Definition og årsag
Højre side af hjertet modtager det afiltede blod fra venerne og pumper det ud til det lille blodkredsløb i lungerne. Her bliver blodet mættet med ilt, og det returneres til hjertets venstre side. Venstre hjertekammer pumper blodet ud til resten af kroppen og forsyner den med ilt.
Når hjertet af den ene eller anden årsag ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt med ilt og næringsstoffer til andre organer, taler man om hjerteinsufficiens eller hjertesvigt. Det er ikke det samme som hjertestop, hvor hjertets pumpefunktion helt er ophørt.
Hjertesvigt kan skyldes forskellige sygdomme, hvoraf de vigtigste er:
- Hjerteinfarkt. Dele af hjertemusklen dør, og funktionen værres
- Fejl i hjertemuskulaturen (kardiomyopati). Hjertet kan blive for tykt, for slapt eller for stift, så det ikke pumper ordentlig. Se Forstørret hjerte
- Åreforkalkning i kranspulsårene. Kommer der ikke nok ilt til hjertemuskelcellerne, kan de ikke virke optimalt
- Hjerteklapfejl. Forsnævrede eller utætte hjerteklapper, øger hjertets belastning, og det kan lede til svigt
- Forhøjet blodtryk. Skal hjertet arbejde mod for stor en modstand, kan arbejdet til sidst blive for stort, og det svigter
- Hjerterytmeforstyrrelser. Trækker hjertetmusklen sig ikke sammen ordentligt, kan hjertet ikke udføre sin pumpefunktion tilfredstillende
- Forhøjet stofskifte (hyperthyreose). Et forhøjet stofstifte giver forhøjet blodtryk og belaster hjertet pga. øget rytme og pumpestyrke
- Medfødt hjertesygdom
- Rygerlunger (KOL). Bliver lungerne stive, kan det øge blodtrykket i lungerne, så hjertet skal pumpe mod en større modstand. Det kan give hjertesvigt
- Svær blodmangel. Hvis blodet ikke er i stand til at bære ilt ordentligt, tvinges hjertet til at pumpe ekstra meget, og det belaster det
- Graviditet. Blodtrykket stiger ofte under en graviditet, og ved den ekstra belastning af kroppen, kan et i forvejen svagt hjerte få problemer
Hjertesvigt kan inddeles på forskellige måder. Der skelnes mellem om tilstanden er kronisk, dvs. opstår over en længere sygdomsperiode, eller om den er akut opstået.
Et hjertesvigt kan være højresidigt eller venstresidigt, afhængigt af hvilke kamre af hjertet, der er årsag til pumpesvigtet. Der ses tit en kombination af højre og venstresidigt hjertesvigt.
Ved ventresidigt svigt vil blodet ophobes i lungerne, og ved højresidigt svigt ses blodophobning i kroppens vener, tydeligst i benene (se symptomer).
Når hjertet ikke pumper ordentligt, registreres det bl.a. i nyrerne. Disse reagerer ved at holde på vand og salt i kroppen. Det øger blodmængden, og dermed blodtrykket. Dette kan for en tid øge blodtilførselen til kroppens organer, men det belastede hjerte bliver endnu mere belastet af det øgede blodvolumen, og det kan udvikle sig til en ond cirkel.
Et hjertesvigt kan være højresidigt eller venstresidigt, afhængigt af hvilke kamre af hjertet, der er årsag til pumpesvigtet. Der ses tit en kombination af højre og venstresidigt hjertesvigt.
Ved ventresidigt svigt vil blodet ophobes i lungerne, og ved højresidigt svigt ses blodophobning i kroppens vener, tydeligst i benene (se symptomer).
Når hjertet ikke pumper ordentligt, registreres det bl.a. i nyrerne. Disse reagerer ved at holde på vand og salt i kroppen. Det øger blodmængden, og dermed blodtrykket. Dette kan for en tid øge blodtilførselen til kroppens organer, men det belastede hjerte bliver endnu mere belastet af det øgede blodvolumen, og det kan udvikle sig til en ond cirkel.
Symptomer på hjertesvigt
Symptomerne viser sig forskelligt afhængigt af, om der er tale om højre eller venstresidigt hjertesvigt. Det kroniske hjertesvigt viser sig gradvist, mens det akutte kan have et meget alvorligt forløb.
