Hepatitis B (leverbetændelse)
Artikel
Redaktionen
06/07/2007
Årsag
Hepatitis B forårsages af infektion med hepatitis B virus (HBV).
Forekomst
HBV forekommer i hele verden, men er specielt udbredt i Asien, Afrika og Sydamerika. Ca. 350 mio. mennesker er kronisk smittet med HBV og har virus i blodet, så de kan smitte videre.
Smitteveje
HBV smitter via blod, ved seksuel kontakt (ubeskyttet sex) og fra mor til barn under fødslen. Virus kan således overføres ved blodtransfusion, gennem nålestik, operation eller tandlægebehandling med urene instrumenter, samt ved tatovering. Risikoen for, at en mor, der er HBV bærer, smitter sit barn ved fødslen er over 90%, men barnet kan beskyttes ved vaccination foretaget umiddelbart efter fødslen. Større børn kan smitte hinanden ved småuheld under leg (rifter og hudafskrabninger). HBV findes kun hos mennesker.
Symptomer
Én til tre måneder efter smitte optræder symptom på leverbetændelse, der viser sig ved feber, kvalme, smerter i maven og gulsot. Urinen bliver mørkfarvet og afføringen bliver lys. De fleste voksne kan få disse symptomer i én til flere uger, hvorefter de har overstået infektionen og er immune.
Ved infektion uden symptomer er der fare for, at infektionen bliver kronisk. Ca. 5% af voksne bliver HBV bærere efter den akutte infektion. Stort set ingen af de børn, der smittes ved fødslen, udvikler symptomer på infektion, men bliver kroniske hepatitis B bærere. Ca. 20% af de personer, der bliver HBV bærere, vil efter 20-30 år udvikle kronisk leversygdom, og ca. 5% vil få leverkræft.
Diagnose
Påvisning af virus eller virusantistoffer i en blodprøve.
Behandling
Den kroniske HBV bærertilstand kan behandles med det antivirale stof Lamivudin. Efter to års behandling er ca. 20% blevet - om ikke helbredte - så dog bedret.
Vaccination
HBV infektionen kan forebygges ved vaccination. Vaccinen, der har været markedsført i ca. 15 år, er givet til millioner af mennesker og er særdeles effektiv. Der findes også en kombinationsvaccine mod både hepatitis A og B.
Anden forebyggelse
Sikker sex med kondom ved partnerskift. Screening af donorblod for HBV.
Hyppighed
I Asien, Afrika og Sydamerika er op til 10% af befolkningen HBV bærere, og kronisk leverbetændelse og leverkræft er en hyppig dødsårsag. I Danmark er ca. 0,1% af befolkningen HBV bærere.
Andet
Infektion hos det nyfødte barn, født af en HBV bærer, kan forebygges ved at vaccinere barnet inden for de første to levedøgn, jo tidligere jo bedre. I Danmark undersøges gravide ikke rutinemæssigt for HBV, hvilket betyder, at nogle nyfødte udvikler kronisk HBV infektion. Dette kunne undgås, hvis alle gravide blevet screenet for HBV og de smittedes børn blev vaccineret.
Årsag
Hepatitis B forårsages af infektion med hepatitis B virus (HBV).
Forekomst
HBV forekommer i hele verden, men er specielt udbredt i Asien, Afrika og Sydamerika. Ca. 350 mio. mennesker er kronisk smittet med HBV og har virus i blodet, så de kan smitte videre.
Smitteveje
HBV smitter via blod, ved seksuel kontakt (ubeskyttet sex) og fra mor til barn under fødslen. Virus kan således overføres ved blodtransfusion, gennem nålestik, operation eller tandlægebehandling med urene instrumenter, samt ved tatovering. Risikoen for, at en mor, der er HBV bærer, smitter sit barn ved fødslen er over 90%, men barnet kan beskyttes ved vaccination foretaget umiddelbart efter fødslen. Større børn kan smitte hinanden ved småuheld under leg (rifter og hudafskrabninger). HBV findes kun hos mennesker.
Symptomer
Én til tre måneder efter smitte optræder symptom på leverbetændelse, der viser sig ved feber, kvalme, smerter i maven og gulsot. Urinen bliver mørkfarvet og afføringen bliver lys. De fleste voksne kan få disse symptomer i én til flere uger, hvorefter de har overstået infektionen og er immune.
Ved infektion uden symptomer er der fare for, at infektionen bliver kronisk. Ca. 5% af voksne bliver HBV bærere efter den akutte infektion. Stort set ingen af de børn, der smittes ved fødslen, udvikler symptomer på infektion, men bliver kroniske hepatitis B bærere. Ca. 20% af de personer, der bliver HBV bærere, vil efter 20-30 år udvikle kronisk leversygdom, og ca. 5% vil få leverkræft.
Diagnose
Påvisning af virus eller virusantistoffer i en blodprøve.
Behandling
Den kroniske HBV bærertilstand kan behandles med det antivirale stof Lamivudin. Efter to års behandling er ca. 20% blevet - om ikke helbredte - så dog bedret.
Vaccination
HBV infektionen kan forebygges ved vaccination. Vaccinen, der har været markedsført i ca. 15 år, er givet til millioner af mennesker og er særdeles effektiv. Der findes også en kombinationsvaccine mod både hepatitis A og B.
Anden forebyggelse
Sikker sex med kondom ved partnerskift. Screening af donorblod for HBV.
Hyppighed
I Asien, Afrika og Sydamerika er op til 10% af befolkningen HBV bærere, og kronisk leverbetændelse og leverkræft er en hyppig dødsårsag. I Danmark er ca. 0,1% af befolkningen HBV bærere.
Andet
Infektion hos det nyfødte barn, født af en HBV bærer, kan forebygges ved at vaccinere barnet inden for de første to levedøgn, jo tidligere jo bedre. I Danmark undersøges gravide ikke rutinemæssigt for HBV, hvilket betyder, at nogle nyfødte udvikler kronisk HBV infektion. Dette kunne undgås, hvis alle gravide blevet screenet for HBV og de smittedes børn blev vaccineret.