Hvorfor er alkohol farligt? Artikel

Alkohol har fra begyndelsen været et nydelses- og beruselsesmiddel, forbundet til højtider og var i lang tid forbeholdt sådanne lejligheder. Men i dag er alkohol let tilgængelig, og overdrevet brug af alkohol kan både skade kroppen og ens sociale relationer.

Alkohols fysiske virkning på kroppen.

Alkohol absorberes (og transporteres til blodbanen) både fra mavesækken (20%) og tyndtarmen (80%).

Allerede 5 min. efter indtagelse kan alkohol påvises i blodbanen med en maksimum koncentration efter 30-90 min. Afhængigt af koncentrationen i blodet vil 2-10% af den indtagne mængde udskilles fra organismen via bl.a. urin og sved, resten bliver overvejende omsat i leveren.

Indtagelse af kuldioxid fremmer absorptionen, hvorimod fedtholdige fødevarer virker hæmmende.

Læs også: Disse 11 madvarer renser din lever for alkohol.

Forbrændingen af alkohol er forholdsvis konstant hos det enkelte menneske (gennemsnitligt 7g/time), men kan hos tilvænnede øges betydeligt. Forbrændingen sker overvejende i leveren, hvor alkoholen omdannes til acetaldehyd, der igen omdannes til stoffet acetat (edikkesyre). Dette stof frigives fra leveren og forbrændes videre i andre organer.

Acetaldehyd har været mistænkt for at være ansvarlig for de skadelige virkninger af alkohol, men oxidationen af stoffet sker generelt hurtigt.

De skadelige virkninger af alkohol (specielt i leveren) bliver nu tilskrevet dannelsen af frie radikaler ved omsætningen af alkohol. Frie radikaler er kemisk ustabile molekyler, der binder sig til stoffer og ødelægger dem.

Konsekvenser af alkoholmisbrug

Ved alkoholomsætning nedsættes leverens glukoseproduktion, således at indtagelse af alkohol på fastende mave, kan medføre lavt blodsukker.

Leveren fjerner normalt den mælkesyre, som dannes under muskelarbejde, men denne funktion kan leveren ikke varetage under alkoholindtagelse, og udgør derfor en risiko for at udvikle mælkesyre forgiftning.

Under alkoholforbrænding nedsættes leverens fedtforbrænding, og samtidig øges leverens fedtoptagelse, hvorefter der kan udvikles fedtlever. Ved gentagen hyppig alkoholindtagelse vil graden af fedtlever stige og dermed være en medvirkende årsag til udvikling af leversygdom.

Efter større alkoholindtagelse sker en væsentlig del af alkoholens omsætning til stoffet acetaldehyd i et andet enzymsystem i leveren. Ved langvarig, stor alkoholindtagelse øges kapaciteten i dette enzymsystem, hvilket fører til en hurtig fjernelse af alkohol fra blodet hos tilvænnede personer.

Mennesker med højt alkoholmisbrug kan beskadige deres bugspytkirtel, tarm og lever. Beskadigelser, der fører til dårlig appetit, forstyrrelser i næringsoptagelsen (malabsorption) og nedsat omsætning af næringsstoffer, som resulterer i vitamin- og mineralmangel.

Dette forårsager at nedbrydningen af helbredet accelerer, da organismens evne til at hele de alkoholinducerede skader reduceres.

Alkohol og energi

Det antages at 4-6% (25-30g) af den samlede energi i den danske kost dagligt dækkes i form af alkohol, gældende for personer over 14 år.

Det antages dog, at op til hver 3. mand og hver 10. kvinde i Danmark, indtager op til 10% af den daglige energi fra alkohol.

Ved normal alkohol indtagelse giver 1g alkohol 30 kJ, ved større indtagelse falder energiudnyttelsen. Lav eller almindelig indtagelse af alkohol menes ikke at påvirke ernæringsstatus, ment som; mængder der ikke overstiger de 4-6 energiprocent.

Mængder herover kan på to måder påvirke ernæringsstatus:

  • Større mængder alkohol, der indtages udover en i øvrigt energidækkende kost, vil føre til overvægt.
  • Større mængder alkohol, der indtages som en del af kostens energi, uden at energidækningen overskrides, vil medføre en fortynding af de essentielle næringsstoffer.

Sandsynligheden for at få alkoholskader, vokser ved et længerevarende dagligt indtag på ca. 70g. Det daglige alkoholindtag bør ikke overstige de 4-6% af den samlede energi, hvilket svarer til ca. 1 genstand dagligt for kvinder og ca. 2 for mænd.

Læs også: Så meget er én genstand.

Artiklen er oprindeligt skrevet af ernærings- og sundhedsassistent Line Hesselvig Mortensen d. 15.1. 2006, og opdateret af BS.c. med. Abdulhakim Gülhan d. 27.11. 2017.