Definition
Ved hjernedød er samtlige funktioner i storhjernen og hjernestammen totalt og uopretteligt ophørt. Efter loven kan en person, der er hjernedød, erklæres for død.
En person, der er hjernedød, kan ikke selv trække vejret og må derfor ligge i respirator. Trods denne behandling vil hjertet sædvanligvis standse efter et par døgn. I sjældne tilfælde fortsætter hjertet dog med at slå i 1-2 uger. Uden respiratorbehandlingen ville hjertet ophøre med at slå efter 5-10 minutter, pga. iltmangel i hjertemuskulaturen. Man forlænger således kunstigt den tid, hvor kroppens øvrige organer kan fungere. Det er i denne periode, man kan udtage organer til en evt. organtransplantation , hvis samtykke er givet til dette.
Der er en særlig række forhold, der skal være opfyldt, for at en person kan erklæres hjernedød. Hvis der skal udtages organer til transplantation er det retningslinierne i Sundhedsstyrelsens Cirkulære om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion, der er gældende. To forskellige læger skal da hver især foretage to undersøgelser af den muligt hjernedøde person med mindst en times mellemrum. Den ene læge skal være den, der har behandlet personen, og den anden skal være en ekspert indenfor området, f.eks. en speciallæge i neurokirurgi, neurologi eller klinisk neurofysiologi.
Sundhedsstyrelsens cirkulære indeholder tre forskellige elementer, der skal være opfyldt for at en person, kan konstateres hjernedød:
Nødvendige forudsætninger:
Personen skal være i en comatilstand, hvor vejrtrækningen er ophørt, således at respiratorbehandling er nødvendig. Der skal være en kendt årsag til, at funktionen af hjernen er ophørt. Denne årsag skal være en strukturel skade, der ikke kan behandles, og den skal være dødelig.
Nødvendige udelukkelser:
Det skal være udelukket, at personen er bevidstløs pga.: Forgiftning, bedøvelse, lammelse, forstyrrelse i stofskifte eller hormoner, lav kropstemperatur (under 35 grader) eller lavt blodtryk.
Klinisk undersøgelse:
Der laves en meget grundig neurologisk undersøgelse, hvor følgende undersøges: Pupillernes lysrefleks, hornhinderefleks, øjnenes reaktion på passiv bevægelse af hovedet, reaktion på smertestimulation, svælg- og hosterefleks. Desuden laves en test for at undersøge, om der er spontan vejrtrækning (en såkaldt apnøtest).
Årsager til hjernedød
Hjernedød skyldes hyppigt, at hovedet er slået så voldsomt, at der sker uoprettelig skade på hele hjernen. Det ses således ofte efter ulykker i trafikken, fald fra meget stor højde eller meget grov vold. Efter en voldsom skade på hjernen stiger trykket inden i kraniet, så det bliver større end blodtrykket, og der kan derfor ikke pumpes blod til hjernen. Hjernecellerne kan ikke få den nødvendige ilt og næringsstoffer, og så dør de.
Hjernedød kan også ses ved meget store hjernetumorer , store blodpropper eller blødninger i hjernen eller svære forstyrrelser i hjernens stofskifte. Disse tilstande fører nemlig også til, at trykket inde i kraniet stiger.