Inkubationstiden er den tid, der går, fra man er smittet, og indtil der opstår symptomer på sygdommen.
Smitteperioden er det tidsrum, hvor man kan smitte andre.
Bakterier
Nogle sygdomme skyldes bakterier. Det drejer sig fx om børnesår, nogle former for halsbetændelse og kighoste.
De fleste bakteriesygdomme kan helbredes med et antibiotikum, som fx penicillin.
Virus
Forskellige virus kan forårsage forkølelse, influenza, nogle former for halsbetændelse, de fleste børnesygdomme og forkølelsessår.
Kun i få tilfælde virker antibiotika på virussygdomme.
Svampe
De hyppigste svampeinfektioner hos børn viser sig som hudlidelser, fx ringorm.
Lokalbehandling med svampedræbende middel er oftest tilstrækkelig
Parasitter
Lus, fnatmider eller børneorm kan overføres fra et menneske til et andet og give gener, blandt andet i form af kløe. Lus og fnat behandles med håndkøbsmedicin, mens lægen kan ordinere medicin mod børneorm.
Forsvar mod smitsomme sygdomme
Den menneskelige organisme har gode muligheder for at forsvare sig mod mikroorganismer. I langt de fleste tilfælde opstår der ikke sygdom, selvom man har været udsat for smitte.
Organismen forsvarer sig ved, at hvide blodlegemer slår bakterier og virus ihjel, og ved at organismen danner antistoffer, der ødelægger bakterier og virus.
Efter nogle infektionssygdomme bevares evnen til at danne antistoffer mod en overstået sygdom resten af livet. I disse tilfælde kan man kun få sygdommen én gang. Det gælder især børnesygdommene. Man siger, at man er blevet immun over for sygdommen.
Andre sygdomme kan opstå igen. Dette skyldes, at antistofferne kun bevares i kortere tid, eller at mikroorganismerne ændrer sig. Dette gælder fx for forkølelse, influenza og visse maveinfektioner.