Hjerteklapsygdomme Artikel

Hjerteklapfejl er som regel kronisk og langsom fremadskridende, hvor symptomerne bliver gradvist værre. Hvis der er risiko for at hjertet tager skade repareres eller udskiftes hjerteklappen.

Hjertet har fire hjerteklapper, der fungerer som "envejsventiler" for blodet ind og ud af hjertet. Symptomer på sygdom kan være flere og afhænger i nogen grad af, hvilken klap det drejer sig om. Hjerteklapfejl er som regel kronisk og langsom fremadskridende, hvor symptomerne bliver gradvist værre. Hvis der er risiko for at hjertet tager skade repereres eller udskiftes hjerteklappen.
- Over 900 danskere får hvert år udskiftet en hjerteklap. Sygdom i en af hjertets fire hjerteklapper kan opstå på alle tidspunkter i livet. Den ældste hjerteklappatient blev opereret som 90-årig og den yngste som kun to-årig, oplyser overlæge Jørgen Videbæk, der er chef for Hjerteforeningens forskningsafdeling.

Det er 75 år siden, man startede med at operere på hjerteklapper. I dag får over 900 danskere hvert år en hjerteklapoperation. Og langt de fleste af dem lever bagefter et ganske normalt liv efter operationen, hvor det for eksempel er muligt at være så fysisk aktiv, som man har lyst til.

Hjerteklapsygdom adskiller sig fra andre hjertesygdomme ved, at hjerteklapproblemer kan opstå i alle aldre. Selvom hovedvægten af hjerteklapsyge er ældre, er der alligevel næsten 1000 hjertepatienter mellem 35 og 64 år og over 100 patienter under 35 år, heriblandt en del børn som har sygdom i hjerteklapperne.

Overlæge og chef for Hjerteforeningens forskningsafdeling Jørgen Videbæk forklarer:

- Hjertet har fire hjerteklapper, som har til opgave at lede blodet rundt i hjertet i den rigtige retning. Hjertet er delt op i to halvdele, hvor hver halvdel igen er delt op i et forkammer og et hjertekammer. De to hjertehalvdele fungerer som to pumper. Den højre side pumper blodet ud til lungerne, hvor blodet optager ilt, hvorefter det pumpes tilbage i hjertets venstre halvdel. Herfra pumpes blodet ud i hele kroppen. For at hjertet kan fungere som en pumpe, er det udstyret med fire hjerteklapper, der fungerer som "envejsventiler". Begge hjertekamre har både en indløbsventil og en udløbsventil. Hjerteklappernes opgave er således at styre blodstrømmen ned gennem hjertet og ud igen.

Hjerteklapfejl kan være medfødte, men kan også være noget, man får senere i livet. Hjerteklapfejl kan skyldes:
  • fortykkelse af hjerteklappen (eventuelt som følge af gigtfeber, men ofte er årsagen ukendt)
  • endokarditis (betændelsestilstand i hjerteklapperne)
  • sygdom i det væv, hvor hjerteklappen sidder fast
- Da det er hjertets venstre hjertekammer og de venstresidige hjerteklapper, der sørger for, at blodet pumpes rundt i hele kroppen, er netop venstre side af hjertet udsat for en større belastning end den højre. Derfor er der flere syge venstresidige hjerteklapper end højresidige, oplyser Jørgen Videbæk.

Hjerteklapfejl udarter sig forskelligt. Klappen kan være for snæver (stenose), utæt (insufficiens) eller en kombination af begge dele. Hvis en eller flere af hjerteklapperne bliver beskadiget, falder hjertets effektivitet.

Symptomer

Hjerteklapfejl er som regel en kronisk, langsom og fremadskridende tilstand, hvor symptomerne bliver gradvist værre. Men utæthed af en venstresidig hjerteklap kan enkelte gange opstå på få timer, hvor man pludselig udvikler svær åndenød selv i hvile.

