Den stigenden overvægt skyldes
at vi bevæger os for lidt, samtidig
med at vores kostvaner har ændret
sig. Vi spiser federe mad og får kost
med langt minde kostfibre end tidligere.
Den teknologiske udvikling samfundet er gennemgået, har ikke bare ændret arbejdsmønstre, men også familie-, aktivitets-, kost- og forbrugsmønstre
Fysisk aktivitet
Faldende aktivitetsniveau er en af de ting, der har været medvirkende til indførsel af begrebet livsstilssygdomme.
Mængden af fysisk arbejde er på grund af mekanisering faldet, hvilket også har medvirket til fald i mængden af fysisk aktivitet. Øget arbejdstid og afstand mellem hjem og arbejde har medført et øget tidspres, især for børnefamilier, hvilket samtidig har resulteret i, at bilen er blevet det foretrukne transportmiddel.
Derudover er der i løbet af de sidste 50 år sket en markant stigning i andelen af stillesiddende arbejde, hvilket også har medført en stigning i andelen af fysisk aktive i fritiden, men desværre ikke nok til at opveje det faldende aktivitetsniveau i arbejdet. Dette er blot nogen af forklaringerne på den stigende konstatering af fedme og livsstilssygdomme.
Mængden af fysisk arbejde er på grund af mekanisering faldet, hvilket også har medvirket til fald i mængden af fysisk aktivitet. Øget arbejdstid og afstand mellem hjem og arbejde har medført et øget tidspres, især for børnefamilier, hvilket samtidig har resulteret i, at bilen er blevet det foretrukne transportmiddel.
Derudover er der i løbet af de sidste 50 år sket en markant stigning i andelen af stillesiddende arbejde, hvilket også har medført en stigning i andelen af fysisk aktive i fritiden, men desværre ikke nok til at opveje det faldende aktivitetsniveau i arbejdet. Dette er blot nogen af forklaringerne på den stigende konstatering af fedme og livsstilssygdomme.
Hvordan har vi det med fysisk aktivitet?
Mange danskere efterfølger ikke de anbefalede 30 minutter motion om dagen.
Derfor bliver fysisk aktivitet i fritiden vigtig for sundhedstilstanden, da manglende fysisk aktivitet kan medføre en understimulering af kroppen, og efterfølgende overvægt.
Især børn og unges hverdag er præget af et lavt aktivitets niveau, da flere børn i dag køres i skole og til fritidsaktiviteter. Derudover har udbredelsen af computere, tv og video/dvd øget mulighederne for stillesiddende fritidsaktiviteter. Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem den tid der dagligt bruges til computerspil og fedme, da børn og unge på grund af disse stillesiddende aktiviteter får bevæget sig mindre.
Derfor bliver fysisk aktivitet i fritiden vigtig for sundhedstilstanden, da manglende fysisk aktivitet kan medføre en understimulering af kroppen, og efterfølgende overvægt.
Især børn og unges hverdag er præget af et lavt aktivitets niveau, da flere børn i dag køres i skole og til fritidsaktiviteter. Derudover har udbredelsen af computere, tv og video/dvd øget mulighederne for stillesiddende fritidsaktiviteter. Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem den tid der dagligt bruges til computerspil og fedme, da børn og unge på grund af disse stillesiddende aktiviteter får bevæget sig mindre.
Kostvaner i forhold til overvægt
Forarbejdning og distributionen af levnedsmidler er i dag mere effektiv, hvilket har resulteret i en forskydning i forbrug af og pris på levnedsmidler og medført en efterfølgende ændring af kostvaner.
Statistikker viser at forbruget af danske basis produkter, som kartofler og rugbrød, i løbet af de sidste 50 år er ca. halveret. Kødforbruget er derimod steget fra ca. 60 kg gennemsnitligt pr. år, til over ca. 100kg pr. år.
Forbruget af grøntsager er steget, denne stigning er dog sket på bekostning af traditionelle danske grøntsager, som kål, selleri, rødbeder. Der foretrækkes i dag mere vandholdige produkter, som salat, tomat, agurk o.l.
Ernæringsmæssigt set er disse grøntsager ikke en fordel, da de indeholder mindre kostfibre. Netop fiberrige produkter er at foretrække, da de har et lavt energiindhold og giver større mætheds fornemmelse.
Der udover er forbruget af fedtholdige mælkeprodukter højt, og alkoholforbruget fordoblet.
