Hvad er alternativ behandling?
Ordet "alternativ" signalerer noget andet end det, man normalt gør. Alternativ behandling bliver derfor ofte beskrevet som et alternativ til sundhedsvæsenets behandlinger.
Men alternativ behandling kan både betragtes som et modspil og et supplement til medicinske behandlinger.
Ofte defineres det som behandlinger, der ikke undervises i på universitetet, og som det offentlige sædvanligvis ikke giver tilskud til. Der undervises dog om og i såkaldte alternative behandlinger på universiteter i mange vestlige lande, som for eksempel Frankrig, England, Tyskland og USA, men ikke i Danmark.
Det veksler fra land til land, hvad der opfattes som alternativ behandling, og hvilke alternative behandlinger, der udbydes og primært bruges.
For eksempel blev kiropraktik tidligere betragtet som en alternativ behandling i Danmark, men i dag er kiropraktorer autoriserede og kiropraktik er en behandling, som Sygesikringen giver tilskud til. Og mens homøopati er en udbredt og anerkendt behandling i lande som Tyskland og Frankrig, indgår denne behandling ikke i det officielle behandlingssystem i Danmark.
Hvem udfører alternativ behandling?
Alternativ behandling udøves ikke kun af alternative behandlere. Etablerede behandlere og sundhedsarbejdere som læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, farmaceuter og psykologer udøver i stigende grad alternative behandlinger.
De alternative metoder anvendes oftest, men ikke altid, uden for det etablerede behandlingsvæsen. I nogle tilfælde kombinerer behandleren de alternative metoder med etablerede behandlinger. I andre tilfælde erstatter de alternative behandlinger helt eller delvist de etablerede.
Det mest typiske er, at den enkelte behandler selv kombinerer forskellige behandlinger. Men i enkelte tilfælde etableres et egentligt samarbejde mellem for eksempel læger og alternative behandlere som akupunktører, klassiske homøopater, zoneterapeuter, healere eller andre.
Der findes ikke forskningsbaseret viden, om hvilke betingelser, der giver de bedste resultater for patienterne. Der er derfor stort behov for forskning på dette område.
Overalt i den vestlige verden peger udøvere af alternative behandlinger på, at disse behandlinger kan støtte, forbedre eller erstatte den konventionelle behandling. Men samtidig understreges det, at det ikke nødvendigvis er risikofrit at kombinere etablerede og alternative behandlinger. Konventionelle og alternative behandlinger kan påvirke hinanden og give uventede effekter (såkaldte interaktioner), som både kan være positive og negative.
For eksempel kan naturlægemidlet perikon nedsætte effekten af p-piller, hjertemedicinen Digoxin og astmamedicin med Theophyllin.
Hvem bruger alternativ behandling?
Stigningen i andelen af befolkningen, der har brugt en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år, findes blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper, men er mest udtalt for 25 til 66-årige. Selvstændige og højtuddannede bruger i dag mest alternativ behandling. Men sådan har det ikke altid været. I 1970erne og 1980erne var brugerne af alternativ behandling oftest mennesker med korterevarende uddannelser.
En tendens er meget tydelig: der er flere mennesker med langvarig, kronisk sygdom, som bruger alternativ behandling. Det er også således, at jo dårligere mennesker vurderer eget helbred, jo flere af dem har brugt alternativ behandling.
Hvilke motiver har mennesker til at søge alternativ behandling? De motiver, der primært kommer frem, når brugerne selv fortæller, er: utilfredshed med virkninger og bivirkninger af lægemidler, søgen efter andre måder at forstå sygdom og sundhed, og endelig en søgen efter mere individuelle behandlinger.
Ofte udvikles og ændres menneskers sygdomsforståelse gennem et sygdomsforløb, og det påvirker deres valg af behandling. Mange efterspørger behandlinger, der giver mulighed for selv at arbejde med i behandlingen og dermed mulighed for selv at være aktiv. Forskellige behandlere og behandlinger giver forskellige muligheder for at være aktiv eller passiv i et behandlingsforløb.
ViFAB
ViFAB (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling) er i dag en nedlagt institution, efter regeringen i 2012 besluttede at lægge opgaverne ind under Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB).
ViFAB havde til formål at øge viden om alternative behandlinger og deres effekt, samt at skabe dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere.
I dag kan informationer fremsøges på www.srab.dk, som har samlet en række gode råd til dig, der overvejer at bruge alternativ behandling.
