Det er vigtigt at få hjælp til at
genopbygge talens brug
efter en blodprop eller blødning i
hjernen.3000 mennesker får hvert år afasi - dvs problemer med tale og sprog. Langt de fleste får problemer som følge af en en blodprop eller en blødning i hjernen. HjerneSagen har udarbejdet 12 anbefalinger for et godt taleundervisningstilbud og forløb.
1. At taleundervisningen påbegyndes under indlæggelsen på sygehuset, og at det sker tidligt i forløbet
Det anbefales, at alle patienter med kommunikationsvanskeligheder ved indlæggelsen henvises til en talepædagog, at dette sker uanset alder, og at talepædagogen kontakter patient og pårørende så hurtigt det er muligt - senest inden for en uge. Talepædagogen tilbyder undersøgelse og intensiv undervisning efter behov. De pårørende tilbydes rådgivning og vejledning samt mulighed for at deltage i undersøgelse og undervisning. Talepædagogens indsats skal ske i tæt samarbejde med øvrige faggrupper på sygehuset.
2. At taleundervisningen fortsætter efter udskrivelsen, og at der ikke er ventetid
Det anbefales, at undervisningen kan fortsætte efter udskrivelsen, og at der ikke er ventetid Hvis der opstår ventetid, er det vigtigt, at taleinstituttet straks tager kontakt til den ramte og pårørende med oplysning om, hvornår tilbuddet kan forventes igangsat, og hvem de i ventetiden kan kontakte med akutte spørgsmål om afasi og kommunikation.
3. At eneundervisning tilbydes på alle taleinstitutter
Det anbefales, at der tilbydes intensiv undervisning, hvor der arbejdes individuelt og målrettet med den enkeltes afasi og kommunikation. Eneundervisning skal som udgangspunkt tilbydes minimum 2 gange ugentligt.
4. At gruppeundervisning tilbydes på alle taleinstitutter på et relevant tidspunkt og med angivelse af tydelige og anerkendte mål for den enkelte afasiramte
Det anbefales, at der ud over fælles mål for gruppen, opstilles tydelige mål for den enkelte deltager, så det sikres, at tilbuddet opleves som målrettet og relevant.
Det anbefales, at der tydeligere skelnes mellem tilbud, hvis hovedformål er at bedre sprog og kommunikation gennem kompensation, og sociale tilbud hvor hovedformålet er, at de afasiramte er sammen med ligestillede. Gruppeundervisning skal som udgangspunkt tilbydes mindst 2 gange om ugen.
Det anbefales, at der tydeligere skelnes mellem tilbud, hvis hovedformål er at bedre sprog og kommunikation gennem kompensation, og sociale tilbud hvor hovedformålet er, at de afasiramte er sammen med ligestillede. Gruppeundervisning skal som udgangspunkt tilbydes mindst 2 gange om ugen.
5. At undervisningsplaner udformes, så de opleves som et fælles arbejdsredskab
Det anbefales, at undervisningsplanen udarbejdes i et tæt samarbejde mellem talepædagogen, den afasiramte og den pårørende, og at den individuelle undervisningsplan udformes således, at den afasiramte og de pårørende forstår og anerkender mål, omfang, form og indhold i undervisningen og at aftaler, om hvornår målene evalueres, klart fremgår af undervisningsplanen.
Undervisningsplanen skal udleveres til den afasiramte i et let forståeligt sprog.
Undervisningsplanen skal udleveres til den afasiramte i et let forståeligt sprog.
6. At undervisningens hyppighed og varighed kan tilpasses fleksibelt til den enkeltes behov
Det anbefales, at undervisning forsøgsvis gives mere intensivt. Undervisningen skal kunne efterfølges af pauser til integrering af de nye færdigheder i dagligdagen. I denne periode skal der være mulighed for kontakt til en talepædagog.
7. At der sikres vikardækning ved ferier, sygdom og kurser, så aflysninger undgås
Det anbefales, at undervisningen er kontinuerlig og stabil. På sygehusene og efter udskrivelsen skal der afsættes ressourcer, således at talepædagogerne kan vikariere for hinanden, så undervisningsforløb kan igangsættes - og ikke afbrydes eller udsættes.
8. At der sikres tilfredsstillende kørsel til undervisningen, og at undervisningen foregår i egnede lokaler
Det anbefales, at kørselstid og ventetid står i et rimeligt forhold til undervisningstiden, således at undervisning ikke fravælges pga. for lang og for ustabil køre- og ventetid. Det anbefales, at undervisningen foregår i egnede og rolige omgivelser, og at lokalerne er handicapegnede.
9. At undervisningens ophør skal begrundes og om muligt varsles i god tid
Det anbefales, at ophør af undervisningens varsles i god tid og med tydelig angivelse af årsagen til ophøret. Det anbefales, af den ramte og pårørende tilbydes en evaluerende samtale tre måneder efter undervisningens ophør.
10. At de pårørende inddrages tidligt og kontinuerligt i undervisningen
Det anbefales, at de pårørende inviteres - både på sygehuset og i det videre forløb - til at deltage i undersøgelse og undervisning og tilbydes rådgivning og vejledning. Det anbefales, at den pårørende tilbydes vejledning uanset om den afasiramte af helbredsmæssige grunde ikke er i stand til at modtage taleundervisning. Der må ikke være ventetid på rådgivning og vejledning til de pårørende.
11. At der gives specifikke tilbud til pårørende
Det anbefales, at der udvikles fleksible og særligt målrettede tilbud til pårørende.
12. At afasiramte og pårørende har mulighed for rådgivning og vejledning livet igennem
Det anbefales, at afasiramte familier, efter undervisningens ophør, kan henvende sig til en talepædagog og få rådgivning og vejledning, og at der er tilbud om opfølgende samtaler fx en gang om året. Det anbefales også, at tilbuddene til afasiramte, pårørende og andre relevante personer i omgivelserne rækker længere ud i fremtiden og at fokus er på aktivitet og deltagelse i samfundslivet. Det anbefales, at der gives tilbud om talepædagogisk rådgivning, vejledning og undervisning til andre end de nærmeste pårørende fx til arbejdskollegaer og venner.
Det anbefales, at der etableres særlige tilbud til yngre afasiramte, når den kompenserende specialundervisning ophører, idet denne gruppe ramte ikke naturligt hører til på dagcentrene.
Det anbefales, at der etableres særlige tilbud til yngre afasiramte, når den kompenserende specialundervisning ophører, idet denne gruppe ramte ikke naturligt hører til på dagcentrene.