AIDS er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes HIV (human immundefekt virus).
Dette virus ødelægger organismens normale modstandskraft mod infektioner og mod visse kræftsygdomme.
Man kan være smittet med HIV i flere år og føle sig rask, men man kan alligevel smitte andre.
Du må ikke være bloddonor, hvis der er risiko for, at du er smittet med HIV.
HIV smitter:
- Ved seksuel kontakt med en HIV-smittet person
- Ved overførsel af smitsomt blod f.eks. ved blodtransfusion
- Når stiknarkomaner bruger samme kanyle og sprøjte
- Fra en smittet mor til barn under graviditet eller fødsel
HIV smitter ikke ved almindelig social kontakt (i hjemmet, i skoler, på arbejdspladser osv.).
F.eks. er der ingen risiko for smitteoverførsel ved knus, omfavnelse, brug af fælles spiseredskaber eller toilet.
Du kan ikke blive smittet ved at give blod, da blodbankerne anvender sterilt engangsudstyr, herunder engangskanyler.
- er eller har været stiknarkoman
- deler eller har delt injektionsnåle med andre
- er eller har været prostitueret
- har været behandlet for en blødersygdom
- har haft risikofyldt seksuel adfærd d.v.s.: som mand har haft samleje med en anden mand. Som kvinde har haft samleje med en biseksuel mand
- har haft samleje med en person fra geografiske områder, hvor HIV forekommer udbredt i befolkningen. Dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien
- har haft samleje med en stiknarkoman
- har haft samleje med en prostitueret i Danmark eller i udlandet
- har haft samleje med en person med blødersygdom
- har haft samleje med en person, som er HIV-positiv
Når du skal overveje din egen risiko for at være HIVsmittet, skal du vide, at man kan være smittet for mange år siden, selv om man føler sig rask. Virus har eksisteret i Danmark i hvert fald siden 1979.
Hvis du er det mindste i tvivl, bør du under alle omstændigheder undlade at give blod. Tag en snak i fuld fortrolighed - evt. telefonisk - med blodbankens læge (eller din egen læge) om hvordan du bedst kan få afklaret din tvivl. Donorblod bruges til blodtransfusioner og til fremstilling af blodpræparater bl.a. til patienter med blødersygdom. AIDS er en livstruende sygdom, derfor skal smitte med donorblod undgås. Myndighederne har iværksat følgende forholdsregler:
Ved hver tapning skriver du under på, at du ikke har haft en adfærd, der indebærer risiko for at være smittet.
Hver enkelt portion donorblod bliver undersøgt for HIV-smitte. Smitte med HIV påvises i dag ved at undersøge blodet for antistoffer mod HIV. Ved mistanke om smitte kasseres blodet. Hvis der konstateres antistoffer, vil du blive underrettet og få tilbud om undersøgelse og rådgivning.
De blodprodukter, der anvendes til behandling af blødere og andre patienter, bliver desuden varmebehandlet eller virus uskadeliggøres på anden måde. Disse metoder kan ikke bruges til donorblod, som skal anvendes ved transfusioner. Man kan ikke helt forhindre HIV-smitte med transfusionsblod, da smitten ikke kan påvises i blodet de første 4-6 uger, efter at smitten er sket. I sjældne tilfælde kan der gå længere tid. Det er vigtigt, at personer, som har udsat sig for smitterisiko, undlader at give blod. Blodgivning må derfor ikke bruges som "attest" på, at man ikke er smittet med HIV.
Hvis du ønsker at blive undersøgt for HIV, kan dette ske hos en praktiserende læge eller på en af de her nævnte klinikker, som har specialiseret sig i denne opgave. Her kan du også få råd og vejledning. Undersøgelsen på klinikkerne kan ske anonymt og er gratis. Lægehenvisning er ikke nødvendig.
- tror, der er mulighed for, at du er smittet med HIV
- er mand og har haft seksuel kontakt med en anden mand
- er eller har været prostitueret
- er eller har været stiknarkoman
- deler eller har delt injektionsnål med andre
- har været behandlet for blødersygdom inden for det sidste år:
- har haft seksuel kontakt med en en person, der har været udsat for smitterisiko på en af ovenstående måder
- har haft seksuel kontakt med en person fra geografiske områder, hvor HIV forekommer udbredt i befolkningen. Dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien
- har haft seksuel kontakt med en person, som er HIV-positiv
- har haft seksuel kontakt med prostitueret i Danmark eller i udlandet
- Er du i tvivl, bør du under alle omstændigheder sammen med blodbankens læge (eller din egen læge) drøfte muligheden for, at du kan være smittet med HIV.