de første leveuger. Det ses hos mindst en tredjedel af alle nyfødte og er hyppigere hos for tidligt fødte. Gulsot er kendetegnet ved, at huden og øjnene får en gullig farve. Dette skyldes, at nyfødte har en forhøjet mængde af stoffet bilirubin (et naturligt nedbrydningsprodukt fra røde blodlegemer), som normalt filtreres fra i leveren og udskilles til tarmene med galden (se også Gulsot ).

Man skelner mellem fysiologisk gulsot og gulsot af andre årsager. Den såkaldte fysiologiske gulsot, som er den mest almindelige hos nyfødte, må nærmest betragtes som normalt. Årsagen er, at den nyfødtes lever er umoden og har en for lille kapacitet til at optage og udskille bilirubinet. Det betyder en forhøjet mængde i blodet og dermed den gule farve.

Hvis moderens immunforsvar har dannet antistoffer, som reagerer og ødelægger fosterets røde blodlegemer (hæmolyse), bliver der et overskud af bilirubin i fosterblodet med deraf følgende alvorlig gulsot ved fødslen (se Rhesus-reaktion hos fosteret ).

Medfødte misdannelser i galdevejene er sjældne (se Atresi i galdegangene ), men ikke desto mindre kan de føre til, at leveren ikke kan komme af med bilirubinet til galden. Det gør, at bilirubinet ophobes i leveren og blodet med svær gulsot som resultat. Andre årsager kan være infektioner (bl.a. hepatitis og urinvejsinfektioner). Nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen kan også føre til gulsot.

Symptomer på gulsot hos nyfødte


Uanset årsagen karakteriseres gulsot ved, at det hvide i øjnene og huden antager en gullig farve.

Fysiologisk gulsot begynder på næsen, spreder sig ned over kroppen på 2.-4. dagen, topper på 7. dagen og forsvinder ca. efter 14 dage hos normalt udviklede nyfødte.

Gulsot fremkommet som resultat af hæmolyse optræder allerede den første dag efter fødslen, medens gulsot som skyldes misdannelser i galdevejene først giver sig til udtryk efter 1-2 uger.
Kendetegnende for ikke-fysiologisk gulsot er, at der ses en gradvis forværring i farven hos barnet, i modsætning til fysiologisk gulsot som normalt svinder.

Komplikationer ved gulsot hos nyfødte


Ved svær gulsot kan niveauet af bilirubin i blodet blive så højt, at det trænger igennem til hjernen og give hjerneskade, kramper og koma. Dette sker imidlertid næsten aldrig, fordi barnet i almindelighed kontrolleres og kommer under behandling.

Når galdevejene er misdannede, ophobes bilirubinen og galden i leveren og kan i værste fald give svære leverskader og være livsfarligt, hvis ikke det behandles.

Behandling af gulsot hos nyfødte


Fysiologisk gulsot kræver sjældent nogen behandling. Blåt eller blå-grønt lys kan gøre bilirubinet vandopløseligt, så det kan udskilles i urinen. Det bruges ved let til moderat gulsot og foregår ved, at barnet belyses i en kuvøse eller lyskasse i omkring 2 dage. Svære former for gulsot kan behandles ved, at man skifter barnets blod ved en blodtransfusion. Hvis gulsoten skyldes misdannelser i galdevejene, kræves en operation.