Hæmmet vækst af fosteret (IUGR) Artikel

Man taler om hæmmet vækst af fosteret, når fosteret ikke vejer så meget, som det forventes at veje ud fra dets alder. Dette kan være tegn på, at fosteret ikke har det godt, hvorfor man bør være meget opmærksom på denne tilstand. Et barn, der vejer mindre end gennemsnittet, behøver dog ikke at have hæmmet vækst, måske bliver børn i den givne familie bare ikke så store.

Årsagen til hæmmet vækst af fosteret er oftest, at moderkagen ikke fungerer så godt, således at fosteret ikke får ilt og næring nok til at vokse. Moderkagen fungerer dårligere, hvis:

I andre tilfælde skyldes det forhold hos fosteret som f.eks. misdannelser, kromosomfejl, infektion eller at der er mere end et foster (tvillinger, trillinger osv.). I en del tilfælde finder man ikke nogen forklaring på, hvorfor netop dette foster har hæmmet vækst.

Maven og livmoderen er ikke så stor, som forventet. Fosterets vægt er lavere end forventet for den aktuelle alder.

Hvis man har mistanke om, at barnet ikke vokser, som det skal, bør man straks søge læge. Denne vil mærke på maven for at danne sig et indtryk af, hvor stort barnet er, samt måle afstanden fra skambenet til toppen af livmoderen. Da dette er ret usikre metoder til at bestemme fosterets vægt, vil lægen også lave en ultralydsscanning af maven, hvor man ved hjælp af forskellige målinger af fosterets størrelse, med rimelig sikkerhed kan beregne, hvor meget det vejer. Samtidig kigger lægen efter, om der er misdannelser og hvor meget fostervand, der er. Med en særlig ultralydsteknik (Doppler) kan lægen desuden undersøge, hvordan gennemstrømningen af blod er gennem navlesnoren og evt. i en af fosterets pulsårer i hjernen.

Lægen må også forsøge at blive helt sikker på, hvor gammelt fosteret er, idet en lille vægt af fosteret jo også kan skyldes, at kvinden måske ikke er så langt henne i sin graviditet, som antaget. Hvis ikke der er ultralydsscannet tidligt i graviditeten (før 3. måned), kan det være umuligt at beregne præcist.

Hvis årsagen til at fosteret ikke vokser er, at det er misdannet eller har en kromosomfejl, er der ikke nogen behandling. I øvrige tilfælde må man prøve at fjerne den udløsende årsag. Moderen bør holde sig helt fra tobak, alkohol, narkotika og unødig medicin. Moderens eventuelle sygdom skal behandles så godt som muligt, og hun bør aflastes i hjemmet. Hvis barnet har fået en infektion, må man behandle med antibiotika til moderen.

Man vil følge fosterets vækst tæt med ultralydsscanninger og lytte til fosterets hjertelyd flere gange ugentlig. Ved svært hæmmet vækst, hvor man skønner, at der er fare for fosterets liv, kan man vælge at sætte fødslen i gang eller lave kejsersnit (se også Hjælpemidler ved fødslen ). Hvis fosteret endnu ikke er 34 uger gammelt, vil man så vidt muligt forsøge at modne dets lunger ved at give moderen indsprøjtninger med binyrebarkhormon 1-2 dage før forløsningen.

Der er større risiko for komplikationer under selve fødslen, hvis barnet har haft hæmmet vækst, da det ikke har så gode ressourcer at tære på. Et nyfødt barn, der har haft hæmmet vækst som foster, vil ofte være meget tyndt og følsomt for kulde. Det får lettere for lavt blodsukker og kan have tykkere blod end normalt, da det har produceret flere røde blodlegemer, for at binde mest muligt af den måske sparsomme ilt, det har fået inde i livmoderen.

Der er øget risiko for både fysiske og psykiske senfølger hos et barn, der har haft hæmmet vækst. Hvis barnet ikke har fået ilt og næring nok i fostertilstanden kan det være blevet hjerneskadet. Mange børn med hæmmet vækst i fostertilstanden bliver heller ikke så store senere i livet.