SRAB
SRAB (Sundhedsstyrelsens Råd vedr. Alternativ Behandling) består bl.a. af repræsentanter for de alternative behandleres paraplyorganisationer SundhedsRådet, LNS (Landsforeningen NaturSundhedsrådet) og RAB-Forum.
Desuden sidder der repræsentanter for Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Danske Patienter, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM), Forbrugerrådet, Fødevarestyrelsens kontaktgruppe for kosttilskud, samt en ekspert udpeget af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Gode råd
Som bruger er det vigtigt at være opmærksom på hvilke uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer, udøvere af alternative behandlinger har.
Dette gælder både, hvis man går til etablerede behandlere som for eksempel læger og fysioterapeuter, eller hvis man går til alternative behandlere. De alternative behandlerorganisationer arbejder i dag på at få etableret en fælles registreringsordning, der skal sikre brugerne adgang til behandlere, der lever op til fastsatte kvalitetskrav.
SRAB anbefaler, at man vælger RAB-behandlere, da RAB-titlen fungerer som en form for garantimærkning. En RAB-certificering er din garanti for at behandleren lever op til minimumskrav om uddannelse, og giver dig bedre mulighed for at klage.
SRAB anbefaler derudover, at man spørger sin praktiserende læge til råds om hvilke behandlingsformer kunne være gavnlige. Det betyder, at man ligeledes skal være opmærksom på at vælge en alternativ behandler som vil samarbejde med din praktiserende læge.
Ingen seriøse alternative behandlere vil nægte at samarbejde med din læge eller love, at de kan helbrede alvorlige sygdomme
Før man vælger at gå ind i et behandlingsforløb, kan det desuden være en god ide at forberede sig ved at overveje følgende spørgsmål:
- Hvad er formålet med behandlingen?
- Skal behandlingen lindre smerter?
- Skal behandlingen forbedre min immunforsvar?
- Skal det være komplementær behandling i forbindelse med sygdom?
- Ønsker jeg at have flere behandlere til at diagnosticere min sygdom/symptomer før jeg vælger behandling?
- Ønsker jeg at være passiv eller aktiv i et behandlingsforløb?
- Hvilke behandlere/behandlinger er relevante at vælge, givet mit symptom/sygdom?
- Hvilke krav vil jeg stille til behandleren og behandlingerne?
- Hvor mange behandlinger vil jeg acceptere før der skal foreligge behandlingsresultater?
- Hvad koster en behandling, og hvad har jeg råd til?
- Hvilke kvalifikationer vil jeg kræve af behandleren med hensyn til uddannelse?
- Hvilke kliniske erfaringer har behandleren med at behandle det symptom, jeg har?
- Hvilke dokumentationer foreligger for virkning og bivirkninger af den/de behandlinger, behandleren anvender?
- Er der gennemført undersøgelser af behandlerens egne behandlinger? Og hvem har gennemført undersøgelserne?
- Hvad foreligger der af informationer om interaktioner - positive som negative - ved at kombinere forskellige alternative behandlinger og etablerede behandlinger?
Ved at have gennemtænkt spørgsmålene, vil man være bedre rustet til at møde såvel etablerede som alternative behandlere.
Derudover kan det være en fordel, allerede ved første konsultation, at aftale med behandleren, hvor mange behandlinger, der skal til, før I sammen vurderer, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte eller stoppe behandlingen.
Undervejs er et det en god idé at notere de virkninger og bivirkninger, man oplever. Så har man et godt redskab, når der skal gøres status.
Om Laila Launsø
Artiklen er skrevet af en af pionererne i grænselandet mellem konventionel og alternativ medicin og behandling i Danmark: dr.scient.soc. Laila Launsø, som var lektor på Institut for Samfundsfarmaci ved Danmarks Farmaceutiske Universitet.
Laila Launsø har udgivet adskillige vigtige bøger på sundhedsområdet, og senest tiltrukket opmærksomhed ved udgivelsen i 2001 af bogen "Døre som åbner sig - Om grænseoverskridende læger og farmaceuter i det danske sundhedsvæsen," som Laila Launsø modtog en pris for i 2002.
Laila Launsø var en af pionererne inden for forskning i Komplementær og Alternativ Medicin (KAM) i Danmark, hvor hun i mere end 30 år arbejdede for at bygge bro mellem det konventionelle og det alternative behandlingsområde.
Laila Launsø døde den 28. september 2009 efter kort tids alvorlig sygdom.