- Symptomerne på hjerteklapfejl afhænger i nogen grad af, hvilken klap det drejer sig om. Hvis det er hjerteklapperne i venstre side, der fungerer dårligt, kan symptomerne være åndenød ved fysisk aktivitet, anfald med svær åndenød, besvimelser i forbindelse med fysisk anstrengelse, hjertekramper/angina pectoris, uregelmæssig hjerterytme eller blodpropper i hjernen. Ved højresidig hjerteklapfejl kan der være symptomer som vand i kroppen og åndenød, forklarer Jørgen Videbæk.

Behandlingsmuligheder

Selve fejlen i hjerteklappen kan ikke behandles med medicin. Hvis hjerteklappen fungerer så dårligt, at der er risiko for, at hjertet tager skade, skal hjerteklappen repareres eller udskiftes ved en operation.

- Ved en hjerteklapoperation udskiftes den syge hjerteklap med en "mekanisk" klap af plast og metal eller en "biologisk" hjerteklap fra dyr, primært fra grise. Hjerteklapper fra en gris er særlig velegnede, fordi grisens hjerte har en anatomi, der ligner menneskers meget. Man har forsøgt at bruge hjerteklapper fra både hunde, får og kalve, men uden gode resultater. Men grisens er bare bedst, siger Jørgen Videbæk.

- Den mekaniske klap har vi næsten 50 års erfaring med, men den kræver, at man kommer i blodfortyndende medicinsk behandling resten af livet. Den biologiske klap holder ikke så længe som den mekaniske klap, mellem 8 og 12 år, men kræver til gengæld kun blodfortyndende behandling to til tre måneder efter klapoperationen.

Lyden af ens hjerteslag forandrer sig, hvis man får indsat en kunstig hjerteklap, fordi den har en anden lyd end de organiske klapper. Det er ikke nogen høj lyd, men dog så meget, at nogle patienter føler sig generet af det.

- Ca. to måneder efter en hjerteklapoperation er de fleste kommet sig så meget, at de føler, de er tilbage i deres "gamle jeg". Det er også på det tidspunkt, de fleste vender tilbage til deres arbejde. Men det kan vare flere måneder, før lungefunktionen er normal efter en hjerteoperation. Derfor kan man først vurdere den fulde effekt af operationen efter to til tre måneder, når brystbenet er groet sammen, og der ikke længere er nogen begrænsninger med hensyn til fysisk udfoldelse, fortæller Jørgen Videbæk.

Efterbehandling

Efter indoperation af en kunstig hjerteklap er det nødvendigt med blodfortyndende medicinsk behandling resten af livet, for at blodet ikke sætter sig i klumper på den nye klap. Blodfortyndende behandling skal gives i meget nøjagtige doser.

- Derfor er det nødvendigt jævnligt at få taget blodprøver, så man hele tiden får den rette dosis. Et dansk forskningsprojekt har afprøvet et apparat, der gør det muligt, at man selv kan analysere en blodprøve og indrette sin medicin derefter. Disse forsøg har været en succes, og der arbejdes nu på at få metoden indarbejdet i den almindelige hjerteklapbehandling, oplyser Jørgen Videbæk.

Når man har en hjerteklapsygdom eller har gennemgået en hjerteklapoperation, er man også særlig udsat for at få endocarditis, som er en sjælden betændelsestilstand på hjerteklapperne. Endocarditis kan medføre alvorlige komplikationer, men kan både forebygges og behandles med antibiotika.

Endocarditis forebyggelse er derfor specielt vigtig efter en hjerteklapoperation. Derfor vil du få udleveret et patientkort, som fortæller om forebyggelse af endocarditis. Forebyggelse i det daglige handler om dels en god tandbørstning, dels hyppige tandlægebesøg samt forebyggende antibiotikabehandling, hvis du skal have fortaget et indgreb, som kan beskadige hud eller slimhinde.

Det gælder i øvrigt ikke for hjerteklappatienter som for patienter med kransåreforsnævringer (åreforkalkning), at den enkelte hjertepatients livsstil er afgørende for operationsresultaterne. Det er aldrig blevet belyst i forskningsforsøg, om for eksempel rygning kan forkorte levetiden af en normal hjerteklap. Ved kunstige hjerteklapper kan man med større sikkerhed sige, at hverken rygning, forhøjet kolesterol m.m. har en negativ indflydelse.