Definition og årsager til hæmorider
Hæmorider er åreknuder , der er opstået i blodårerne i endetarmen. Det vil sige, at blodårerne udvides og bliver større. Normalt ligger disse blodårer under slimhinden i endetarmen, men når blodårerne bliver større, buler de ud fra slimhindens væg. Efterhånden som de bliver større, kan de bule så meget ud, at de kommer til at stikke ud af endetarmsåbningen. En sådan udposning af en blodåre dækket af slimhinde er det, man forstår ved en hæmoride.
Hæmorider opstår, når støttevævet omkring blodårerne i endetarmen bliver svagt. Det kan det blive efter langvarig forstoppelse, graviditet og fødsel. I det hele taget bliver det svagere med alderen.
Hæmorider er ret almindeligt i befolkningen. Risikoen for at få hæmorider stiger med alderen, således at over 20% af 40-60-årige har haft symptomer på hæmorider. Det er hyppigere hos kvinder og specielt kvinder, der har født mange børn.
Symptomer på hæmorider
- Blødning: Dette kan ses i mange grader. Oftest er det blot lidt frisk blod på toiletpapiret, når man har tørret sig. Det kan dog også være konstant sivende blødning, og i enkelte tilfælde kan der ses voldsommere blødning, hvor toiletkummen kan sprøjtes til med blod under afføring.
- Kløe.
- Svie.
- Fornemmelse af fugtighed omkring endetarmsåbningen.
- Fornemmelse af ikke at kunne tømme tarmen ordentligt.
- Besvær med at gøre endetarmsåbningen ren efter toiletbesøg. Dette kan føre til urenheder i underbukserne.
- Smerter: Der kan være smerter i forbindelse med afføring, men der kan også opstå vedvarende kraftige smerter, hvis hæmoridens blodforsyning bliver klemt af.
Forholdsregler og diagnose
Hvis man oplever symptomer på hæmorider, bør man gå til sin egen læge for at få undersøgt, om man har hæmorider. Lægen vil undersøge endetarmsåbningen med en finger og evt. også ved at bruge et særligt gennemsigtigt plastikrør (anoskop), der føres et lille stykke ind i endetarmen. Personer over 40 år bør have foretaget en lidt mere omfattende undersøgelse, hvor man med en kikkert undersøger slimhinden lidt længere oppe i tarmen (sigmoideoskopi). Dette gøres for at udelukke, at der kan være tale om kræft i endetarmen .
Behandling af hæmorider
Hæmorider skal kun behandles, hvis de giver symptomer. Det er vigtigt, at man sørger for, at afføringen ikke er for hård. Dette kan man opnå ved at spise en sund og varieret kost med mange fibre. Desuden skal man sørge for at få 1-2 liter væske om dagen. Motion hjælper også med at holde tarmsystemet i gang, så man undgår forstoppelse . Hvis dette ikke er nok til at holde gang i maven, kan man bruge et afføringsmiddel.
Hvis man har gener fra hæmoriderne, kan man hos lægen få forskellige slags cremer eller salver til at smøre på hæmoriderne. Der vil ofte være binyrebarkhormon og/eller noget lokalbedøvende i disse. Det kan tage de værste gener, men fjerner ikke hæmoriderne. Hvis hæmoriderne skal fjernes, kan der sættes en elastik stramt rundt om roden af hæmoriden. Dette stopper blodforsyningen til hæmoriden, så den dør og falder af i løbet af 1-2 uger. Store hæmorider kan fjernes kirurgisk.
Forløb og komplikationer
Hæmorider er fuldstændig godartede, men kan dog være meget generende. Efter behandling med cremer eller salver vil symptomerne ofte gå i ro, men kan blusse op igen, særligt hvis man har været forstoppet i en periode. Efter kirurgisk fjernelse forsvinder symptomerne helt, dog kan der komme nye hæmorider senere.
Hos nogle opstår der en ond cirkel, hvor smerter pga. hæmorider gør, at man forsøger at holde sig i stedet for at gå på toilettet. Dette medfører, at afføringen bliver hård og dermed fremmer udviklingen af hæmorider.
Blodforsyningen til en hæmoride kan ophøre, hvis der opstår en blodprop i den blodåre, der forsyner den, eller hvis hæmoriden drejer om sig selv og derved afklemmer sin egen blodforsyning. Dette giver voldsomme smerter pga. iltmangel i hæmoridens væv. Hvis man har dårligt immunforsvar, f.eks. hvis man er i behandling med medicin, der dæmper immunforsvaret, er der risiko for, at der kan gå betændelse i en hæmoride uden blodforsyning. Dette kan videre føre til, at man får blodforgiftning (sepsis) , som er en meget alvorlig, potentielt livstruende tilstand.