wHvad med indtagelse af medicin for en bloddonor? Artikel

Hvad med indtagelse af medicin for en bloddonor? For nogle mennesker kan det være et problem at miste en halv liter blod. Det kan være tilfældet, hvis du lider af kroniske sygdomme, f.eks. kronisk bronkitis, hjertekredsløbssygdomme, sukkersyge og visse former for overfølsomhed. Har du en af disse sygdomme, vil man normalt udelukke dig som donor.


For nogle mennesker kan det være et problem at miste en halv liter blod. Det kan være tilfældet, hvis du lider af kroniske sygdomme, f.eks. kronisk bronkitis, hjertekredsløbssygdomme, sukkersyge og visse former for overfølsomhed. Har du en af disse sygdomme, vil man normalt udelukke dig som donor.
Hvis du fortæller, at du får medicin mod en af disse sygdomme, er det sandsynligt, at blodbanken takker nej til at bruge dig som donor. Det er altså for at beskytte dig, og ikke fordi man frygter, at eventuelle medicinrester i blodet skal skade modtageren. I andre tilfælde er det modtageren, man vil beskytte. F.eks. kan penicillinrester i donorblodet være farlige, hvis den, der modtager blodet, er penicillinallergiker.

Ideelt burde alt tappet blod være fuldstændigt frit for medicinrester. Men i praksis er der flere almindeligt brugte lægemidler, der er uden betydning for blodets anvendelighed, og som derfor accepteres. Acetylsalicylsyre:
Du må ikke have taget f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo eller Idotyl inden tapning. Ibuprofen-præparater, som f.eks. Nurofen og Ibumentin og en række andre almindeligt brugte midler mod led- og muskelsmerter, må heller ikke tages før en tapning. Disse almindelige smertedæmpende lægemidler påvirker blodpladernes evne til at klumpe sammen og dermed blodets evne til at størkne.

Nogle gange vil blodbankerne alligevel tappe en donor, der f.eks. har taget et par Treo. Så anvendes blodpladerne ikke, men resten af blodportionen kan bruges. Selv acetylsalicylsyre i lav dosering, f.eks. Hjertemagnyl, som tages for at forebygge blodpropper, påvirker blodpladerne, så de ikke kan bruges.

Antibiotika:
Penicillin og lignende stoffer må ikke findes i donorblod på grund af risikoen for reaktion, hvis modtageren er overfølsom.

Blodtryksnedsættende medicin:
Hvis sådan medicin indtages før en tapning, kan donor blive skadet, og der er også en risiko for den, der får blodet.

Psykofarmaka:
Lægemidler, som påvirker en persons adfærd og psyke, skal også være helt ude af kroppen før blodgivning, fordi stofferne kan give uønskede reaktioner hos modtageren, ikke mindst hvis han eller hun selv får medicin. Paracetamol: Hvis man som bloddonor har behov for et smertestillende middel, kan f.eks. Panodil, Pamol eller Pinex bruges. I normale doser er stoffet i disse piller ikke skadeligt for modtageren.

Dette gælder også for afføringspræparater, midler mod for meget mavesyre, kvalme- og køresygemidler, hostemedicin og p-piller - men selvfølgelig kun hvis donor i øvrigt er rask.