Samlet set har ændringen af kostvanerne givet en dårligere ernæringsmæssig sammensætning af kosten, set ud fra følgende punkter:
Statistikker viser at forbruget af danske basis produkter, som kartofler og rugbrød, i løbet af de sidste 50 år er ca. halveret. Kødforbruget er derimod steget fra ca. 60 kg gennemsnitligt pr. år, til over ca. 100kg pr. år.
Forbruget af grøntsager er steget, denne stigning er dog sket på bekostning af traditionelle danske grøntsager, som kål, selleri, rødbeder. Der foretrækkes i dag mere vandholdige produkter, som salat, tomat, agurk o.l.
Ernæringsmæssigt set er disse grøntsager ikke en fordel, da de indeholder mindre kostfibre. Netop fiberrige produkter er at foretrække, da de har et lavt energiindhold og giver større mætheds fornemmelse.
Der udover er forbruget af fedtholdige mælkeprodukter højt, og alkoholforbruget fordoblet.
Samlet set har ændringen af kostvanerne givet en dårligere ernæringsmæssig sammensætning af kosten, set ud fra følgende punkter:
-
Fedtindholdet er steget
-
Indholdet af kulhydrater og kostfibre er faldet
Dette betyder at en stor del af befolkningen derfor ikke lever op til de generelle kostanbefalinger.
Anbefalingerne er især børnene et godt stykke fra. For mange børn spiser for fedt, for lidt frugt og grønt og den helt store synder er indtaget af sukker, der er alt for højt på grund af slik og søde drikke.
Vores kostvaner påvirkes yderligere af:
Anbefalingerne er især børnene et godt stykke fra. For mange børn spiser for fedt, for lidt frugt og grønt og den helt store synder er indtaget af sukker, der er alt for højt på grund af slik og søde drikke.
Vores kostvaner påvirkes yderligere af:
-
Den måde hvorpå vi organiserer vores hverdagsliv. Spisevanerne er præget af fysiske og tidsmæssige rammer. De før ca. 5 måltider er blevet til 3, og andelen af færdiglavet mad er steget.
-
Hverdags- og madkultur. Hvad er mad, hvad er ikke? Eksempelvis tror de fleste danskere at de spiser som de altid har gjort. Men hvor måltidet før bestod 6 kartofler 2 frikadeller, er det nu nærmere omvendt. Forhold som dette - et voldsomt kødindtag - har afgørende ernæringsmæssig betydning.
Ryge- og alkoholvaner
Ikke kun mangel på fysisk aktivitet og ændring i kostvaner har haft betydning for ændringen i danske sundhedstilstande, også forbruget af cigaretter og alkohol spiller en stor rolle.
Cigaretter og alkohol er blevet en livsstil for mange, især rygning har en identitetsskabende betydning og er blevet et symbol på den nye travle tid. Men rygning og i nogen tilfælde alkohol, bliver også en vanemæssigmåde at klare hverdagen på.
Cigaretter og alkohol er blevet en livsstil for mange, især rygning har en identitetsskabende betydning og er blevet et symbol på den nye travle tid. Men rygning og i nogen tilfælde alkohol, bliver også en vanemæssigmåde at klare hverdagen på.
Rygning
Rygere er sjældnere overvægtige, da rygning øger kroppens energiomsætning, men rygerne er med til at forhøje antallet af livsstilssygdomme, da forekomsten af hjertekarsygdomme og lungesygdomme er næsten fordoblet hos rygerne, end hos ikke-rygerne.
Alkohol
Danskere har et højt alkoholforbrug, både i form af øl, vin og spiritus - spiritus drikkes især af de unge.
Alkohol har en række skadevirkninger på kort og lang sigt bl.a. nedsat selvvurderet helbred, nedsat funktionsevne og sygdomme i de fleste af kroppens organer. Derudover er alkohol bidragsyder til overvægt.
Hvis alkohol indtages i større mængder, udover det daglige energiindtag, fører det i længden til overvægt.
Med det høje danske alkoholforbrug, synes dette at være endnu en faktor, der medvirker til et stigende antal overvægtige og efterfølgende stigning i livsstilssygdomme.
Alkohol har en række skadevirkninger på kort og lang sigt bl.a. nedsat selvvurderet helbred, nedsat funktionsevne og sygdomme i de fleste af kroppens organer. Derudover er alkohol bidragsyder til overvægt.
Hvis alkohol indtages i større mængder, udover det daglige energiindtag, fører det i længden til overvægt.
Med det høje danske alkoholforbrug, synes dette at være endnu en faktor, der medvirker til et stigende antal overvægtige og efterfølgende stigning i livsstilssygdomme.