Hjernen ligger inde i kraniet og er godt beskyttet mod ydre påvirkninger. Hjernen består af nerveceller, nervecelleudløbere og støtteceller. Disse er arrangeret på en ganske særlig måde, således at de bedst muligt kan udføre deres funktion.
Nervecellerne ligger i det, man kalder den grå substans. Den ligger hovedsageligt yderst i hjernen i hjernevindingerne. Dette kaldes hjernebarken (cortex). Der ligger dog også grå substans dybere i hjernen, i såkaldte kerner eller centre.
Nerveceller, der har samme funktioner ligger i samme område. Den enkelte nervecelle kan have flere hundrede tusinde udløbere, der kommunikerer med andre nerveceller. De områder, hvor nervecelleudløberne løber kaldes den hvide substans, og denne ligger inderst i hjernen.
Man kan opdele hjernen i mange forskellige dele, der har forskellige funktioner. Normalt taler man om følgende:
Storhjernen (Cerebrum)
Dette er den største og yderste del af hjernen. Det er i storhjernen, at alle de højere funktioner i hjernen ligger. Forrest i storhjernen i pandelappen ligger de nerveceller, der har at gøre med vores personlighed, koncentrationsevne, planlægning og problemløsning. Desuden ligger der her en samling af nerveceller, der er involveret i vores evne til at tale, det såkaldte Brocas talecenter.
Ca. midt på hjernens overflade ligger de nerveceller, der styrer vores frivillige bevægelser, i et bånd nedover siden af hjernens (det motoriske cortex). Lige bagved dette område ligger de nerveceller, der opfatter forskellige sanseindtryk fra kroppen (det sensoriske cortex). Bag ved dette ligger et område, hvor der ligger nerveceller, der er involveret i, at vi kan forstå tale og anvende ord og sprog.
Helt bagerst i hjernen ligger synsbarken, hvor synsindtrykkene bearbejdes. På siden af hjernen i tindingelappen ligger hørecenteret, hukommelsen og et område, der er involveret i fortolkning af sanseindtryk.
Mellemhjernen (Diencephalon)
Inde i midten af det, man kalder storhjernen, findes mellemhjernen. Mellemhjernen består af flere vigtige områder:
Synsbanerne krydser hinanden her.
Thalamus: Dette er en slags fordelingscentral for sanseindtrykkene fra resten af kroppen (dog undtagen lugtesans). Alle nervecelleudløbere, der bærer sanseimpulser løber igennem her, og nogle bliver modificeret undervejs.
Hypothalamus: Lige under thalamus ligger hypothalamus, der sørger for, at kroppen kan opretholde et stabilt indre miljø. Fra hypothalamus styres bl.a. kroppens temperatur, hjerteslag, blodtryk, salt- og væskebalance, sult, forskellige kirtlers produktion af hormoner og søvnrytmen.
Hypofysen: På en lille stilk under hypothalamus sidder hypofysen, som er en slags kirtel, der producerer en lang række hormoner.
Hjernestammen (Truncus encephali)
Hjernestammen ligger i forlængelse af mellemhjernen og er forbindelsesled mellem hjernen og kroppen (rygmarven). Hjernestammen indeholder alle de nervecelleudløbere, der kommunikerer mellem hjernen og resten af kroppen. Desuden ligger der nogle meget vigtige kerner her. Bl.a. findes kernerne til alle hjernenerver, som er de nerver, der styrer muskler og sanser fra halsen og opefter. Her findes også vejrtrækningscenteret, som sørger for, at vi hele tiden trækker vejret, et center, der styrer hvor mange gange i minuttet hjertet slår og et center, der styrer blodkarrenes muskulatur.
Spredt ud i hjernestammen ligger det særlige vågenhedscenter, der sørger for, at vi er vågne og kan reagere på forskellige stimuli.
Lillehjernen (Cerebellum)
Lillehjernen ligger bagerst i kraniet lige under storhjernen, bag hjernestammen. Den består ligesom storhjernen af grå og hvid substans, hvor den grå substans ligger yderst. I lillehjernen bearbejdes nogle af de sanseimpulser, der fortæller os, i hvilken fysisk position kroppen og dens lemmer befinder sig. Dette hjælper til, at man kan holde balancen og koordinere sine bevægelser. Mange af vores tillærte bevægelser, som at gå eller cykle, koordineres således herfra.
Ventriklerne (Ventriculi)
Inde i midten af hjernen findes væskefyldte hulrum, der kommunikerer med hinanden. Disse kaldes ventriklerne, og her produceres spinalvæsken, der fuldstændigt omslutter hjernen og rygmarven. Spinalvæskens funktion er dels at beskytte hjernen mod stød men også at sørge for det rette miljø for hjernen. Bl.a. kan affaldsstoffer fra hjernen overføres til blodbanen via spinalvæsken. Normalt er der en fin balance imellem, hvor meget spinalvæske, der produceres og hvor meget, der ledes bort. Hvis denne balance forstyrres, kan der ophobes for meget spinalvæske, hvorved trykket i kraniet stiger. Dette kaldes hydrocephalus (vand i hovedet) .
Blod-hjerne-barrieren
Da hjernecellerne er meget følsomme overfor kemiske påvirkninger er de beskyttet af blod-hjerne-barrieren, der sørger for at skadelige stoffer i blodet ikke kan passere ind til hjernecellerne. Denne barriere består i, at blodkarrene, der fører blod til hjernen, er usædvanlig tætte. Det betyder, at kun stoffer, som består af meget små molekyler eller stoffer, der kan opløses i fedt, kan passere gennem deres væg. Dette gør at noget medicin f.eks. ikke virker i hjernen, da det ikke kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren.
Din tilmeldelse kunne ikke gemmes. Prøv venligst igen.
