At ændre vaner er ikke så let. Faktisk er det sværere end vi lige forestiller os. Derfor er det at tabe sig også en meget stor omvæltning, hvis vægttabet skal være varigt. De fleste kan godt holde skansen gående i mere end fem dage, men for nogle er det faktisk der, hvor det begynder at gå tilbage. Man starter en mandag og når weekenden kommer, så opstår den første forhindring i form af traditioner og arrangementer, der presser sig på.
Undgå tilbagefald i din slankekur
Tilbagefald opstår oftest også når vi har mindst overskud, det vil sige, når vi enten er stressede, trætte eller udmattede. Ændring til en anden livsstil er ret stressende, da det kræver mere planlægning, andre indkøb og måske mere motion.
At ændre livsstil og måske slanke sig, er og bliver et langt sejt træk, og ikke et spørgsmål om hurtig succes. Samtidig er motivationen en vigtig faktor – uden den, når man ikke langt.
At ændre livsstil og måske slanke sig, er og bliver et langt sejt træk, og ikke et spørgsmål om hurtig succes. Samtidig er motivationen en vigtig faktor – uden den, når man ikke langt.
Tips til din slankekur
Du får her en række gode idéer til at sikre, at din slankekur varer mere end fem dage, og at du kan holde dig motiveret på den lange bane.
- Vær foran med din planlægning. Sørg for at køleskab og fryser er fyldt godt op, så du ikke skal handle hver dag.
- Lav mad til flere dage. Det betyder, at du ikke behøver at lave mad mere end tre til fire gange om ugen og dermed letter processen.
- Lav aftaler om motion med andre, så du ikke står alene, med at skulle have pulsen op
- Lær dig selv at kende. Hvornår er det, at du synes det er sværest? Kan du fx forebygge dette ved det rette mellemmåltid?
- Tag en ting af gangen, så du ikke både vil motionere fem timer ekstra hver uge og spise helt anderledes. Byg dine nye vaner langsomt op så det ikke stresser.
- Slå ikke dig selv i hovedet, hvis du har haft en dårlig dag – brug hellere energien på at komme videre. En dårlig dag ødelægger ikke alle de andre gode ting du gør.
Variation i hverdagen kan styrke din motivation
Vi mennesker er rigtig gode til at finde på undskyldninger, der forhindre os i at gøre det vi egentlig allerhelst vil. Så prøv at være opmærksom på når dit sind kommer med indskydelser til at gøre noget andet, end det du var ved. Det kan f.eks. være at tænke på at tage en kop kaffe – igen eller få lyst til at holde pause fra træningen. Når du bliver opmærksom på en forstyrrelse – så mærk den nysgerrigt – og fortsæt så med det du var i gang med, uden at reagerer på den. Det er faktisk en meget effektiv måde at opnå motivation på.
Så bryd vaner og oplev motivationen stige – det er en nødvendighed når lysten til et vægttab dukker op og styrken til at omlægge sit liv skal findes frem
Så bryd vaner og oplev motivationen stige – det er en nødvendighed når lysten til et vægttab dukker op og styrken til at omlægge sit liv skal findes frem