Venstresidig hjerteinsufficiens
- Det vigtigste symptom er åndenød. Trykket fra det ophobede blod i hjertet forplanter sig tilbage til lungerne, hvorved blodtrykket stiger her. Der sker en væskeudsivning (ødem), og det giver dårlig vejrtrækning, som i starten især ses ved fysisk eller psykisk belastning. De fleste vil opleve det om aftenen efter en arbejdsdag, og åndenødsperioder om natten gør, at mange er nødsaget til at sove op siddende eller med mange puder under hovedet
- I svære tilfælde kan lungeødemet blive meget alvorligt og livstruende. Der kan ses fråde om munden og hoste med blodtilblanding
- Man kan opleve tør hoste og spasmer i luftvejene, såkaldt hjertebetinget astma. Dette har dog intet at gøre med traditionel astma, og skal behandles helt anderledes
- Træthed. Skyldes nedsat gennemblødning af musklerne
- Manglende vandladning ses i fremskredne stadier. Nyrerne tilbageholder salt og væske i et forsøg på at få cirkulationen i gang igen
- Hos ældre kan der til tider ses konfusion, som symptom på nedsat hjernegennemblødning
- Der kan ses højresidigt hjerteinsufficiens, med dertil hørende symptomer
Den syge vil være alment medtaget, og huden ses kold og bleg. Der kan være blåfarvning af negle og læber, pga. iltmangel.
Det akutte venstresidige hjertesvigt er en livstruende tilstand, og kan vise sig ved kardiogent shock eller ved kardiogent lungeødem og udløses hyppigst af et hjerteinfarkt.
Det akutte venstresidige hjertesvigt er en livstruende tilstand, og kan vise sig ved kardiogent shock eller ved kardiogent lungeødem og udløses hyppigst af et hjerteinfarkt.
Højresidig hjerteinsufficiens
Symptomerne er præget af den tilgrundliggende sygdom. Som oftest er venstresidig hjerteinsufficiens årsagen, hvorimod ensidig højresidig hjertesvigt hyppigst skyldes kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) også kaldet rygerlunger. Blodet ophobes i højre side af hjertet, og efterfølgende i blodårene i kroppen (venerne).
- Der ses åndenød og træthed
- Det kan ses venestase (blodophobning) i venerne på halsen
- Det øgede tryk i venerne vil belaste kroppens mindste blodkar, og der presses væske ud i kroppens væv. Der fremkommer såkaldte ødemer. Tydeligst ses det i benene, og det viser sig ved hævede ankler og fødder, og i svære tilfælde ved hævelse af pungen. Hos sengeliggende ses ødemer på de lavestliggende dele af kroppen (skulderparti, korsben og hæle)
- Venestase i benene kan give skrøbelig hud på benene, og der kan dannes eksem (staseeksem). Der kan opstå problemer med sårdannelse (venøse bensår) og dårlig opheling
- I svære tilfælde kan leveren svulme op (leverstase), og give smerter fra den øvre højre del af maven. Det kan i værste tilfælde give skrumpelever (cirrose)
- Der kan komme udsivning af fri væske i bughulen (ascites)Akut højresidig hjertesvigt skyldes hyppigt en lungeemboli
Forholdsregler
Vigtigste forholdsregel er at leve på en måde, der mindsker risikoen for udvikling af åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
Det er især vigtigt:
- At holde op med ryge
- At dyrke motion
- At spise grønt, groft og fedtfattig mad
Læs mere under ovennævnte sygdomme samt Åreforkalkning -forebyggelse.
Oplever man symptomer på tiltagende åndenød, eller tendens til hævede ben, er det vigtigt at søge læge. Jo hurtigere der sættes ind overfor sygdommen, jo bedre er chancerne for at bremse udviklingen, og jo bedre er prognosen.
Oplever man symptomer på tiltagende åndenød, eller tendens til hævede ben, er det vigtigt at søge læge. Jo hurtigere der sættes ind overfor sygdommen, jo bedre er chancerne for at bremse udviklingen, og jo bedre er prognosen.
Diagnose
Diagnosen stilles af lægen på den typiske sygehistorie.
- Der kan med et stetoskop høres væske på lungerne
- Et elektrokardiogram (EKG) kan give et indtryk af, hvordan hjertet fungerer
- Med et røntgenbillede kan man se, om hjertet er forstørret, om der er væske omkring hjertet (såkaldt hjertetamponade), eller om der er væske på lungerne
- Ekkokardiografi kan som regel klarlægge den tilgrundliggende årsag, såfremt den kommer fra hjertet
- I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at føre en trykmåler ind i hjertet via en blodåre. Gennem denne kan man måle trykket inde i hjertet, bl.a. trykforskelle over hjerteklapper, og man kan få trykket i lungekredsløbet
Behandling af hjertesvigt
Hjertesvigtet skal behandles efter den tilgrundliggende årsag. På hospitalet vil man give ilt til indånding, så den syge får mere ilt i blodet og slapper af.
