Heilpraktik kategori

En heilpraktiker arbejder med naturmedicin, og arbejder bl.a. med irisanalyse, homøopati, kostvejledning, urteterapi, øreakupunktur og meget andet for at hjælpe klienter med livsstilslidelser.

Ordet "heilpraktik" betyder "helbredelsesterapi." En heilpraktiker er en naturmediciner uddannet efter tyske traditioner. Heilpraktikken omfatter flere forskellige discipliner indenfor diagnostisering og terapier.

Heilpraktik er behandling med blandt andet urter, vitaminer, mineraler og homøopatiske lægemidler. Behandlingen kan også indebære andre behandlingsformer som akupunktur, zoneterapi eller massage.

Heilpraktikerens uddannelse

Uddannelsen som heilpraktiker tager op til 3 år.

Flere heilpraktikere har i forvejen andre sundhedsuddannelser, som f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, zoneterapeut, fodplejer, social- og sundhedsassistent etc.

Hvad kan behandles med heilpraktik?

Ifølge heilpraktikere bruges heilpraktik til behandling af en lang række sygdomme som f.eks.:

  • Gigtlidelser
  • Problemer i bevægeapparatet
  • Fordøjelsesproblemer
  • Tilbagevendende infektioner

Heilpraktikeren arbejder således med at retablere kroppens naturlige balance, så kroppen helbreder sig selv f.eks. gennem tilførelse af vitaminer og mineraler, og ved at fjerne f.eks. stofskifterestprodukter.

Hvordan foregår en behandling med heilpraktik?

En behandling kan derfor omfatte forskellige behandlingsmetoder, bl.a. homøopatisk og biokemisk medicin, akupunktur, zoneterapi, kostvejledning, elektroterapi og akupressur på meridianbanerne. Der foregår altid en undersøgelse, herunder bl.a. irisanalyse, inden man finder frem til den behandling, der er optimal for patienten.

På baggrund af analysen sammensætter heilpraktikeren en behandlingsplan, som er tilpasset den enkelte klient. Planen vejleder om brug af homøopatiske lægemidler, urter eller vitaminer og mineraler. Behandlingen kan også indeholde akupunktur, zoneterapi eller massage. Heilpraktikeren rådgiver desuden klienten omkring livsstil og tankemønstre, hvis behandleren vurderer, at det har betydning for klientens tilstand.

Regulationsterapien omfatter en række forskellige diagnose- og behandlingsformer, der supplerer og understøtter hinanden i behandlingen, f.eks. en klinisk undersøgelse, irisanalyse, laboratorie test, akupunktur, homøopati, ion-terapi, auriculoterapi m.m., heilpraktkeren er dermed i stand til at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov.

Heilpraktikkens regulationsterapi understøtter altså kroppens selvregulerende systemer ved bl.a. at eliminere belastninger, stimulere til udrensning og afgiftning samt ved at aktivere immunforsvaret, så kroppen får de bedste muligheder for at genvinde sin sundhed.

Ifølge heilpraktikken virker behandlingen:

  • Regulerende
  • Immunstyrkende
  • Opbyggende
  • Forebyggende
  • Vedligeholdende

Det er individuelt, hvordan en Heilpraktiker arbejder. De fleste har specialiseret sig i forskellige diagnose- og terapiformer.

Yderligere information

Den flere århundrede gamle Heilpraktik (tysk "heilen" - at helbrede) har sin oprindelse i Tyskland, hvor den blev statsanerkendt ved lov i 1939.