Hjertesvigt - det dårligt pumpende hjerte Artikel

Der er sket meget positivt i behandlingen af hjertesvigt(også kaldet "hjerteinsufficiens") de senere år. Blandt andet kan ny medicinsk behandling give både et længere liv og færre symptomer. Men ligesom med næsten al anden hjertesygdom er egen indsats stadig betydningsfuldt for behandlingsresultatet. Rygestop, fedt- og saltfattig kost og en vis fysisk aktivitet er med til at forhindre, at hjertesvigtet udvikler sig yderligere.

Kronisk hjertesvigt er en udbredt sygdom især blandt ældre. 10% af alle danskere over 70 år døjer med sygdommen. Hvorfor forklarer chef for Hjerteforeningens forskningsafdeling Jørgen Videbæk:

- Hjertesvigt er en sygdom, som er kendetegnet ved, at hjertet ikke længere er i stand til at pumpe så godt, som det skulle. Hjertet kan ikke længere følge med kroppens krav, fordi nogle af hjertets muskelceller er blevet ødelagte eller er forsvundet. Det går ud over hjertets kraft, når det skal trække sig sammen for at pumpe blodet rundt i kroppen. Det betyder for langt de fleste hjertesvigtpatienter, at det almindelige velvære og muligheden for fysisk udfoldelse er påvirket, alt efter hvor omfattende hjertesvigtet er.

Det er vigtig og nyttig viden at lære sine symptomer godt at kende. Ved at observere og følge din vægt, træthed og din åndenød, kan du finde et mønster, der kan hjælpe med at få tilrettelagt lige netop den dosis medicin, som du har brug for i forskellige situationer. Ved at kende din krops reaktioner på forskellige påvirkninger og på medicin, vil du selv være i stand til at regulere din vanddrivende medicin bedre end din læge ofte er istand til.

Der kan være mange grunde til, at hjertets muskelceller forsvinder eller omdannes til bindevæv. Det kan være på grund af hjertesygdomme så som iskæmisk hjertesygdom, følger efter blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, hjerteklapfejl, og sjældent medfødte hjertesygdomme. Andre sygdomme så som alkoholisme, rygerlunger, stofskiftesygdomme, sukkersyge eller infektioner påvirker også hjertet.

Der findes forskellige former for hjertesvigt, som kan opstå både akut eller udvikles over en årrække til en kronisk tilstand. Hjertesvigtet kan sidde både i højre og venstre side af hjertet. Den mest almindeligste form for hjertesvigt er udvikles gradvist og sidder i hjertets venstre hjertehalvdel. Venstresidig hjertesvigt opstår, fordi en tidligere hjertesygdom eller anden sygdom har bevirket, at hjertemusklen på grund af mange års ekstra arbejde, er blevet belastet.

Jørgen Videbæk påpeger, at hjertesvigt i første omgang kan være svær at få øje på, fordi symptomerne kan pege i retning af en lungesygdom.

- Hvis det er venstre hjertehalvdel, der svigter, vil blodet ophobes i lungerne, og symptomerne være grader af åndenød (hyppigst åndenød ved anstrengelse, sjældnere åndenød i hvile) og kronisk tør hoste eller hosteanfald. Hvis det er højre side af hjertet, der ikke fungerer, som det skal, vil blodet ophobes ude i kredsløbet. Det giver symptomer som vand i benene (ødemer), tør hud på skinneben, sår der ikke vil heles på benene eller som væskeophobninger.

Hjertesvigt kan behandles med medicin og en gang imellem med kirurgi. Når det gælder den almindeligste form for hjertesvigt - venstresidig hjertesvigt - er behandlingen primært medicinsk. For nylig er der indført en medicinsk behandlingsform, som består af en kombination af flere præparater.

- Kombinationsbehandlingen betyder, at patienter med hjertesvigt kan leve bedre, fordi de får færre symptomer og genindlæggelser. At medicinen er livsforlængende skyldes, at den er i stand til at få hjertet til at ændre form og størrelse hen mod det normale, så det igen vil være i stand til at pumpe mere effektivt, forklarer Jørgen Videbæk.

Behandlingen består af medicin, som kaldes ACE-hæmmere og betablokkere samt en særlig form for vanddrivende medicin (Spironolakton).

- Det er ikke nyudviklet medicin, idet præparaterne har været brugt til hjertebehandling i mange år. Nyt er det imidlertid, at det sidste år i flere store videnskabelige forsøg blev vist, at en kombination af to af de tre stoffer har en særdeles god virkning på patienter med hjertesvigt. Endnu ved man ikke, om en kombination af alle tre stoffer vil have endnu bedre effekt. Det vil vise sig. Desværre er udbredelsen af denne kombinationsbehandling stadig i en opstartsfase, så en del patienter med hjertesvigt endnu ikke har glæde af behandlingen. Så hvis du er i tvivl, om du får den nye behandling, så kontakt din læge og få klar besked, lyder Jørgen Videbæks råd. Hvis der er en erkendt sygdom, der er årsag til hjertesvigtet, behandles den naturligvis fortsat. Det kan for eksempel være blodfortyndende eller kolesterolsænkende behandling, hvis man har haft en blodprop.

Selvom der findes mange behandlingsformer, som kan bedre et belastet hjerte betydeligt, bliver det aldrig helt rask igen. Men man har selv stor indflydelse på, hvordan sygdommen udvikler sig. At holde op med at ryge, en sund og fedtfattig kost og daglig aktivitet/motion kan være med til at forhindre, at hjertesygdommen udvikler sig yderligere. Hjerteforeningen har følgende gode råd:

Fysisk træning har vist sig at være godt for alle hjertepatienter - også når det gælder patienter med hjertesvigt. Et belastet hjerte har ikke, som man måske kunne tro, godt af at blive skånet. Tværtimod holder du dit hjerte i bedre form ved at bruge det. Men alting med måde. Du må ikke udmatte dig selv eller have mere åndenød, mens du motionerer, end du kan snakke samtidig. Det er meget vigtigt at få startet på at opbygge en bedre kondition, da det kan være farligt pludseligt at tage fat på anstrengelser, hvis du ikke har en ordentlig kondition. Du kan heller aldrig lave venepumpeøvelser nok. Denne øvelse hjælper dit blodomløb med at lede blodet fra benene og tilbage til hjertet. Husk også, at når du sidder ned, er det en god idé at sætte sig med fødderne oppe for eksempel på en fodskammel.

Det er vigtigt, at du tænker på at undgå salt, da salt binder væsken i kroppen. Salt findes særligt i præfabrikerede levnedsmidler.

Er på ingen måder godt for et hjerte i nød. Det stjæler så at sige den i forvejen sparsomme ilt fra hjertet. Få hjælp til at stoppe med tobak.

Som kronisk hjertepatient er du mere sårbar overfor infektioner end raske mennesker. En influenzavaccination vil være en god idé.

Megen af den væske, der ophobes i kroppen, når hjertet ikke arbejder så godt, som det kunne, er skjult. En af de måder man kan finde ud af, om den vanddrivende medicin er tilstrækkelig, er at veje sig hver dag. Vær opmærksom på hurtige vægtstigninger på ca. to kilo, da det kan være tegn på en forværring i dit hjertesvigt, eller at du ikke får vanddrivende medicin nok.

Hvis du har vand i benene, er din hud på ben og fødder udsat, fordi blodgennemstrømningen ikke er god. For at undgå at du får sår, der har svært ved at hele, kan du smøre dine ben og fødder dagligt med fugtighedscreme.