Venstresidigt hjertesvigt
Der behandles med forskellige hjertemedicinske præparater. Som start vil man anvende
- ACE-hæmmere, som blokerer dannelsen af hormon, der får de små blodkar til at trække sig sammen. Når karrene udvider sig, skal hjertet ikke pumpe mod så stor en modstand, og dets arbejde lettes
- Angiotensin II receptor antagonister: Hæmmer effekten af hormonet, der får karrene til at trække sig sammen. Hvis der opstår bivirkninger ved brug af ACE-hæmmere, vil man forsøge med disse
- Beta-blokere: Virker ved at hæmme adrenalins og noradrenalins virkning på hjertet. Hjertet slår derfor mindre kraftigt, og knap så hurtigt. Det aflaster hjertet
Afhængigt af sværhedsgrad, og den enkelte grundsygdom, vil man i varierende grad benytte:
- Vanddrivende middel (diuretikum): Ved at fjerne salt og væske fra kroppen kan man nedsætte blodtrykket og fjerne væsken fra lungerne og benene. Der vil ofte være tilsat kalium, da kraftige vanddrivende midler øger udskillelsen af kalium
- Nitroglycerin præparater: Øger blodgennemstrømningen til hjertet ved iltmangelsygdomme i hjertet. Har udvidende effekt på især venerne, så der ikke strømmer så meget blod til hjertet, og det ikke belastet så meget
- Digitalispræparater (hjerteglycosider, Digoxin): Gør at hjertet sammentrækning bliver mere effektiv. Modvirker hjerterytmeforstyrrelser, og gives især ved samtidig forkammerflimren . Digoxin kan selv give hjerterytmeforstyrrelser, i bare lidt for store doser, det er derfor vigtigt, præcist at følge lægens anvisning og konsultere denne ved ubehag i forbindelse med medicinindtag
- Blodfortyndende (Anti koagulerende (AK)) præparater (Maravan, Marcoumar): Ofte vil hjertesvigt gøre, at blodflowet hæmmes i dele af karbanen eller i hjertet, hvilket medfører øget risiko for blodpropper. Blodfortyndende behandling gives derfor til næsten alle med hjertesvigt. Forkammerflimmer er en meget hyppig følgelidelse, og giver ligeledes øget risiko for blodpropper. Desuden vil man også i den initiale behandling anvende hjertemagnyler, der ligeledes har en blodfortyndende effekt
- Calcium-antagonister: Gør at hjertet slår mere effektivt og belastes mindre. Det kan samtidigt have udvidende effekt på karrene, så blodtrykket falder
Retter tilstanden sig ikke på medicinsk behandling kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb rettet efter grundsygdommen. Der kan være tale om ballonudvidelse ved iltmangelsygdomme i hjertet eller pacemaker implantation ved forskellige hjerterytmeforstyrrelser. I værste tilfælde kan eneste livsreddende indgreb være transplantation af et nyt hjerte.
Højresidig hjertesvigt
Hvis det ses som følge af venstresidigt svigt, er behandlingen som dette.
Behandlingsstrategien afhænger igen af sygdomsbilledet. Der kan spilles på de samme medicinske og kirurgiske strenge som ved venstresidigt svigt. Pga. den større ødemdannelse, der kan ses er vanddrivende midler altid et af de først valgte præparater.
Behandlingsstrategien afhænger igen af sygdomsbilledet. Der kan spilles på de samme medicinske og kirurgiske strenge som ved venstresidigt svigt. Pga. den større ødemdannelse, der kan ses er vanddrivende midler altid et af de først valgte præparater.
Forløb og komplikationer
Hjertesvigt er en alvorlig tilstand, og et svækket hjerte er forbundet med øget dødelighed. Der er dog stor forskel på prognosen, afhængig af hvilken lidelse der har været årsag til hjertesvigtet, og i hvilken grad hjertet er svageliggjort.
Ved let hjerteinsufficiens er det i dag muligt at leve et næsten normalt liv. Med en ændring af evt. usund levevis og ved medicinsk behandling kan den forventede levealder nærme sig baggrundbefolkningen.
En komplikation til væske i lungerne er øget risiko for lungebetændelse , som kan være en alvorlig belastning for et svagt hjerte.
For mere information se under de tilgrundliggende sygdomme som er nævnt under Definition og årsag.
Du kan læse mere om hjertesvigt i artiklen Hjertesvigt - det dårligt pumpende hjerte.
Ved let hjerteinsufficiens er det i dag muligt at leve et næsten normalt liv. Med en ændring af evt. usund levevis og ved medicinsk behandling kan den forventede levealder nærme sig baggrundbefolkningen.
En komplikation til væske i lungerne er øget risiko for lungebetændelse , som kan være en alvorlig belastning for et svagt hjerte.
For mere information se under de tilgrundliggende sygdomme som er nævnt under Definition og årsag.
Du kan læse mere om hjertesvigt i artiklen Hjertesvigt - det dårligt pumpende hjerte.