Hjertets og blodkarrenes opbygning Artikel

Fungerer som en pumpe for blodet i kroppen. Hjertet er ved en skillevæg opdelt i to adskilte pumpesystemer, højre og venstre. Højre halvdel pumper blod til lungerne, og venstre halvdel pumper blod til resten af kroppen. Hver af disse halvdele er underopdelt i et forkammer, et atrium, og et hjertekammer, ventriklen.

Når blodet kommer til hjertet modtages det fra kroppens to største vener, vena cava superior (den øvre), og vena cava inferior (den nedre). Disse to vener har modtaget afiltet blod fra resten af venesystemet (se blodomløbet ). Blodet løber ind i højre forkammer. Herfra løber det, dels passivt, dels ved sammentrækning af forkammeret, ind i højre hjertekammer gennem en hjerteklap (tricuspidalklappen) (se hjertets klapper . Når højre hjertekammer efterfølgende trækker sig sammen, hindrer denne klap blodet i at løbe tilbage i forkammeret, og det drives ud af kammerets anden åbning, og ud i lungearterierne. Denne åbning indeholder ligeledes en klap (pulmonalklappen), som modvirker tilbageløb til hjertekammeret.

Efter blodet er blevet iltet i lungerne vender det tilbage til hjertet, til venstre forkammer, hvormed det ved samme princip som før, ledes til venstre hjertekammer (forbi mitralklappen). Herfra pumpes det iltede blod ud gennem aortaklappen, og ud i hovedpulsåren, aorta.

De to forkamre, og de to ventrikler trækker sig sammen synkront, så hjertet fremstår som én pumpe.

Hjertets væg er næsten overvejende opbygget af hjertemuskulatur (myokardiet), og venstre hjertehalvdel er meget tykkere end højre, da det skal yde et markant højere blodtryk. På indersiden er hjertet beklædt med flade celler, såkaldt endothel, som udgør endokardiet, og som fortsætter i det endothel der sidder på blodkarrenes inderside (se nedenfor).

Yderst på hjertet er det omgivet af en dobbeltlaget hjertesæk. Det inderste lag af hjertesækken beklæder hjertet, og det yderste lag er hæftet på de omkringliggende organer, bl.a. mellemgulv og lunger. I mellem de to lag findes der en tynd væskefilm, som gør at hjertet kan slå næsten gnidningsfrit.

Arterierne (pulsårerne) er de blodkar der fører blodet fra hjertet til vævet. (se blodomløbet ). De er opbygget af tre lag, som gør dem i stand til at modstå, og videreføre det høje tryk der genereres i hjertet når det slår. Yderst findes der et tyndt bindevævslag, som bl.a. forankrer arterien til omgivelserne. Det midterste lag er langt det største, og består overvejende af muskelceller og elastiske fiber, som gør karret stærkt, og i stand til at videreføre et højt tryk på blodet.

Inderst findes der et endothellag omgivet af en smule bindevæv. Endothelet er en forlængelse af hjertet endokardium, og det giver karret en glat inderside, så blodet flyder gnidningsfrit, og uden at der opstår turbulens. Hvis endothelet beskadiges, kan der opstå blodpropdannelse og åreforkalkning .

Jo mindre arterierne bliver, jo mindre bliver deres muskellag. De mindste arterier kaldes arterioler, og de mindste arterioler har kun et enkelt muskelcellelag omkring sig. På dansk kaldes de modstandskar, fordi muskellagene kan trække sig så meget sammen, at arteriolen lukkes. Derved øges modstanden. Arteriers muskellag kan ligeledes trække sig sammen, og mindske karrets diameter. Den øgede modstand øger blodtrykket. Blodet fra arteriolerne løber til udvekslingskarrene.

De allermindste blodkar består kun af ét lag med endothel, og der er "huller" mellem endothelcellerne. Hermed kan ilt, næringsstoffer, og enkelte celler udveksles til vævet. Det højere tryk i kapillæret driver stofferne ud, trykket falder gradvist, og affaldsstoffer fra vævene "suges" ind i den sidste ende af kapillærnettet. Stofferne udveksles også pga. forskelle i koncentration.

De mindste blodårer kaldes venoler, og de modtager det af-iltede blod fra kapillærerne. Venolerne tømmer sig i større blodårer, vener, som igen tømmer sig i endnu større vener. Blodtrykket i venerne er meget lavt, så deres væg er ikke tilnærmelsesvis så tyk som arteriernes.

De består ligeledes af tre lag, men det midterste muskellag er meget tyndt. Derfor kan venerne udvide sig meget, og ca. 80 af kroppens blod findes i hvile i venerne.

Da der ikke er et højt tryk til at bringe veneblodet tilbage til hjertet, er venerne udstyret med veneklapper, der kun tillader blodet at løbe mod hjertet. Ben og armes store vener ligger tæt op ad musklerne, og når musklerne bruges, klemmer de venerne tomme for blod. Grundet klapperne føres blodet mod hjertet.