Definition og årsager
Gulsot er ikke en sygdom, men et symptom der består i, at huden og det hvide i øjnene får en gullig farve. Gulsot opstår, når farvestoffet bilirubin ophobes i kroppen. Bilirubin er et naturligt affaldsprodukt fra røde blodlegemer, som afgives, når cellerne dør og erstattes. Normalt filtreres bilirubin fra blodet i leveren og sendes med galden til tarmen. Nyfødte børn har ofte gulsot, fordi deres lever ikke altid er fuldt udviklet ved fødslen, dette beskrives i artiklen Gulsot hos nyfødte .
Hos voksne ses gulsot hyppigt, når galdegangene er tilstoppede, hvilket kan ske ved galdesten og (sjældent) kræft i bugspytkirtlen . Ellers er gulsot ofte et tegn på leversygdom, f.eks. leverbetændelse og i sjældne tilfælde skrumpelever eller levertumorer .
Endelig kan gulsot vise sig ved sygdomme, hvor de røde blodceller går i stykker unaturligt hurtigt, hvilket giver såkaldt hæmolytisk anæmi . Gulsot opstår her, fordi der frigives mere bilirubin i blodbanen, end leveren kan nå at filtrere fra, selvom den fungerer, som den skal.
Relaterede symptomer på gulsot
Sammen med gulsot kan man, afhængig af den tilgrundliggende sygdom, have forskellige andre symptomer. Typisk ses lys afføring og mørkfarvet urin. Det skyldes at bilirubin er med til at farve afføringen, og hvis stoffet ikke udskilles til tarmen, kan afføringen blive lys (kitfarvet). Samtidig kan urinen blive mørk (porterfarvet), hvis noget af bilirubinen i stedet filtreres ud gennem nyrerne.
Andre symptomer beskrives under de ovennævnte sygdomme.
Behandling af gulsot
Behandlingen stiler mod at helbrede den tilgrundliggende årsag (se under de enkelte sygdomme). Når leveren eller galdevejene igen fungerer, som de skal, forsvinder gulsoten af sig selv. Nyfødte med gulsot behandles ofte med lys, se Gulsot hos nyfødte .
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 14.08.06