Høfeber (Sæsonbetinget allergisk rhinitis) Artikel

Høfeber er en allergisk reaktion overfor pollen i luften. (se også Pollenallergi ). Det er således en sæsonbetinget sygdom, der kun optræder i de perioder, hvor der er pollen.

Definition og årsager til høfeber

Pollen er små partikler fra blomster og træer, der spredes med vinden. Pollen opfanges i bl.a. næseslimhinden og i øjnene, hvor de fremkalder en allergisk reaktion (en overdrevet immunreaktion), der fører til irritation i næse og øjne.

Høfeber om foråret skyldes ofte birkepollen med højsæson omkring april-maj. Om sommeren ses høfeber pga. pollen fra almindelige græsarter, der blomstrer i juni-juli, og dette er den hyppigste form for høfeber i Danmark. Fra august ses pollen fra især gråbynke.

Høfeber ses hyppigst hos børn, og hyppigheden er steget i de seneste årtier. Man mener, at 10-15% af befolkningen har høfeber. Ofte er en person kun allergisk overfor en slags pollen, men man kan godt være allergisk overfor flere forskellige.

Symptomer på høfeber

• Kløende, røde øjne, der løber i vand.

• Kløe i næsen, der fører til voldsomme nys, ofte i anfald.

• Løbende næse: Sekretet er næsten tyndt som vand, og næsen er konstant tilstoppet med dette sekret.

• Tør hoste og pibende vejrtrækning, evt. egentlige astmaanfald.

Sværhedsgraden afhænger af, hvor mange pollen der er i luften. Daglige pollental meddeles i vejrudsigter og kan findes på tekst-TV og internettet. 1-10 pollen pr. kubikmeter luft giver oftest ingen symptomer, 10-30 giver moderate symptomer, og over 30 giver svære symptomer. Symptomerne er værst udendørs, særligt i varmt, tørt og blæsende vejr, og hvis personen befinder sig i nærheden af f.eks. græs.

Personer med høfeber er ofte voldsomt generede af symptomerne og har svært ved at koncentrere sig og passe arbejde/skole. Mange personer, der er allergiske overfor birkepollen, er også allergiske overfor hasselnødder og visse typer af frisk frugt, således at de ved indtag af dette får kløe i mund og svælg.

Forholdsregler og diagnose

Ved symptomer på høfeber bør man gå til sin egen læge, idet høfeber bør behandles. Lægen stiller diagnosen ud fra den typiske sygehistorie med sæsonrelaterede gener fra næse og øjne. Evt. testes der for allergi overfor birk, græs og gråbynke ved en priktest. Dette er en test, hvor man lægger en dråbe væske indeholdende et muligt allergi-fremkaldende stof (f.eks. græspollen) på underarmen. Herefter prikker man i huden under dråben, så der kommer et lille hul i huden. Hvis man er allergisk overfor stoffet, vil huden hæve og blive rød og irriteret i området under dråben.

Behandling af høfeber

• Undgå så vidt muligt pollen: Hold døre og vinduer lukkede, undgå udendørsaktiviteter, få en anden til at slå græsplænen og klippe hækken.

• Antihistaminer: Disse findes både som tabletter, i næsespray og i øjendråber. Alt efter hvor generet man er, kan man vælge mellem disse. Ved symptomer hver dag bør man i hele pollensæsonen fast tage antihistamintabletter for at holde den allergiske reaktion nede. Dette kan man supplere med næsespray eller øjendråber, der virker hurtigt på de lokale symptomer. Hvis symptomerne kun opstår, når man udsættes for særligt mange pollen, kan man nøjes med at bruge næsespray eller øjendråber, når symptomerne opstår.

• Binyrebarkhormon (steroid): Man kan få binyrebarkhormon i næsespray, hvis ikke antihistaminer har tilstrækkelig effekt. Denne virker først efter et par dage og skal derfor tages fast gennem hele sæsonen for at have nogen virkning. Ved særligt svære symptomer kan det komme på tale at give daglige tabletter med binyrebarkhormon eller en enkelt depotindsprøjtning med binyrebarkhormon i begyndelsen af pollensæsonen.

• Desensibilisering: Da denne behandling er meget tidskrævende og forbundet med en lille risiko for anafylaktisk shock (se Shock ), som er en livtruende tilstand, tilbydes denne behandling kun til personer, hvor ovenstående behandling ikke har effekt. Desensibilisering foregår ved, at man prøver langsomt at vænne immunforsvaret til de pollen, man er allergisk overfor, så den allergiske reaktion til sidst udebliver. Hver 6.-8. uge i 3 år skal man have en indsprøjtning indeholdende en lille mængde pollen. Dette skal foregå et sted, hvor der er mulighed for hurtig behandling i tilfælde af anafylaktisk shock, og indsprøjtningerne bør kun gives af en læge, der har erfaring med denne behandling.

Forløb og komplikationer

Når høfeber begynder i barndommen, ser man ofte, at symptomerne forværres over de næste sæsoner, hvorefter de holder sig på samme niveau indtil 30-40 års alderen. Herefter mildnes symptomerne langsomt over de næste år.

Personer med høfeber har 2-3 gange så stor risiko for at udvikle astma (se Astma og Forløbet af Astma) i forhold til personer, der ikke har høfeber. Særligt hvis personen har meget udtalte høfebersymptomer, som astma-lignende anfald og samtidig er allergisk overfor husstøvmider.

Hvis man først har udviklet allergi overfor en form for pollen, er der øget risiko for, at man også bliver allergisk overfor en anden. Der er derimod ikke øget risiko for at udvikle allergi overfor dyrehår.

Du kan se dagens pollental på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside.